Normalt accepterer vi økologer skærpede miljøkrav - men her må vi advare om konsekvenserne
DEBAT: Normalt er økologien den stemme, der italesætter de chancer, der ligger i nye skærpede miljøregler for at skabe et andet og bedre landbrug. Men for en gangs skyld ser vi os nødsaget til også at gå ud og råbe vagt i gevær.
Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten d. 18/08.
Af: Richard de Visser, forperson for udvalget for Frugt, bær og grønt, Økologisk Landsforening.
Sybille Kyed, politisk chef, Økologisk Landsforening.
Dansk grøntsagsproduktion er presset af konkurrence fra billigere importerede produkter. Lige nu skyldes det primært de høje lønninger, vi har i Danmark.
Snart kan det dog vise sig at være det mindste problem for grøntsagsproduktionens fremtid. Der arbejdes lige nu politisk på at ændre reglerne for tildeling af gødning i Danmark. Og som det ser ud lige nu, så vil de regler kunne tage livet af dansk grøntsagsproduktion.
Normalt er økologien den stemme, der italesætter de chancer, der ligger i nye skærpede miljøregler for at skabe et andet og bedre landbrug. Men for en gangs skyld ser vi os nødsaget til også at gå ud og råbe vagt i gevær.
Den nye gødningsregulering er baseret på teoretiske modelberegninger. Og med den regnemaskine, der er valgt, så vil dyrkning af løg kunne betyde, at producenterne tilskrives en belastning af miljøet fra gødningen, tæt på den mængde gødning, der er tildelt på marken.
Man bør stoppe op
Det forhold burde få enhver ansvarlig politiker til at stoppe op og bede om, at grundlaget for beregningen efterses for at sikre sig, at det holder vand rent fagligt og få lavet en ordentlig konsekvensberegning af de nye regler.
Vi i Økologisk Landsforening er ikke tilhængere af at trække den nye kvælstofregulering i langdrag. Miljøet og vores vandmiljø har betalt en alt for stor pris for den vej, som landbruget er blevet udviklet.
Det er et grundlæggende princip i økologien, at vi ikke skal påvirke omgivelserne negativt. Derfor har vi ikke kun fravalgt at bruge pesticider, men vi har også fravalgt at bruge så meget gødning som de konventionelle landmænd.
Økologerne har da også ifølge den nye regnemaskine bag reglerne en mindre udvaskning, end vores konventionelle kollegaer har. Og flere økologer har lavet et samarbejde med mælkeproducenter, så deres marker med grøntsager indgår i en rotation med de græsmarker, som mælkeproducenterne bruger til deres dyr.
Det er et godt system og et fint eksempel på, hvordan husdyrproduktion og produktion af planter til mennesker kan gå hånd i hånd og skabe et sundt og robust dyrkningssystem, der ikke skader vores miljø. I den nye udvaskningsberegner vil det bare ikke komme grøntsagsproducenten til gode. Grøntsagsproducenterne vil hæfte for hele kvælstofværdien i den kløvergræsmark, som mælkeproducenten havde året før.
Så uanset hvordan grøntsagsproducenten indretter sig, vil denne skulle udlægge 2–6 ha med græs eller i realiteten brak for hver ha., der lægges ud med grøntsager, for at kunne overholde reglerne. Med de jordpriser, vi har i Danmark, og den jordleje, en grøntsagsproducent vil skulle betale for at kunne have sin produktion, så står det klart for enhver, at bliver det rigtig rigtig dyrt at have en grøntsagsproduktion.
Et uigennemtænkt grundlag
Dansk grøntsagsproduktion optager kun 0,4 pct. af det danske landbrugsareal. Af dette er godt 1/3 økologisk. Mon ikke dette areal er så begrænset, så man godt kan forsvare at stoppe op og genbesøge regnemaskinen og sikre de nødvendige data for grøntsagsproduktion for at lande nogle løsninger, inden den rulles ud for grøntsager, så man sikrer sig, at vi ikke lukker dansk grøntsagsproduktion på et uberettiget og uigennemtænkt grundlag?
De nye kvælstofregler er lavet ud fra et ønske om at få regler, der er mere fagligt funderede og tættere på virkeligheden end tilfældet er med de eksisterende regler. Lige nu er der imidlertid en stor risiko for, at resultatet ikke svarer til virkeligheden.
Vi i Økologisk Landsforening er ikke tilhængere af at trække den nye kvælstofregulering i langdrag. Miljøet og vores vandmiljø har betalt en alt for stor pris for den vej, som landbruget er blevet udviklet ad.
Men når det viser sig, at en grøntsagsproducent kan hæfte for et kvælstoftab, der stort set svarer til, hvad der er bragt ud på marken, så mener vi, at det er vores forpligtelse at trække i nødbremsen.
De nye kvælstofregler er lavet ud fra et ønske om at få regler, der er mere fagligt funderede og tættere på virkeligheden, end tilfældet er med de eksisterende regler. Lige nu er der imidlertid en stor risiko for, at resultatet ikke svarer til virkeligheden, og det kan få en stor, ærgerlig og unødvendig pris, hvis vi fortsat skal producere grøntsager i Danmark. Ja, nogle har jo faktisk efterlyst, at vi skal producere flere, og det kan vise sig at blive svært at indfri i den nære fremtid.