Svampe med 400 mio. års historie er en god grund til at pløje mindre
De såkaldte mykorrhizasvampe spiller en stor rolle i planters evne til at optage vand og næringsstoffer. De øger samtidig jordsundheden og planternes modstandskraft over for sygdomme og klimastress.
Hvis man savner et godt argument for at bearbejde jorden mindre og mere skånsomt, er de arbuskulære mykorrhizasvampe (AMS) et godt argument.
Mikrosvampene, der findes overalt i jorden og har eksisteret i mindst 400 mio. år, er afgørende for en sund, mere resilient jord og hjælper planterne med bedre at optage vand og næringsstoffer til gavn for udbytterne, samtidig med at de står stærkere imod sygdomme og skadedyr.
AMS forbinder sig med planters rødder og forlænger dem med et netværk af fine svampetråde, kaldet hyfer, der fungerer som en slags ekstra "forlængelse" af plantens rødder. Det betyder, at planterne får adgang til vand og mineraler langt fra deres egne rødder, og dermed reducerer man behovet for selv at gøde planterne.
Men det enorme svampenetværk, som dannes under jorden og forbinder sig til planterne, bliver revet op, når der pløjes, og derfor opfordrer Sabine Ravnskov, forsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, landmændene til at bearbejde jorden så lidt som muligt.
Pløjning river simpelthen hyfenetværket over, hvilket skader svampene selv og dermed også planternes muligheder for at udnytte dem.
"Når man er økolog og nødt til at jordbehandle for at få et udbytte, så vil jeg anbefale, at man finder den mildeste form for mekanisk jordbehandling, man kan, og prøver at erstatte ploven med noget andet. Det kan måske være lugning med en robot og undersåning," siger Sabine Ravnskov til Økologisk Nu.
Landmænd kan også fremme AMS ved at lade halm blive i marken og vælge mellemgrøder, der samarbejder med svampene. Nogle planter, som f.eks. raps og roer, danner dog ikke symbiose med AMS og kan dermed reducere mængden af svampene i jorden.
Biologisk lim
AMS har stor betydning for jordens struktur. Når deres hyfer dør og nedbrydes, frigives et klæbrigt stof kaldet glomalin. Det fungerer som en slags biologisk lim, der binder jordpartikler sammen og forbedrer jordens struktur og evne til at holde på vand.
“Glomalin virker lidt som en badesvamp. Det holder på vandet og limer jorden sammen, hvilket er helt afgørende for en sund jordstruktur,” forklarer Sabine Ravnskov.
De seneste års fokus på klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener har givet AMS en ny aktualitet, da de hjælper planter med at overleve tørke og varme, og de er med til at gøre landbruget mere robust.
“Når vi taler om regenerativt landbrug og jordsundhed, er AMF en nøglefaktor. Vi kan ikke genopbygge sunde jorde uden mikroorganismer som dem,” understreger Sabine Ravnskov.