Der findes ikke opdrætsål - de er fanget i naturen

Før vi får set os om, vil årets første julefrokoster snart komme i kalenderen rundt omkring i landet. En klassiker på bordet er røget ål – og den bliver vi altså nødt til at tale lidt om.

For røget ål er lavet af en kritisk truet dyreart. Hvor truet en art er, sættes på en skala, der går fra ”alt er godt” til ”fuldstændig uddød”.

”Kritisk truet” er det niveau, der er lige før uddød. Andre arter i denne kategori inkluderer sort næsehorn, sumatraorangutang og amurleopard. Pandaen, du kender fra Københavns Zoo, er kun ”sårbar” – to trin ned fra ”kritisk truet”.

Europæisk ål har som art eksisteret i 40 millioner år, hvorfor det også er ganske påfaldende, at over ni ud af ti af alle europæiske ål er forsvundet i løbet af de sidste kun 40 år.

Det ved du måske godt, og du ønsker ikke at spise en art, der er så presset. Du ser, at nogen sælger ”opdrætsål” – så du køber dem i stedet. Så længe de ikke er vildtfangede, er det vel ok?

Der tager du fejl. Der findes ikke opdrætsål. I hvert fald ikke i den forstand, jeg forstår begrebet. Det er stadig ikke lykkedes nogen at få ålen til at yngle med succes i fangenskab. De ål, der omtales som ”opdrætsål”, er vildtfangede unge ål, de såkaldte glasål, der er 5-10 cm lange. De hældes så i bassiner, hvor de vokser sig store, indtil de er klar til slagt, røgning og en emballage med mærkatet ”opdræt”.

For et par år siden kontaktede jeg Forbrugerklagenævnet for at spørge, om det virkelig kan passe, at man må sælge vildtfangede ål under beskrivelsen "opdrætsål". Er det ikke vildledende markedsføring?

Fordi det drejede sig om en fødevare, overdrog nævnet sagen til Fødevarestyrelsen, der tog det på sig at undersøge sagen. Det viser sig, at markedsføringen af vildtfangede ål som "opdræt" er tilladt gennem en EU-forordning ('forordning om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter nr 104/2000' artikel 38, stk 3), der angiver, at hvis dyret har opnået mindst halvdelen af sin vægt eller levet mindst halvdelen af sit liv i fangenskab, må det resulterende produkt betegnes som "opdræts-", og det er derfor ikke vildledende ifølge Fødevarestyrelsen.

Lidt skørt, når samme EU har forbudt brugen af ordet ”-mælk” til andre produkter end dem, der indeholder yversekret fra pattedyr, med en påstået bekymring for, om folk nu godt ved, hvad en havremælk (eller en mælkebøtte?) indeholder.

Min påstand vil være, at det er langt sværere for forbrugerne at navigere i, hvor deres fiskeriprodukter kommer fra, når man må kalde vildtfangede fisk for opdrætsfisk, end det er at gennemskue, hvad plantefars er lavet af.

Nuvel. Ålen har mange presfaktorer. Især er blokeringer af vandløb i form af dæmninger et problem for den. Et ophør af kommercielt fiskeri vil således ikke alene kunne løse problemerne for ålen, men måske man i anledning af kærlighedens fest alligevel kunne anlægge et forsigtighedsprincip og helt gå uden om ålen på julefrokostbordet, uanset hvor længe eller kort den har fået lov at leve i det fri, før den endte i røgeovnen.

Velbekomme!