Lange dyretransporter bliver aldrig god dyrevelfærd

Dette er en blog. Økologisk Nu har flere bloggere tilknyttet, som skriver om deres syn på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og den aktuelle debat om bæredygtige fødevaresystemer og forbruget. Indlæggene er ikke udtryk for Økologisk Nus holdning. Se alle blogs her

Med jord-til-bord-strategien (Farm to Fork, red.) lægger EU-Kommissionen op til, at fødevarer skal produceres mere bæredygtigt af hensyn til bl.a. dyrevelfærd, klima og natur. Som Økologisk Landsforening hilser vi i Dyrenes Beskyttelse det naturligvis velkomment, og det er både fornuftigt og glædeligt, at der er sat et konkret mål om, at 25 pct. af landbrugsarealerne skal være økologiske i 2030.

Vi er især begejstrede for, at der lægges op til forbedringer af dyrevelfærdslovgivningen. Det er på tide! EU-lovgivning på dyrevelfærdsområdet har reelt ligget i dvale i alt for mange år, og det har helt åbenlyst betydet dårlig dyrevelfærd for stadigt flere dyr.

Derfor er der behov for at få givet lovgivningen et betragteligt løft, og det kan ikke gå hurtigt nok!

Et væsentligt fokusområde for Dyrenes Beskyttelse er den grænseoverskridende transport af dyr. Den industrielle fødevareproduktion, der tegner sig for langt størstedelen af fødevareproduktionen, bygger på et paradigme om ”more for less”. Det har som konsekvens, at mange millioner levende dyr handles og transporteres rundt på Europas veje hver evig eneste dag. Dyrene udsættes for massiv belastning i form af skader, stress, overophedning eller kulde – i nogle situationer med døden til følge.

I 2007 blev der sendt 1,99 millioner levende grise afsted på lange transporter over 8 timer, mens det tal var steget til 9,58 i 2018. Det svarer til en stigning på hele 380 pct.

Selv sårbare dyr som spædekalve sendes ud på meget langvarige transport, der samlet ofte overstiger et døgn. Spædekalvene er ikke tilstrækkeligt udviklede til selv at kunne optage væske eller føde under transport, og de risikerer derfor at blive udsat for både sult og tørst. 

De fleste af kalvene bliver eksporteret til forhold, som man ikke byder dyr i Danmark. De opstaldes i golde staldsystemer hvor de fodres med jernfattigt foder for at sikre det bleg kød, der sælges som en særlig delikatesse.  Og desværre ser vi netop i de her år en markant stigning i antallet af kalve, der sendes ud af landet.

Lange dyretransporter og dyrevelfærd er hinandens modsætninger og det er dybt problematisk, at det levende dyr behandles, som var det blot en ting. Vi mennesker forventer alt fra dyret, men dyret får meget lidt tilbage. Dyr er levende sansende væsener og skal behandles som sådan.

Dyrenes Beskyttelse er heldigvis ikke ene om det standpunkt – hverken i Danmark eller i Europa. En måling fra Eurobarometer i 2016 har vist, at 94 pct. af europæerne var enige i, at der er brug for forbedringer af dyrevelfærden i EU.

I Dyrenes Beskyttelse har vi vedholdende arbejdet for at få et loft på otte timer for transport af dyr. Både gennem vores eget nationale arbejde og i samarbejde med Eurogroup for Animals, som er er den europæiske sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer fra nord til syd. 

Gennem Eurogroup for Animals er vi repræsenteret med fast kontor og professionelle lobbyister i Bruxelles. Sammen med dyrevelfærdsorganisationer i de andre medlemslande skaber vi dialog med Europakommissionen og Parlamentet, gennemfører fælles kampagner og bakker hinanden op i nationale problemstillinger. 

Det er nødvendigt, da regelforbedringer på nationalt niveau ofte bliver forhindret af EU-lovgivning. Det er også tilfældet med dyretransporter, som er reguleret af EU’s transportforordning.

Med de nye vinde, der blæser fra EU-Kommissionens side om en kommende revision af transportforordningen, ser vi med forhåbning på, at der omsider tegner sig en mulighed for at få et loft på otte timer på tværs af hele EU.

Vi har dog før set store ambitioner fra EU, hvor det efterfølgende løb ud i sandet. Det må ikke ske denne gang.  Vi efterlyser derfor en mere ambitiøs tidsplan, end der lægges op fra Kommissionen lægger op til. Nye regler med ikrafttræden i slutningen af 2023 er simpelthen ikke godt nok. Et synspunkt, som fødevareminister Mogens Jensen deler i en artikel i Jyllands-Posten den 20. maj 2020.

Der skal ikke ventes på mere viden og flere data; der er allerede rigeligt, som venter på at blive taget i anvendelse. Der er derimod brug for at trække i arbejdstøjet og smøge ærmerne op!

Lange dyretransporter bliver aldrig god dyrevelfærd. Dyrene har krav på beskyttelse. og det er på høje tid, at de får den!