Annonce

Annonce

Portrætfoto af Per Kølster

Det enkelte landbrug skal forbedre sine metoder til at holde hus særligt med kulstof og til at fremme biologiens muligheder for at skabe frugtbarhed. Det er simpelt sagt, men skal forstås, som at vores adelsmærke er at fremme liv, skriver Per Kølster. Foto: Torben Worsøe

Økologiens grundsubstans

LEDER: I økologien har vi de seneste årtier i vores begejstring for væksten gjort os afhængige af det konventionelle landbrugs overflod af næringsstoffer i stedet for at realisere alle de løsninger, som burde være lige til, og særligt recirkulering.

Recirkulering er en ubetinget grundpille i økologien. Landbruget er som en del af naturens kredsløb afhængig af, at der er balance.

I gammeldags forstand snakkede man om at erstatte det tabte med fokus på kvælstof og næringssaltene. Det førte historisk til det landbrug, der nok tænkte i balance, men ikke i kredsløb.

Vandene skilte sig, dengang man fandt ud af, hvilke mineraler en plante skulle bruge. Med en simpel forbrænding af planten eller det organiske materiale og dermed kulstof, lå der lidt aske tilbage. Makro og mikronæringssalte var resultatet, og dermed en spændende og relevant analyse, men med en utrolig forsimplet og nærmest forarmet forståelse for planters liv og den måde, de indgår i livets evige kredsløb.

I dag ved vi, at saltene mineraliseres i et biogeokemisk kredsløb langsomt, men sikkert, at selv kulstof, kvælstof og vand skal forstås i deres kredsløb, og skal vi tage skridtet endnu videre, så gælder det selve livet med sine organiske molekyler, sit dna og sin mening netop i kredsløbet.

Det enkelte landbrug skal forbedre sine metoder til at holde hus særligt med kulstof og til at fremme biologiens muligheder for at skabe frugtbarhed.

Så var det sgu nemmere med den simple analyse af salte og den fordummende tilførsel af samme som erstatning for det tabte. Lidt hårdt sagt måske, men tænk hvis den komplekse biologiske videnskab havde udviklet sig i al sin magt og skønhed på bekostning af den fysiske kemis forsimpling.

En forsimpling, som kun blev forværret af 1900-tallets store krige, hvor kvælstof-kemiens sprængstoffer blev omstillet til civil brug i landbruget. Tænk hvilken viden vi har til gode, når eller hvis (!) fokus flytter over på forståelse for livets kredsløb i sine brede forstand.

Når det så er sagt, skal vi ikke vente på svarene, men tage fat om nældens rod. Det er åbenlyst, at økologien ikke er hævet over naturlovene. Det tabte skal kompenseres. Spørgsmålet er hvordan?

Det enkelte landbrug skal forbedre sine metoder til at holde hus særligt med kulstof og til at fremme biologiens muligheder for at skabe frugtbarhed. Det er simpelt sagt, men skal forstås, som at vores adelsmærke er at fremme liv, og at det ikke mindst også gælder under jorden. Mulden ligger i mørke, den skal måles og vejes, analyseres og sanses, og det er livet i jorden, som er grundlaget for frugtbarheden, holdbarheden, varigheden og dermed bæredygtigheden.

Det er snart 20 år siden, vi besluttede at udfase vores konventionelle kollegaers gylle og lidt færre år siden nemlig i 2012, at vi sammen med L&F’s økologer besluttede at lægge vægten over på at indfase alternativer fra samfundshusholdningen.

I økologien har vi de seneste årtier i vores begejstring for væksten gjort os afhængige af det konventionelle landbrugs overflod af næringsstoffer i stedet for at realisere alle de løsninger, som burde være lige til, og særligt recirkulering på ejendommen, med industrien, i nærområdet og med de bysamfund, som ligger tæt på.

Diskussionen har bølget i årevis. Det er snart 20 år siden, vi besluttede at udfase vores konventionelle kollegaers gylle og lidt færre år siden nemlig i 2012, at vi sammen med L&F’s økologer besluttede at lægge vægten over på at indfase alternativer fra samfundshusholdningen.

Det er bare ikke nemt. Dels fordi der er mange regler, hvor ikke mindst EU’s forordningstekst sætter grænser. Dels fordi samfundets håndtering af affald er centraliseret og usorteret, og at mulighederne for at sikre økologerne som første prioritet er kommet i klemme, fordi affaldet har fået en værdi på andre måder og fx blandes sammen med ikke-øko-godkendt biomasse i biogasanlæg.

Det er en kæmpe udfordring, fordi økologien som sektor fortsat er et mindretal og derfor står over for logistiske udfordringer og en ulige konkurrence.

Med den kommende bølge af interesse for de nye brændstofformer bliver det i bedste fald bedre, fordi der kommer mere afgasset biomasse til rådighed, i værste fald bliver det sværere, fordi systemet som helhed fremmer den landbrugsform, hvor det fortsat er muligt at styrke biomasseproduktionen (primærproduktionen/fotosyntesen) med de næringsstoffer, som intet har at gøre med naturens egne kredsløb.

Med andre ord så ser vi ind i en fremtid, hvor kampen om jorden og kredsløbet tager til i styrke, men hvor der er stor risiko for, at modsætningen mellem de natursyn, der adskiller den konventionelle og den økologiske praksis, kommer til at skævvride fremtidens muligheder for at sikre kredsløbet i sin naturlige og sunde forstand.

Kreativiteten længe leve! Foreningens berettigelse består, og vores politiske afdeling bliver ikke arbejdsløs - foreløbig.

Flere artikler fra samme sektion

Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads

Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.

19-11-2024 3 minutter Politik

Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing

DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

12-11-2024 6 minutter Debat,   Regenerativt landbrug

Økologi giver en sikker effekt, men det økonomiske system er blindt for det

DEBAT: Jeg tror, vi alle her i Vesten er godt tilfredse med at leve i en markedsbaseret økonomi. Men det forekommer mig, der er en indlejret fejl, som vi ikke må være blinde for, og som Folketinget må tage ansvar for at løse.

12-11-2024 6 minutter Debat