Regenerative Carlsberg-landmænd i dobbeltroller
De to landmænd, der leverede maltbyggen til brygningen af Carlsbergs første regenerative øl, Grobund, havde stor indflydelse på udformningen af de kriterier, som Carlsberg udarbejdede for netop regenerative landmænd.
 
De to regenerative landmænd, der leverer maltbyg til Carlsberg, var forinden med til at udforme de regenerative krav, som de så selv skulle efterleve.
Carlsberg skriver, at man har udarbejdet sine internationale retningslinjer for regenerative dyrkningsmetoder i samarbejde med bl.a. rådgivningsfirmaet Agrovi. Firmaet skriver selv på sin hjemmeside, at "Agrovi hjælper Carlsberg med kriterier for regenerativt landbrug".
Blandt Agrovis ansatte er Søren Ilsøe anført som planteavlsrådgiver - altså en af de to landmænd, der har leveret den regenerativt dyrkede maltbyg til Carlsberg.
Søren Ilsøe bekræfter, at han har været med til Agrovis møder med repræsentanter for bryggeriet.
”Jeg har været med på sidelinjen, fordi jeg jo har meget erfaring i det her. Det er jo sådan, det er; man spørger dem, der har meget erfaring,” forklarer han.
Carlsberg har også fået råd fra ’Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark’ til at udvikle kriterierne for deres regenerative principper. Foreningen skriver på sin hjemmeside, at den har ”et samarbejdsprojekt med Carlsberg, hvor vi laver forsøg med regenerativ dyrkning af maltbyg”.
Både landmand Søren Ilsøe og Kaare Larsen – der altså leverede Carlsbergs regenerative maltbyg i 2024 – har været tilknyttet foreningen. Søren Ilsøe var en af pionererne, og Kaare Larsen er i dag næstformand i bestyrelsen.
Han bekræfter over for Økologisk Nu, at han var den ene af to repræsentanter for foreningen, der deltog i møderne. I den egenskab var Kaare Larsen - ligesom Søren Ilsøe - direkte involveret i at formulere Carlsbergs definitioner for regenerativ maltproduktion.
Professor: Ikke usædvanligt, men ikke best practice
Ifølge Stefano Ponte, professor ved Copenhagen Business School, er fremgangsmåden, hvor en virksomhed mødes med potentielle leverandører i forbindelse med udformningen af krav, dog ikke helt usædvanlig.
”På den måde kan man f.eks. undgå at pålægge sine producenter for høje omkostninger, når man vil udforme specifikke krav, som de skal leve op til,” forklarer han, men tilføjer også, at han ikke anser fremgangsmåden med interne krav og kontrol som ’best practice’.
Han understreger, at han kun kan udtale sig generelt, da han ikke kender til situationen med Carlsberg.
”De seneste ca. 15 år er der sket en markant stigning i mængden af interne standarder, som virksomheder selv udvikler til deres leverandører. Det er blevet en måde for dem at kunne kontrollere og stille krav til deres egne produktioner. Sommetider bruges det til at presse prisen, fordi man som opkøber er mere vidende om, hvad omkostningerne for producenten reelt er,” forklarer han.
’Best practice’ ville imidlertid være, hvis man som Carlsberg lod en uafhængig part stille kravene og kontrollere produktionen.
”Men nu er der i branchen en større forståelse af, at man kan bruge en anden metode. Den er dog mindre gennemsigtig for forbrugeren, og det er en reel kritik, der er, af systemet. Vi ser, at virksomheder generelt holder sig mere tilbage med at være gennemsigtige, fordi de vil undgå at komme i offentlighedens lys. De er bange for negativ eksponering,” siger han.
Vi har spurgt Carlsberg, hvordan man har sikret sig, at ens retningslinjer ikke bare blev udformet, så de passede ind i landmændenes nuværende produktionsform, men Carlsberg afviser, at der er en sammenhæng.
”Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde med det danske rådgivningsfirma Agrovi, med inspiration fra internationale organisationer såsom Ceres Rural og Baltic Sea Action Group samt Sustainable Agriculture Initiative Platform og deres Regenerating Together Framework, som Carlsberg har samarbejdet med for at definere og fremme regenerativt landbrug,” skriver Rasmus Bebe, der er Corporate Affairs Director i Carlsberg.
Vi har derfor spurgt, hvorfor de to landmænd også tilfældigvis endte med at blive deres leverandører.
”De to landmænd har leveret bygmalt til et pilotprojekt, Grobund, som vi lavede i lille skala, for at eksperimentere med regenerative råvarer i Danmark. Fremover vil den regenerativt dyrkede byg blive leveret til malterierne via DLG, som står for at finde og udvælge landmænd, der lever op til principperne. Mængden af regenerativt dyrket byg i 2026 vil blive leveret af over 50 danske landmænd,” svarer Rasmus Bebe.
Både Søren Ilsøe og Kaare Larsen er blandt de 50 landmænd, der er leverandører af maltbyg til Carlsbergs 2026-produktion.
