Annonce
Annonce
Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, siger, at foreningen hellere vil lade markedet styre den økologiske omlægning. Lægger for mange om, uden at markedet følger med, giver det økonomiske problemer, påpeger hun. Foto: Hans Christian Jacobsen.
Økologer siger nej tak til regeringens forslag om forhøjet øko-støtte
Regeringen foreslår at øge omlægningstilskuddet til økologi, men Økologisk Landsforening mener ikke, at det er vejen frem for mere og bedre økologi.
Det skaber hverken bedre eller økonomisk bæredygtig økologi, at regeringen vil hæve omlægningstilskuddet til økologien.
Sådan lyder reaktionen fra Økologisk Landsforening, efter at regeringens landbrugsudspil er kommet frem i flere medier.
Ifølge Agriwatch, der har set udspillet, vil regeringen afsætte 324 mio. kr. til økologiområdet ved at forhøje støttesatserne til omlægning til økologisk landbrug samt hæve tilskuddet til de økologer, der forpligter sig til at anvende mindre kvælstof.
Og selvom foreningen bifalder regeringens ønske om at få mere økologi, så slår den fast, at omlægningen skal ske på baggrund af øget efterspørgsel frem for øget støtte.
"Skal det lykkes for os at øge økologien, er efterspørgslen afgørende - et større udbud sikrer ikke mere efterspørgsel," siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, til Økologisk Nu.
Foretrækker et andet værktøj
Foreningen ønsker, at landmænd lægger om til økologi, fordi de bakker op om den måde at drive landbrug på og kan se et marked for deres produkter, frem for at en højere støtte er deres incitament.
Derfor lægger foreningen mere vægt på, at der gives midler til at fremme markedet for økologien frem for produktionen - på den måde ender markedet med at bestemme omfanget af produktionen.
Er det ikke stadig støtte, uanset om pengene gives til omlægningsstøtte eller markedsfremme?
"Der er en væsentlig forskel på, om man lever af et marked, der efterspørger ens produkt, og om man lever direkte af tilskud fra staten. Og forvrider vi systemet ved at skabe et overudbud af produkter, kan det hele bryde sammen."
Indtil videre lægger regeringen op til at tildele den forhøjede støtte til og med 2024 - i samme periode er der i finanslovsudspillet lagt op til at investere i markedsfremme, hvilket ifølge Sybille Kyed netop er vigtigt, så udbuddet ikke løber fra efterspørgslen. Vælger politikerne at forlænge den forhøjede støtte, er det derfor afgørende, at man også fortsætter med at investere i at fremme markedets efterspørgsel på økologi.
"Vi arbejder også for at få flere økologer - vi ønsker bare at bruge et andet værktøj end mere støtte til landmanden," siger Sybille Kyed.
Regeringen foreslår desuden, at en større andel af landbrugsarealet skal gå til at producere plantebaserede fødevarer, og derfor foreslår den at afsætte et endnu ikke defineret beløb til en plantefond i perioden 2022-25.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.