Annonce
Annonce
Recirkulering af restprodukter bidrager til næringsstofforsyning og jordforbedring
KRONIK: En kombination af forskellige bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan være vejen frem mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.

Eksempler på bio-baserede produkter anvendt i Fertihood-forsøg: biogas digestat, kompost, Øgro, Fertigro og insekt-frass. Foto: Icrofs
Af Veronika Hansen, adjunkt, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
Øget recirkulering af restprodukter fra samfund, industri og landbrug samt udvikling af passende bio-baserede gødninger er afgørende for at udvide det økologiske areal, forbedre udbytter og gradvist udfase konventionel husdyrgødning. Ved anvendelse af bio-baserede gødninger kan vi tilbageføre de næringsstoffer, der er blevet fjernet fra jorden via afgrøder og animalske produkter og samtidig styrke jordens sundhed.
De fleste bio-baserede gødninger indeholder nemlig organisk materiale, som er essentielt for at sikre en sund og robust jord, der kan modstå mere ekstreme vejrforhold og sikre stabil planteproduktion. Effekten af bio-baserede gødninger på jordsundhed og næringsstofforsyning varierer dog betydeligt afhængig af produktets oprindelse og behandlingsmetode.
I forskningsprojektet Fertihood har vi undersøgt, hvordan 11 forskellige bio-baserede gødninger påvirker jordens kemiske, fysiske og biologiske parametre. Resultaterne fra et ét-årigt inkubationsstudie viste, at gødningernes effekt afhænger af deres kulstof- og næringsstofindhold.
Gødninger med høj koncentration af næringsstoffer som Øgro, Struvit og Fertigro var mest effektive til at frigive næringsstoffer, hvorimod gødninger med lavere næringsstofindhold og højt kulstofindhold, såsom kompost, var mere gavnlige for jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer.
Andre bio-baserede gødninger, som insekt-frass (ekskrementer) og Maltaflor, viste moderat næringsstoffrigivelse og moderat effekt på biologisk aktivitet.
I det langvarige CRUCIAL-markforsøg ved Københavns Universitet har vi undersøgt effekten af 20-årig tilførsel af kompost, spildevandsslam, human urin og kvæggylle på jordens sundhed.
Disse behandlinger blev sammenlignet med ugødede parceller og parceller gødet med NPK-gødning.
Resultaterne viser, at kompost og i mindre grad også spildevandsslam øger kulstofindholdet i jorden, hvilket forbedrer både de kemiske, fysiske og biologiske parametre.
Dette resulterede i højere biologisk aktivitet og dermed også bedre aggregatstabilitet, vandholdende evne og porøsitet.
Tilførsel af human urin resulterede i stigende indhold af natrium i jorden, hvilket vi forventede ville forringe jordstruktur og biologisk aktivitet, men det har vi ikke observeret her.
Tilførsel af urin og NPK fører derimod til de højeste udbytter i vårbyg.
Sammenlignet med en ikke-gødet parcel, hvor kulstofindholdet i jord faldt over tid, var NPK og human urinbehandlingerne i stand til at opretholde kulstof i jord på det niveau, der var i udgangspunktet, grundet større mængder af rødder og andre planterester, der blev tilført til jorden.
Den rette anvendelse af bio-baserede gødninger afhænger af deres kvalitet og næringsstofindhold. Det er vigtigt at vælge den rette type gødning, afhængig af hvad man ønsker at opnå – om det er næringsstofforsyning på kort sigt eller langsigtet jordforbedring.
En kombination af forskellige bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan være vejen frem mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.
Projektet Fertihood er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.