Overlevelse bør handle om mere end fravær af død
KLUMME: Vi bør alle stille krav til vores kost og måltider. Det er på tide at omdefinere begrebet ”overlevelse”.
Vi spiser ca. 1.000 hovedmåltider pr. år. Det er morgenmad, frokost og aftensmad x 365 minus de dage, hvor det ikke går efter drejebogen. 1.000 måltider. Hvert hovedmåltid udgør en promille af årets hovedmåltider.
Vi lever 80-90 år. Altså 80.000-90.000 hovedmåltider i løbet af et langt liv. Vi har altså 80.000-90.000 chancer for at opleve noget godt eller skidt. På den gode side ville Claus Meyer nok tale om nydelse, sanselighed, velsmag og kærlighed. På den dårlige side vil man kunne tale om ligegyldighed, kedelig mad, usmag og overlevelse.
Vores faste skribenter
Økologisk Nu har en gruppe faste skribenter tilknyttet. Disse er lige nu:
- Alfred Josefsen, medejer og adm. direktør, Alma Madmarked
- Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse
- Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i FødevareBanken
- Michael Kjerkegaard, forperson, Økologisk Landsforening
- Michael Minter, chef for fødevareenheden i tænketanken Concito
- Rasmus Dose Sandorff, forperson, Økologisk Ungdomsbevægelse
- Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
- Sofie Graarup Jensen, biolog og dyreretsforkæmper
Overlevelse forstået således, at man også er her i morgen, og overlevelse defineret som "fravær af død".
Jeg synes, at vi bør omdefinere overlevelse. At overleve burde betyde, at man har bidraget positivt til sit eget liv, både på kort sigt og på lang sigt. Hvis man "overlever", har man gjort noget godt, som betyder, at man er bedre stillet, har flere ressourcer og bedre evner til at overleve mere end at "middelleve".
Det skaber nemlig basis for at introducere begrebet "underleve", som omvendt bør betyde, at man gennem sit måltid har bidraget negativt til sit eget liv, både på kort og lang sigt.
Denne begrebsliggørelse bør have konsekvenser: Erkendelsen bør være, at hvert enkelt måltid er vigtigt, og at et måltid er noget, man ikke bør sjuske med.
Måltidet bør evalueres, og vi bør reflektere over, om det var et måltid på "overleve-kontoen" eller et måltid på "underleve-kontoen".
Vi bør spørge os selv, hvordan kan jeg skabe flere overleve-måltider for mig og mine. I mange andre tilfælde er mit perspektiv på livet, at det leves i mindste øjeblik, og at det er summen af de mindste øjeblikke, som skaber livet.
Et mindste øjeblik er netop et måltid, en øjenkontakt, et samvær, en relation, en oplevelse, et kram, en forståelse, en forsoning, en indsigt, en udfordring, et nederlag, en konflikt, en slåskamp, et kys, et kampråb, en hyldest, en tåre, et nik, en erkendelse.
Det næste hovedmåltid er vigtigt. Det er en del af resten af vores hovedmåltider. Så derfor bør vi være opmærksomme på det. Og derfor bør man stille sig selv nogle spørgsmål:
Var måltidet sundt, ordentligt og nærende?
Gav det energi og appetit på livet?
Var det forberedt, og skete det sammen med nogen?
Levede det op til kostrådene?
Var der giftige og kemiske elementer i måltidet?
Kunne jeg gennemskue, hvad jeg spiste?
Var det lavet af mennesker, jeg har tillid til?
Vil jeg gentage det?
Stil krav, dog primært til dig selv, og tildel dig selv ansvaret for, at det går godt med balancen mellem at overleve og underleve. Hvis man skaber flere "overleve"-måltider og færre "underleve"-måltider, føler jeg mig sikker på, at gevinsten ved siden af mere og bedre liv vil være tilvæksten af opleve-måltider.