Økologisk Landsforening roser historisk landbrugsaftale

Den længe ventede landbrugsaftale er landet tirsdag aften, og det er en aftale, som samtlige partier undtaget Alternativet står bag.

Aftalen, der skal sikre en reduktion i landbrugets drivhusgasser på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990, betegnes som "ambitiøs" af Økologisk Landsforening (ØL), der kan glæde sig over, at økologien indtager en rolle i aftalen: Der etableres en plantefond, og det tilstræbes, at mindst 50 pct. af midlerne til fonden øremærkes økologi.

"Danmarks mulighed for at være en vigtig aktør på fremtidens fødevaremarked ligger inden for økologisk planterig mad. Vi er et højomkostningsland, og vi skal konkurrere på kvalitet. Det er derfor oplagt, at regeringen og aftaleparterne har valgt at koble økologi på en plantesatsning og øremærke mindst 50 pct. af midlerne i en ny plantefond til økologi. Det er den vej, vi får det laveste klimaaftryk, samtidig med at vi beskytter vandmiljø, drikkevand og giver vores landbrugsdyr de bedste forhold,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening.

Et andet vigtigt aftalepunkt er udvikling af bedriftsregnskaber til en ny reguleringsmodel. Landbrugets klimaværktøj, som Økologisk Landsforening tog initiativ til, kan komme til at spille en vigtig rolle for den fremtidige regulering af landbruget, forudser foreningen:

"Suppleret med en ny kvælstofregulering og krav til, at bedrifterne giver naturen plads, så kan det danne et vigtigt grundlag for, at pris følger produkternes aftryk på bæredygtighed og dermed markedsdrevet grøn omstilling," siger Sybille Kyed.

Samtidig er aftaleparterne enige om, at der skal sikres bedre muligheder for at drive skovlandbrug ved at lempe på støttebetingelserne i EU's fælles landbrugspolitik. Der afsættes desuden én mio. kr. til en analyse, der skal afdække muligheder og potentialer for skovlandbrug og regenerativt landbrug.

Derudover afsættes der 3,6 mia. kr. til økologiske arealstøtte frem mod 2030 for at understøtte målsætningen om at fordoble økologien i både arealet, forbruget og eksporten. Fordoblingen af det økologiske areal vurderes at føre til en reduktion i CO₂æ-udledningen med 0,5 mio. ton.

Penge fra EU

Regeringen glæder sig over, at det lykkedes at indgå et bredt forlig og betegner aftalen som "historisk".

"Det er fantastisk, at så mange i Folketinget bakker op om så ambitiøs en plan for landbruget og så ambitiøs en klimaplan. Det er danmarkshistorisk, at vi kan samle så mange partier bag så ambitiøs en aftale som denne. Og det er klimahistorie, at vi forpligter os til et bindende mål. Vi lever op til EU's vandrammedirektiv, men vi gør det på en måde, hvor vi holder hånden under landbrugets økonomi," sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S), da aftalen blev præsenteret.

Langt størstedelen af midlerne til den grønne omstilling kommer fra EU's landbrugsstøttemidler, hvor støtten fremover i højere grad skal gå til fælles goder såsom klimaindsatsen frem for at støtte fødevareproduktionen direkte i form af hektarstøtte. Og det er den rigtige vej at gå, men det er også følsomt, da landbrugene i dag er finansieret ud fra støtten, som den har været indrettet i mange år, siger Per Kølster, formand i ØL.

"Perspektivet i den nye landbrugsaftale er det helt rigtige. EU’s landbrugsstøttekroner er vores allesammens penge, og skatteyderne kan med rette forvente at få fælles goder for pengene. Men det er en ny orientering, så der er også behov for gradvis omstilling af landbrugsstøtten, så landmænd og de økonomiske strukturer kan tilpasse sig, og det bliver meget afgørende, hvordan Danmark indretter EU's landbrugsstøtte i den næste periode, som starter i 2023,” siger Per Kølster og fortsætter:

"De enkelte familier i landbruget har indrettet sig med afsæt i gældende politik og økonomi. Vi er inde og pille ved det økonomiske grundlag for deres virksomhed og hjem. Det er udfordrende. Ikke alle vil komme igennem. Ja, faktisk er det ikke alle, der skal kunne komme igennem uden at skulle lave store tilpasninger. Men det er nødvendigt, hvis vi skal kunne se vores børn og de næste generationer i øjnene."

Samarbejdspartner savner indsats for færre husdyr

Dansk Vegetarisk Forening (DVF), som ØL samarbejder med i det relativt nyetablerede Plantebaseret Videnscenter, glæder sig også over hovedtrækkene i aftalen, hvor der sikres flere midler til den plantebaserede produktion. Dels øremærkes 675 mio. kr. til en ny plantefond - Fonden for Plantebaserede Fødevarer - frem mod 2030, dels vil der blive tilført midler til investeringsstøtte til proteinrige afgrøder og forarbejdning samt midler til bioraffinering af græs.

Generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl kalder det "banebrydende", at der nu er etableret en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer med konkrete målsætninger, og han mener, at der er tale om et af de største beløb, som et land har investeret i den plantebaserede udvikling.

"Det vil give genlyd internationalt, og vi er allerede i kontakt med internationale aktører, som er glade for, at Danmark vil være foregangsland. De vurderer, at det vil inspirere andre lande til at gå samme vej,” fortæller han og peger på prognoser fra både Bloomberg og Credit Suisse, der regner med en fortsat vækst i det plantebaserede marked i de kommende årtier.

Der er imidlertid ingen tiltag i aftalen, som direkte reducerer antallet af husdyr, og samtidig fortsætter en række støtteordninger for den animalske produktion. På det punkt er aftale ikke så ambitiøs, som DVF havde ønsket.

"Landbrugets udledninger skal og må reduceres. Derfor savner vi politiske initiativer, der direkte har til hensigt at nedbringe den intensive animalske produktion. Men vi håber, at investeringerne i den plantebaserede sektor baner vej for, at flere landmænd kan se en økonomisk idé i at omlægge deres bedrifter,” lyder argumentet fra Rune-Christoffer Dragsdahl.