Kunstgødningskrise kalder på økologisk omstilling

Som følge af den geopolitiske uro og blokeringen af Hormuz-strædet er priserne på kunstgødning steget. Det blotlægger en grundlæggende sårbarhed i det konventionelle landbrug. For en stor del af planteproduktionen hviler på importeret gødning, produceret med fossil energi. Det er hverken stabilt, billigt eller bæredygtigt på sigt.

Men Danmark har allerede vist, at forandring virker.

Siden 1980’erne har skiftende vandmiljøplaner og miljøregulering tvunget landbruget til at udnytte næringsstofferne langt bedre. Krav til opbevaring af husdyrgødning, udbringningstidspunkter og efterafgrøder har gjort op med en praksis, hvor gylle reelt blev behandlet som affald. I dag er husdyrgødning en værdifuld ressource.

Resultatet er markant: Danske landmænd bruger i dag omkring halvt så meget kunstgødning som i midten af 1980’erne, samtidig med at tabet af kvælstof til vandmiljøet er reduceret betydeligt. Over tid har det også givet store økonomiske besparelser. Kort sagt: Miljølovgivningen har ikke kun været en byrde – den har gjort landbruget både mere effektivt og mere robust.

Den erfaring bør vi bygge videre på.

For selv om effektiviseringen har reduceret afhængigheden, er den ikke afskaffet. Den aktuelle situation viser, at vi stadig er sårbare over for globale forsyningskriser. Her peger økologien på et næste skridt.

I økologisk planteavl er produktionen helt uafhængig af kunstgødning, fordi man gør brug af helt andre metoder end at sprede kunstgødning. Særligt brugen af kløver i sædskiftet er central: Kløver kan binde kvælstof direkte fra luften og dermed levere næring til afgrøderne uden behov for fossilbaserede input. Samtidig forbedrer det jordens struktur, frugtbarhed og biodiversitet.

Det er ikke en romantisk idé. Det er en gennemprøvet dyrkningsform.

Derfor bør den nuværende kunstgødningskrise ses som en anledning til at accelerere udviklingen mod et mere selvforsynende og økologisk inspireret landbrug. Vi har allerede dokumenteret, at regulering kan drive innovation og skabe resultater. Nu handler det om at tage næste skridt.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi kan reducere afhængigheden af kunstgødning. Det har vi gjort før. Spørgsmålet er, hvor ambitiøse vi tør være denne gang.