Annonce

Annonce

Sybille Kyed i Bruxelles

Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, siger, at foreningen hellere vil lade markedet styre den økologiske omlægning. Lægger for mange om, uden at markedet følger med, giver det økonomiske problemer, påpeger hun. Foto: Hans Christian Jacobsen.

Økologer siger nej tak til regeringens forslag om forhøjet øko-støtte

Regeringen foreslår at øge omlægningstilskuddet til økologi, men Økologisk Landsforening mener ikke, at det er vejen frem for mere og bedre økologi.

Det skaber hverken bedre eller økonomisk bæredygtig økologi, at regeringen vil hæve omlægningstilskuddet til økologien.

Sådan lyder reaktionen fra Økologisk Landsforening, efter at regeringens landbrugsudspil er kommet frem i flere medier.

Ifølge Agriwatch, der har set udspillet, vil regeringen afsætte 324 mio. kr. til økologiområdet ved at forhøje støttesatserne til omlægning til økologisk landbrug samt hæve tilskuddet til de økologer, der forpligter sig til at anvende mindre kvælstof.

Og selvom foreningen bifalder regeringens ønske om at få mere økologi, så slår den fast, at omlægningen skal ske på baggrund af øget efterspørgsel frem for øget støtte.

"Skal det lykkes for os at øge økologien, er efterspørgslen afgørende - et større udbud sikrer ikke mere efterspørgsel," siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, til Økologisk Nu.

Foretrækker et andet værktøj

Foreningen ønsker, at landmænd lægger om til økologi, fordi de bakker op om den måde at drive landbrug på og kan se et marked for deres produkter, frem for at en højere støtte er deres incitament.

Derfor lægger foreningen mere vægt på, at der gives midler til at fremme markedet for økologien frem for produktionen - på den måde ender markedet med at bestemme omfanget af produktionen.

Er det ikke stadig støtte, uanset om pengene gives til omlægningsstøtte eller markedsfremme?

"Der er en væsentlig forskel på, om man lever af et marked, der efterspørger ens produkt, og om man lever direkte af tilskud fra staten. Og forvrider vi systemet ved at skabe et overudbud af produkter, kan det hele bryde sammen."

Indtil videre lægger regeringen op til at tildele den forhøjede støtte til og med 2024 - i samme periode er der i finanslovsudspillet lagt op til at investere i markedsfremme, hvilket ifølge Sybille Kyed netop er vigtigt, så udbuddet ikke løber fra efterspørgslen. Vælger politikerne at forlænge den forhøjede støtte, er det derfor afgørende, at man også fortsætter med at investere i at fremme markedets efterspørgsel på økologi.

"Vi arbejder også for at få flere økologer - vi ønsker bare at bruge et andet værktøj end mere støtte til landmanden," siger Sybille Kyed.

Regeringen foreslår desuden, at en større andel af landbrugsarealet skal gå til at producere plantebaserede fødevarer, og derfor foreslår den at afsætte et endnu ikke defineret beløb til en plantefond i perioden 2022-25.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg