"Det landbrug, vi har i dag, er ikke udtryk for, hvad landmændene helst vil"

Af: Sybille Kyed og Frederik Roland Sandby, hhv. landbrugs- og fødevarepolitisk chef ved Økologisk Landsforening og formand ved Klimabevægelsen i Danmark

Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk den 30/11

Der forhandles lige nu grøn skattereform på Christiansborg. En reform, der skruet rigtigt sammen har potentiale til for alvor at sætte gang i den grønne omstilling. Med skatter og afgifter kan vi sørge for, at de mest belastende produkter er de dyreste. Det er den økonomisk mest effektive vej til at skabe forandring og motivation.

Regeringen er kort sagt nødt til at indføre forureneren betaler-princippet. For at have en effekt der nytter, må prisniveauet ikke være mindre end 1.500 kroner per ton drivhusgas i 2030. Et centralt punkt i skatteforhandlingerne er, hvad der skal ske med landbruget. Skal en klimaafgift omfatte de store drivhusgasudledninger fra dansk fødevareproduktion?

Økologisk Landsforening og Klimabevægelsen siger klart ja, akkurat ligesom Klimarådet og topøkonomer. Danmark skal udvikles til en stolt landbrugsnation med omtanke for natur og mennesker, i stedet for at vi skal bøje nakken i skam, fordi vi på grund af en forfejlet forretningsmodel driver rovdrift på naturen.

Drastisk, men nødvendig

Sidste år udgav FN’s Klimapanel en rapport, der kontant konkluderede, at det nuværende globale fødevaresystem er en trussel mod vores fælles sikre fremtid. Fødevaresystemet skal derfor omstilles til at have mere vægt på det plantebaserede, og husdyrproduktionen skal have en ny rolle.

Ændringen er ikke kun i produktionen. Ændringen er også på tallerkenen. Husdyrprodukter skal flytte sig fra at være en basisbestanddel i kosten til at blive værdsat som en kilde til en afbalanceret kost i toppen af kostpyramiden. Det er en drastisk, men nødvendig omstilling af det danske landbrug og forbrug.

60 procent af vores samlede areal anvendes i dag til landbrug, og heraf anvendes 80 procent til foderproduktion. Det er uholdbart for både klima, natur og biodiversitet og vores mulighed for at producere mad nok til en voksende verdensbefolkning.

Vi når ikke klimamålene

Hvor oplagt det end lyder, at vi skal anvende et forureneren betaler-princip, så er der ikke meget, der tyder på, at regeringen tager dette princip med sig ind i klimaforhandlingerne. Den vælger den trygge, men kortsigtede vej i stedet for den effektive og langsigtede. Det er en strategi, som både er farlig og dyr for os alle.

For det første betyder det, at vi ikke kan indfri målet om en 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030, som vi har valgt på baggrund af forskernes globale drivhusgasregnskab.

For det andet betyder det, at danske landmænd ikke får ordentlige rammer til at udvikle bæredygtige fødevarer, som kan sørge for et stærkt erhverv og dansk fødevaresikkerhed i en grøn fremtid.

Det landbrug, vi har i dag, er ikke udtryk for, hvad landmændene helst vil. Det er et udtryk for, hvad der bedst kan betale sig med den politik, der føres.

Resultatet er, at vi står i en situation, hvor der ikke er sammenhæng mellem, hvad der bedst kan betale sig aflæst på landmandens økonomi og klodens bæreevne. Det er der ikke, fordi den nuværende økonomi er tilrettelagt uden klodens bæredygtighed for øje. Det er gratis at belaste klima, natur, vandmiljø, drikkevand, luft og forårsage antibiotikaresistens. Det skal der laves om på, så vi som samfund kan tage markedskræfterne i brug for at skabe den nødvendige omstilling.

En omstilling båret af tilskud er økonomisk dyr og ineffektiv og grundlæggende i strid med liberal markedsøkonomi. Så længe det er økonomisk mest fordelagtigt at tilsidesætte klima- og naturhensyn, så vil produktioner med vægt på klima og natur kun være nicher. De vil ikke blive konkurrencedygtige.

Stop landbrugsstøtten, som vi kender den

En klimaafgift, som omfatter landbruget, kan implementeres på mange forskellige måder. Både Kraka og Klimarådet har fremstillet gode og implementerbare forslag, men vigtigst af alt er, at prisen er høj nok, og at alle sektorer er omfattet. Ingen må gå fri, forureneren skal betale, ellers mister afgiften sin effekt.

Også Økologisk Landsforening har formuleret et bud på, hvordan afgiften kan introduceres i landbruget under navnet "Pris på bæredygtighed". I modellen lægger Økologisk Landsforening vægt på, at vi ikke kun står med en klimakrise, vi står også med en naturkrise, og vi skal ikke kun lave en klimaomstilling, vi skal lave en bæredygtig omstilling.

Politikerne står med et stærkt værktøj i form af EU’s landbrugsstøtte. I dag udbetales støtten mere eller mindre for at være ejer af landbrugsjord. Denne støtte bør stoppes og erstattes med betaling for klima- og naturresultater. Det er en omstilling, der kan sættes i gang her og nu helt uden at vente på fantastiske nye teknologier.

Klimabevægelsen mener, at det er et godt og relevant indspark i debatten, da det er en helt konkret måde at skabe motivation og ordentlige vilkår for landmændene.

Vi er nødt til at indføre en pris på forurening, og det er fordelagtigt at lytte til dem, som arbejder med den pågældende sektor til dagligt, såfremt de rent faktisk arbejder konstruktivt med afgiftsmodellerne. Det må man sige, at Økologisk Landsforening gør med sin model.

Det er på tide at justere landbrugets udviklingsvej. Det er på tide at lade forureneren betale. Det vil skabe rammerne for et visionært landbrug, som ikke fokuserer på kortsigtet økonomisk vækst, men i stedet de lange linjer. Et landbrug, som svarer på spørgsmålene: Hvad skal vi leve af om ti år, og hvordan sikrer vi livsgrundlaget for vores børn?