Staten er i førertrøjen, når det gælder omlægning af landbrugsjord

Det bliver nødvendigt at træde hårdt på speederen, hvis regeringen skal nå i mål med ambitionen om at fordoble Danmarks økologiske landbrugsareal i 2030, men nye tal viser, at de offentlige jordejere selv er klar til at vise vej og sætte handling bag ambitionerne om at skabe et grønnere landbrug.

Staten, regionerne, kommunerne og folkekirken ejer tilsammen 78.843 ha landbrugsjord, og via en målrettet indsats er den gennemsnitlige økologiprocent på de arealer vokset fra 26 pct. i 2016 til 34 pct. i 2022. Det er næsten tre gange højere end gennemsnittet for hele landbruget., hvor økologiandelen i samme periode kun steg fra 8 pct. til 11,5 pct.

Det fremgår af en ny opdatering af rapporten 'Opgørelse over offentlige økologiske arealer', som Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug har lavet for Landbrugsstyrelsen.

Staten har den grønne førertrøje

Opgørelsen viser, at det offentlige samlet ejer 27.410 ha landbrugsjord, som er bortforpagtet til økologiske landmænd. Det svarer til næsten ni pct. af landets samlede økologiske landbrugsareal på 306.380 ha.

Af rapporten fremgår det desuden, at staten er den suverænt største offentlige jordbesidder. Ministerier og styrelser har skøder på ca. 57 pct. af det økologiske areal, der er i offentligt eje. Kommunerne råder over 33 pct., mens folkekirken ejer 10 pct. af arealet. Regionernes landbrugsjord udgør en ubetydelig andel.

Målt i økologisk areal tegner staten sig for 17.175 ha, kommunerne for 8.830 ha, folkekirken for 1.376 ha, mens regionerne kun ejer 111 ha. Kigger vi på omlægningsprocenten er staten også i front, idet de statsejede arealer er vokset fra en andel på 33 pct. i 2016 til knap 38 pct. i 2022, mens kommunerne ligger på gennemsnittet på 34 pct.

Dermed ligger økologiprocenten i både de statsejede og de kommunalt ejede landbrugsarealer pænt over de 30 pct., som Økologisk Landsforening håber, at hele det danske landbrug når op på i 2030.

Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, betegner de nye omlægningstal som dagens glade nyhed:

”Når staten har et mål om at fordoble det økologiske areal, så er det utrolig positivt, at vi nu oplever, at både staten og kommunerne går foran med omlægningen på deres egne arealer. Der er ikke bare er tale om ønsker på et stykke papir. Vi kan se sort på hvidt, at der er fuld gang i omlægningen på de offentlige arealer,” siger Louise Køster, som håber, at omlægningsbølgen vil inspirere flere private jordejere til at gå samme vej.

Også folkekirken har haft godt gang i omlægningen. I 2016 blev 11 pct. drevet økologisk. Sidste år var andelen vokset til 17 pct., og Louise Køster forventer, at økologiprocenten vil stige yderligere i de kommende år, da Folkekirken har igangsat projektet ’Folkekirkens grønne omstilling’, hvor foreningen er sparringspartner.

Som led i det omfattende projekt opfordrer folkekirken landets menighedsråd til at tænke i bæredygtige baner, når de bortforpagter deres landbrugsjord. Det kan de gøre ved at forpagte jorden til økologer eller til skovrejsningsprojekter eller andre tiltag, som kan være med til at øge biodiversiteten og sikre rent drikkevand.

Lille opbremsning i væksten

Det seneste år er stigningstakten i andelen af landbrugsareal, der drives økologisk, stagneret, og er i nogle tilfælde faldet en smule fremgår det af rapporten.

’Det afspejler, at der har været et mindre fald i det økologiske landbrugsareal for hele Danmark, og for de statsligt ejede arealer kan en del af faldet også hænge sammen med anskaffelse af nye og ind til videre konventionelt drevne arealer,’ hedder det i rapporten, hvoraf det fremgår at økologiprocenten på de offentlige jordbesiddelser sidste år var 0,1 procentpoint højere.

Den marginale tilbagegang vækker dog ikke den store bekymring hos Louise Køster:

”Nu har staten vist, at den har viljen, så det er bare med at få omlagt de nye arealer."