Annonce
Annonce
I dag er Det Økologiske Spisemærke en garanti for, at en statslig myndighed – Fødevarestyrelsen – har hånd i hanke med økologiprocenten i køkkenerne. Hvis finansieringen til det falder bort, så undergraves mærkets troværdighed og overlevelse på sigt, skriver fem organisationer. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Regeringen sætter grøn omstilling i bakgear ved at fjerne økologisk spisemærke
DEBAT: Det vil få betydelige konsekvenser for den grønne omstilling, de professionelle køkkener, forbrugerne og regeringens egen plantehandlingsplan, hvis regeringen fjerner midlerne til Det Økologiske Spisemærke, skriver fem organisationer.
Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 23/11
Af: Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Jeppe Møller-Herskind, kommciel direktør, Horesta
Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer, bestyrelsesmedlem, Icrofs
Michael Allerup Nielsen, næstformand og talsperson for bæredygtighed, Kost og Ernæringsforbundet
Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fordoble det økologiske areal og forbrug. Alligevel ønsker regeringen at spare Det Økologiske Spisemærke væk.
Landbrug & Fødevarer Økologi, Økologisk Landsforening, HORESTA, Forbrugerrådet Tænk og Kost og Ernæringsforbundet mener, at det får betydelige konsekvenser for den grønne omstilling, de offentlige og private professionelle køkkener, forbrugerne og regeringens egen handlingsplan for plantebaserede fødevarer, hvis regeringen fjerner midlerne til Det Økologiske Spisemærke.
Det Økologiske Spisemærke har været en motor for bæredygtig omstilling i rigtig mange offentlige køkkener og en vigtig hjælp til forbrugere og erhvervsliv, der gerne vil vælge økologisk, når de skal have forplejning på caféer, hoteller og restauranter.
For bæredygtig omstilling kan ikke bæres af ildsjæle alene.
Det kræver politisk vilje. Med Det Økologiske Spisemærke har det været enkelt for politikerne i kommuner og regioner at fastsætte målsætninger for graden af økologi i børnehaver, skoler, plejehjem og på hospitaler.
Med de politiske målsætninger på plads har køkkenerne fået klart mandat til at løfte kompetencerne og omstille til grønnere og mere bæredygtig mad med friske, økologiske råvarer i højsædet.
Grønnere og sundere mad er væk fra finansloven
Vi har lige fejret, at 180 nye køkkener har fået det økologiske spisemærke i år, og cirka 300 er rykket et mærkeniveau højere op.
Det har ikke bare skubbet til den grønne omstilling. Det har også øget arbejdsglæden og den faglige stolthed i rigtig mange køkkener, ligesom det har været med til at udbrede grønnere og sundere mad i de danske hjem.
For når der serveres grøn og planterig mad på arbejdspladsen eller i børnehaven, øger det sundheden, giver inspiration og øget madmod hos os alle. Og så skal man ikke glemme, hvad hele ordningen gør for at løfte dyrevelfærden.
Derfor er det også uforståeligt og uambitiøst, at regeringen har fjernet midlerne til Det Økologiske Spisemærke i deres udspil til Finanslov 2024.
I dag er Det Økologiske Spisemærke en garanti for, at en statslig myndighed – Fødevarestyrelsen – har hånd i hanke med økologiprocenten i køkkenerne. Hvis finansieringen til det falder bort, så undergraves mærkets troværdighed og overlevelse på sigt.
Uden Det Økologiske Spisemærke, mister vi en målbar og succesfuld ramme for den grønne omstilling af de offentlige måltider.
Man fjerner også den sikkerhed, som mærket giver danskerne, når de bliver bespist af de offentlige køkkener.
Sikkerhed for, at frugt og grøntsager og andre fødevarer, som vores børn, ældre, syge – eller alle dem, der hver dag får mad i kantinen – spiser, er produceret uden brug af syntetiske sprøjtemidler.
Det er ikke uden betydning, for de offentlige køkkener serverer over 1 million måltider – hver dag.
Ofring af mangeårig indsats for økologi
Mærket giver også forbrugere og kunder mulighed for at vælge restauranter eller cafeer på et oplyst og sikkert grundlag.
Gennemsigtighed og oplysning er vejen frem, så det vil få betydning for de forbrugere, der gerne vil vælge økologien til, når de er ude med vennerne, familien eller er til arbejdsarrangementer.
Og glem ikke, spisemærket fremmer afsætningsmulighederne for de økologiske producenter og dermed bæredygtig produktion, ligesom caféer, kantiner, restauranter og hoteller kan bruge det til at brande deres bæredygtige menukort.
Er regeringen virkelig villig til at ofre den mangeårige indsats for økologisk produktion, der har gjort Danmark til foregangsland, som andre lande henter inspiration hos?
Er regeringen villig til at ofre den mærkningsordning, som har drevet den økologiske og bæredygtige udvikling i de offentlige og private køkkener i en årrække – og som på nuværende tidspunkt er det eneste statslige pejlemærke for bæredygtighed?
For det politisk besluttede klimamærke skal først udvikles og implementeres, ligesom det i udgangspunktet kun skal gælde for detailhandlen.
Efterspørgslen på økologi falder med spisemærket
Hvis Det Økologiske Spisemærke forsvinder, vil efterspørgslen efter økologiske fødevarer også falde.
Og dermed går man glip af alle de gevinster, som økologisk produktion har for sundhed, biodiversiteten, dyrevelfærd og for vores vandløb og grundvand.
Vi mister den motor, som kan være med til at gøre regeringens nye handlingsplan for plantebaserede fødevarer til virkelighed. Det er både uambitiøst og kan heller ikke være i regeringens interesse.
Vi må desuden gå ud fra, at fødevarekontrollen stadig skal afse ressourcer til kontrol med anprisninger af økologien i køkkener og spisesteder. Men man har fjernet en troværdig og velkendt ramme.
Så kære regering, vis I mener det, når I vil den grønne omstilling og fordoble økologien.
Bevar det Økologiske Spisemærke og fortsæt den bæredygtige, økologiske udvikling i vores køkkener og i landbruget. Det bliver dyrt at lade være.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.