Klimaregnskaber er centrale incitamenter for at komme i mål med klimaudfordringerne

Af: Sybille Kyed og Per Kølster, hhv. landbrugs- & fødevarepolitisk chef og formand i Økologisk Landsforening. Debatindlægget er oprindeligt bragt på altinget.dk.

Hvis vi skal skabe grundlag for et bæredygtigt landbrugssystem, er det nødvendigt at indregne samfundsomkostningerne, så vi sikrer den rette prisdannelse og en fair konkurrencesituation for de økologiske fødevarer.

Det har derfor i mange år været Økologisk Landsforenings politik, at der skal indføres et grundlag for at indregne CO₂-aftrykket i produkternes pris, ligesom naturbelastningen, drikkevandsbelastningen og udfordringer for dyrevelfærden bør indregnes i prisen.

Økologisk Landsforening er således enig med Klimarådet, når det anbefaler, at der også skal indføres CO₂-afgifter på landbruget. Økologisk Landsforening ser dog en anden model for sig end den, som Klimarådet har foreslået.

I december 2018 fremlagde Økologisk Landsforening et forslag til et balanceret klimaregnskab, som skal fremme en klimavenlig adfærd og sætte pris på klimaet ved at kombinere det med en betaling til klimakompensation, der føres tilbage til landbruget til fremme af mindre klimabelastende fødevaresystemer, hvis udledningen er højere end et politisk fastsat accepteret niveau. Altså i praksis en klimaafgift.

Modellen kombineres med indretningen af landbrugsstøtten. Tiltag, der nedbringer klimabelastninger, og som samtidigt fremmer systemer, der leverer på natur, rent drikkevand og god dyrevelfærd, skal udløse betaling fra EU´s landbrugsstøttekroner. Jo større bidrag til systemomstilling til gavn for klima, natur, rent drikkevand og sundhed, jo højere betaling.

Danmark skal gå foran med modellen

Økologisk Landsforenings forslag er opsigtsvækkende. Hvilken anden sektor peger selv på behovet for at indføre afgifter på sin egen sektor?

Det er er da også værd at bemærke, at det er et forslag, der ikke kun skal leve i Danmark. Danmark kan gå foran med at udvikle modellen, men der skal laves en analyse, så det er muligt at afgøre, om forudsætningen for introduktionen af en sådan model skal ske på EU-niveau, eller om det er en model, hvor Danmark kan gå foran uden at skade Danmarks konkurrenceevne.

Forslaget indeholder også et opgør med det nuværende system for landbrugsstøtte. Vi kan ikke bare bygge videre på det system, vi har, og indføre endnu flere tilskudsordninger, der alene finansierer ny teknologi i landbruget og ikke reelt ændrer de problematiske systemer. Der skal tænkes nyt, så det ikke drukner i endnu et lag af administration og forældede it-systemer.

Og der skal tilvejebringes nødvendig sikkerhed for, at den fulde betaling til klimakompensation også bliver og forbliver tilbageført til landbruget til fremme og udvikling af landbruget i den økologiske, bæredygtige retning.

Der er en enestående mulighed

Disse forbehold gør dog ikke, at tiltaget er urealistisk. EU-kommissionen peger selv i sin tidsplan for arbejdet med den europæiske grønne pagt på, at medlemslandenes strategiske planer for støtteordninger under den fælles landbrugspolitik fuldt skal afspejle ambitionerne i den europæiske grønne pagt, og belønne landbrugere for bedre miljø- og klimaleverancer herunder forvaltning og lagring af CO₂ i jordbunden. 

Og at EU-Kommissionens køreplan for den europæiske grønne pagt indeholder, at EU-Kommissionen vil fremlægge forslag til en CO₂-grænsetilpasningsmekanisme, så ambitiøs klimapolitik ikke udløser en kulstoflækage.

Vi har derfor en enestående mulighed for dels at gøre op med den hidtidige politik med den passive arealstøtte og et dyrt og uoverskueligt tilskudssystem, og dels at udfordre de argumenter som dele af erhvervet tidligere har brugt til at afvise nye stærke redskaber til at skabe forandringer.

Desværre er der fra store dele af sektoren inklusiv det politiske miljø en forudsigelig afvisning, hver gang nogen drister sig til at præsentere CO₂-afgifter som et nødvendigt virkemiddel i den grønne omstilling. Økologisk Landsforening kunne ikke få det med i Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, og Klimarådets forslag møder også modstand. 

Mange års forfejlet landbrugspolitik

Men politikerne skal ikke lade sig skræmme. Vi står overfor store udfordringer, når vi skal bremse klimaforandringerne, natur- og biodiversitetskrisen, sikre rent drikkevand, dyrevelfærd og sunde fødevarer. Problemer som i høj grad kan tilskrives mange års forfejlet landbrugspolitik i EU. Det, vi taler om, er at skabe et nyt fødevaresystem. Det betyder et nyt reguleringssystem for landbruget set som et samlet hele.

Opgaven kræver af os, at vi tænker nyt, at vi viser mod. Der er ikke plads til de forudsigelige argumenter, som vi har brugt til at lukke øjnene for de forandringer, der sker omkring os og de nye behov, der opstår. 

På trods af en velbegrundet usikkerhed blandt vores økologiske landmænd er det vores overbevisning, at vi skal diskutere denne form for regulering og samtidig kræve, at vi kan få skabt et solidt og gennemskueligt beslutningsgrundlag i praksis.

Økologisk Landsforening har mod på opgaven og bakker op om, at det kan være en mulighed at bringe klimaafgifter i landbruget i spil, når der skal laves en dansk klimahandlingsplan.