Det bør være lovpligtigt, at fødevaresystemet donerer spiseligt overskudsmad frem for at kassere det

Ingen producerer mad for at smide ud. Alligevel sker det hver eneste dag. Gode fødevarer kasseres, fordi emballagen er skiftet, prognoserne ikke holdt, etiketten er forkert, varen nærmer sig sidste salgsdato, eller fordi logistikken i en presset fødevareværdikæde ikke giver plads til andet.

Når spiselige fødevarer bliver til affald, er det ikke, fordi maden har mistet sin værdi. Fødevareværdikæden arbejder målrettet for at minimere spild, og det er positivt. Men så længe der er et overskud, bør vi tage et fælles ansvar for, at få maden doneret videre.

I Danmark taler vi heldigvis meget om bæredygtighed, ansvarlige værdikæder og grøn omstilling. Økologisk fødevareproduktion er en vigtig prioritet – også for den nye regering. Men mens vi udvikler, bør vi sikre, at mad produceret til mennesker - så vidt det er muligt - også spises af mennesker og ikke ender som affald.

Virkeligheden er, at enorme mængder spiselige fødevarer fortsat går til spilde i Danmark. En stor del af spildet opstår i fødevareindustrien, i primærproduktionen og i detail- og engrosleddet. Det er varer, som intet fejler, men som af kommercielle, praktiske eller logistiske årsager ikke længere kan sælges.

Samtidig står sociale organisationer i hele landet og mangler mad til de måltidsindsatser samfundets mest udsatte borgere lever af. Børn, unge, hjemløse, kriseramte kvinder og mænd, mennesker med psykiske lidelser, stofbrugere og familier, hvor økonomien er stram.

Det er svært at forklare den virkelighed, de færreste ser, uden at kalde den absurd.

For på den ene side har vi et enormt spild af mad, der kan spises. På den anden side har vi et stigende antal mennesker, der mangler mad. Og midt imellem har vi et fødevaresystem, hvor det stadig alt for ofte, er lettere at kassere end at give maden videre. 

Det skal ændres. I FødevareBanken arbejder vi hver dag med at gøre indsamlingen lettere, mere sikker og systematisk. Vi indsamler mad i hele landet - fra fødevareproducenter, grossister og detailhandel og leverer den videre til sociale organisationer i hele landet.

Det lyder enkelt. Men bag hvert eneste måltid ligger der logistik, fødevaresikkerhed, kølekæder, frivillige hænder, planlægning og samarbejde med virksomheder, der vælger at tage ansvar for deres overskud. Og værdien er dokumenteret.

I 2025 sikrede FødevareBanken, at 2.615 ton overskydende fødevarer ikke endte som affald. Det blev i stedet til knap 6,5 mio. måltider, svarende til 17.908 måltider - hver eneste dag året rundt. De omfordelte fødevarer havde en samlet værdi på 69,8 mio. kr., hvis tilsvarende varer købes til discountpris. Samtidig sparede indsatsen samfundet for en netto-udledning på 1.483 ton CO₂.

Det vigtigste tal ligger dog et helt andet sted. For hver krone, der blev investeret i FødevareBanken i 2025, fik samfundet 3,67 kr. tilbage - og det er endda et forsigtigt regnestykke. Værdien af bedre ernæring, værdighed, stærke fællesskaber og højere livskvalitet for de mennesker, der modtager maden, er ikke medregnet. Den reelle værdi er derfor langt større.

Derfor er det min opfordring, at vi holder op med at tale om donation af overskudsmad som noget ekstraordinært. Som velgørenhed. Som et sympatisk supplement til driften. Det er forkert.

Donation af spiselige overskudsfødevarer bør være en lovpligtig del af en ansvarlig fødevarevirksomheds drift. På linje med fødevaresikkerhed, kvalitet, klimaaftryk og økonomi.

Selvfølgelig skal madspild først og fremmest forebygges. Det bedste spild er det, der aldrig opstår. Men når overskuddet stadig er i vækst, bør det næste spørgsmål ikke være, hvordan vi billigst slipper af med det - spørgsmålet bør være: Hvordan sikrer vi, at maden prioriteres og - hurtigt og sikkert - bliver til måltider for de mest udsatte grupper i vores samfund?

Den forandring kræver mere end gode intentioner. Det kræver, at flere fødevarevirksomheder gør donation af spild til en fast del af deres drift. Det kræver, at ledelsen prioriterer det, og at ESG-rapportering ikke kun handler om flotte målsætninger, men også om, hvad der konkret sker med de varer, der ikke kan sælges. Og det kræver, at vi som samfund begynder at betragte overskudsmad som en ressource, der skal forblive i fødevarekæden til maden, er spist.

I dag samarbejder flere end 200 virksomheder med FødevareBanken. De viser, at det kan lade sig gøre. Men potentialet er langt større. For det er ikke mangel på mad, der er problemet; det er mangel på systemer, prioritering og vilje til at sikre, at mad ikke ender det forkerte sted.

Når spiselige fødevarer bliver til affald, taber vi alle. Klimaet taber. Virksomhederne taber. Samfundsøkonomien taber. Men de mennesker, der har brug for maden, taber altid mest. 

Det er ikke velgørenhed. Det er sund fornuft.