Danske grises haler klippes i ét væk, mens myndighederne ser den anden vej

Det er smertefuldt for en gris at få klippet et stykke af sin hale af uden bedøvelse. Både mens det sker, og efterfølgende hvor en ændring af nerveenderne i halestumpen kan give længevarende smerter.

Det er også ulovligt rutinemæssigt at halekupere grise i hele EU. Alligevel mister stort set alle danske grise i den konventionelle produktion halerne. En dansk særregel til EU-forbuddet fra 1993 tillader nemlig, at man systematisk halekuperer grise, der skal eksporteres levende til udlandet.

Hvert år eksporterer Danmark i omegnen af 17 mio. levende smågrise til købere i udlandet, der er underlagt det samme EU-forbud mod halekupering. Men hvis køberen i den anden ende, det kan være i Polen eller Italien f.eks., mener at have staldforhold, hvor hele haler vil føre til halebid, så står det den danske sælger frit for at halekupere hele besætningen systematisk, inden de sendes med en grisetransport.

Det har udviklet sig til en stærkt kritisabel forretningsmodel, hvor udenlandske købere bestiller halekuperede grise fra Danmark og helt omgår lovgivningen.

Med EU-forbuddet må halekupering ellers kun bruges som en absolut nødplan, hvis der opstår problemer med halebid i en besætning. Forinden skal landmanden dokumentere, at der faktisk har været halebid blandt grisene. Landmanden skal også kunne vise, at man har forsøgt at løse problemet med andre tiltag som at give grisene mere plads eller mere rodemateriale.

Den samme dokumentation burde den udenlandske køber kunne fremlægge, når der bliver bedt om halekuperede grise – men det kan vedkommende nægte at udlevere. I stedet kan dokumentationskravet klares med en underskrevet erklæring fra køberen, som den danske svineproducent kan vise frem til Fødevarestyrelsens kontrollanter.

Landbrug & Fødevarer er på sin hjemmeside behjælpelig med skabeloner til erklæringer på dansk, tysk, engelsk og italiensk.

Grise, der bider i hinandens haler, gør det som en stressreaktion og af mangel på stimulation. De er intelligente og nysgerrige dyr, der har behov for at udleve deres naturlige adfærd, og det kræver som minimum mere plads, end de har i de industrialiserede stalde, adgang til det fri og noget, de kan beskæftige sig med.

De økologiske grise lever et helt andet liv med krøller på de hele haler. Her har grisene både mere plads, de har mere strøelse, de kan rode i og holde sig beskæftigede med, og de har adgang til at komme udenfor. Alt sammen faktorer, der nedsætter risikoen for halebid.

Men i de industrialiserede stalde holdes grisene under ekstremt pressede forhold, og halebid – og derfor halekupering – er blevet en norm. Over 95 pct. af de cirka 30 mio. grise, der årligt produceres i Danmark, får klippet halen på grund af alt for slappe krav til svineproducenterne og en lovgivning, der er ufatteligt nem at omgå.

Nu har vi fået Rigsrevisionens ord for, at Fødevarestyrelsen, der har ansvar for at føre kontrol med, at EU-forbuddet overholdes, ikke gør sit arbejde ordentligt. Fødevarestyrelsens vejledninger til svineproducenterne er ekstremt mangelfulde, de sikrer ikke, at dyrevelfærdsloven bliver overholdt, og at grisene får den beskyttelse, de har krav på. Når man endelig opdager dårlig dyrevelfærd, er sanktionerne milde og fører kun i fire procent af tilfældene til politianmeldelse.

Halebid er også dårlig dyrevelfærd, men løsningen er ikke at fjerne en kropsdel fra grisen. Desværre er det svært at forestille sig, at hverken de konventionelle svineproducenter i Danmark eller importørerne af danske smågrise i udlandet vil forbedre forholdene for grisene, så længe de vinder økonomisk på at presse dyrevelfærden i bund. Erfaringen viser, at frivillige aftaler med landbruget ikke nedbringer antallet af halekuperede grise.

Det er på tide, at vi stopper med at sætte økonomiske interesser over hensynet til dyrene. Fra politisk side bryster man sig gerne af, at vi i Danmark har høj dyrevelfærd, men det klinger hult, når man samtidig accepterer, at millioner af grise hvert år får klippet halerne af for at gøre eksporten lettere og produktionen billigere.

Når myndighederne ikke engang kan finde ud af at håndhæve den lovgivning, vi allerede har, og når landbruget uden blusel udnytter smuthuller og særregler, så har vi et alvorligt problem.

Nu træder en ny minister ind ad døren i Fødevareministeriet. Den første opgave bliver at følge op på Rigsrevisionens skarpe kritik og sikre, at loven i Danmark faktisk bliver overholdt. Dyr har ret til beskyttelse mod unødig smerte og lidelse.

Derfor må vi kræve, at loven bliver håndhævet – ikke bare på papiret, men i praksis. Det er på høje tid, at vi siger helt fra over for systematisk halekupering. Danskerne skal kunne stole på, at vores fødevarer produceres med respekt for dyrene. Grisene skal have den beskyttelse, de har krav på.