Ude-kyllinger går bedst

Muligheden for at være ude anses normalt for positivt for dyrevelfærden, men for kyllinger og høns er udelivet også forbundet med risiko for fx infektioner, parasitter og rovdyr. Forskere i en række europæiske lande har de seneste fire år undersøgt forskellige aspekter af udeliv for økologiske høns og kyllinger under paraplyprojektet FreeBirds for at blive klogere på sammenhængene mellem udeliv, velfærd og miljø.

En af de læringer, forskerne drager, er, at der ikke kun er forskel på lysten til at gå ud mellem racer/linjer, men også mellem de individuelle dyr. Det viser et belgisk forsøg, hvor slagtekyllinger udstyret med en rygsæk med gps og høns med transpondere blev fulgt i døgndrift for at kortlægge deres bevægemønstre. Begge grupper havde adgang til et areal med pil og et areal med græs.

Pilearealet var kyllingernes foretrukne område, og de dyr, der gik derud, bevægede sig mere omring og hurtigere. Det er positivt, fordi motion styrker knogler og ben.

Til gengæld var det meget forskelligt, i hvilken grad de enkelte dyr brugte udearealet. Nogle gjorde det meget, andre ikke, fortalte professor Bas Rodenburg, Utrecht Universitet, ved FreeBirds’ afsluttende seminar forleden.

Et broget resultat

For hønsenes vedkommende var mønstret mere broget. Set over dagen opholdt i gennemsnit 50-60 pct. af dyrene sig i huset. Omkring 25 pct. opholdt sig ude - i pilene den første del af dagen, men hen på eftermiddagen brugte hønsene i højere grad græsarealet.

Ved at tracke de enkelte dyr kunne forskerne opdele dyrene i tre grupper, som brugte udearealet lidt, medium eller meget og sammenholde det med dyrenes sundhed og velfærd. Der var imidlertid ikke nogen tydelig sammenhæng. Det kan ifølge Bas Rodenburg skyldes, at forsøget foregik i mobile huse med relativt små flokke, hvor de fleste gik ud.

En undersøgelse af velfærden blandt slagtekyllinger på otte svenske fjerkræbedrifter viser, at det er nødvendigt at motivere kyllinger til at gå ud.

De fleste udearealer var græsfolde uden eller med sparsom beplantning, og kun 0-6 pct. af kyllingerne brugte dem, da tællingen foregik. På en enkelt bedrift var omkring 20 pct. ude. Der er tale om registreringer ved et enkelt besøg på hver gård. 50 kyllingers gang – 25 ude og 25 inde - blev vurderet med den såkaldte gait ccore. Dobbelt så mange ude-kyllinger fik scoren 0 (lig med normal gang) som inde-kyllingerne, fortæller Lina Gôransson, Sveriges Lantbruksuniversitet, på seminaret.

Om kyllingernes gang er bedre, fordi de bruger udearealet, eller om de bruger udearealet, fordi deres gang er bedre, kan undersøgelsen ikke besvare. Kyllingerne på de otte bedrifter var enten Rowan Rangers eller Hubbard.

Afstamning har betydning

Genetik har betydning for brug af udearealer. Et dansk forsøg ved Aarhus Universitet med to hønelinjer, Bovan Brown og Dekalb White, viser en række forskelle. Hønsenes brug af hønsegården, deres produktivitet, dødelighed, sundhed etc. er registreret.

Bovan Brown vinder på velfærdsparametre som fx dødelighed, fjerdragt, trædepudesvidninger, skader på kam og brystbensfrakturer, mens Dekalb White vinder på æglægning og muligvis på fodereffektivitet, fortæller seniorforsker Anja Brinch Riber, Aarhus Universitet.

Data om foderforbrug er dog desværre gået tabt.

Vejrforhold spiller ind

Vejr og vind har stor betydning for høners motivation til at gå ud. Forskerne peger på, at udearealerne derfor bør indrettes, så de kan tilgodese flere og varierende behov hos dyrene.

I et dansk forsøg med registrering af vejrdata er det tydeligt, at lysten til at gå ud falder drastisk, da det sidst i forsøgsperioden begynder at blæse.

En stor kontrast i lys mellem inde og ude er ligeledes en barriere for at gå ud. Kraftigt sollys kan blænde og afholde dyrene fra at bevæge sig ud i hønsegården. En veranda mellem hus og udeareal kan formentlig bløde op og afbøde problemet.

Orm og infektioner

Parasitter og infektioner er blandt de risici, fjefrkræ på friland er udsat for. I FreeBirds er forekomsten af spolorm og trådorm undersøgt i 40 økologiske hønseflokke i Holland, Sverige og Italien. Spolorm forekommer i alle flokke, mens trådorm ikke er fundet i svenske høns.

Der er ikke fundet mange parasitæg i jorden, og forskernes generelle konklusion er, at udeliv ikke ser ud til at øge risikoen for infektion med disse orm.