Annonce

Annonce

Kødkvæg på en mark

De nye vilkår for slagtepræmier gør det nemmere at få økonomi i naturpleje, vurderer Økologisk Landsforening. Foto: Irene Brandt

Slut med racediskrimination blandt kvæg

Flere økologiske dyr kan fra 2022 få del i EU's slagtepræmie. Nye vægt- og aldersgrænser sikrer, at græsbaseret oksekødsproduktion ikke diskrimineres, og at også små kødracer og jersey kan få præmie.

Fra 2022 bliver det nemmere for landmænd at få adgang til slagtepræmier til kvæg. Landbrugsstyrelsen sænker vægtgrænsen fra 160 til 130 kg slagtet vægt, og aldersgrænsen for kvier øges samtidig fra 16 til 30 mdr. og harmoniseres dermed med vilkårene for at producere stude.

Dermed imødekommer styrelsen et ønske, som økologiske mælke- og kødproducenter har kæmpet for i mere end 10 år. De mener, at de hidtidige grænser har diskrimineret en græsbaseret og dermed typisk økologisk produktion af oksekød samt de små, hårdføre racer, der ofte anvendes til naturpleje. 

"Vi er meget tilfredse. Vi fik det, vi gerne ville have, og som vi har kæmpet for længe," siger Finn Tang, der som formand for mælkeudvalget i Økologisk landsforening har siddet i en arbejdsgruppe om slagtepræmier, som Landbrugsstyrelsen nedsatte sidste år.

Han er faktisk overrasket over resultatet.

"Der var ikke andre i arbejdsgruppen, der syntes, det var en god ide at ændre vægt- og alderskrav, men vi fik det indføjet i rapporten, og nogen i ministeriet må jo have læst den og tænkt, argumenterne var fornuftige," siger han.  

Betingelser for slagtepræmie i 2022

Slagtepræmier søges i foråret 2022 i det såkaldte fællesskema, som også bruges til ansøgning om enkeltbetaling. For at få slagtepræmien er kravene til dyrene:

  • Mindst 130 kg i slagtet vægt 
  • Under 30 måneder
  • Ophold hos producenten i mindst to ud af de sidste tre måneder før slagtning
  • Korrekt registrering CHR
  • Minimum fem præmieberettigede dyr slagtet i støtteåret

Også hos kødproducenterne er der glæde over de nye vilkår for slagtepræmierne.

"Efter vores mening bør staten støtte græsbaseret kødproduktion i højere grad end tyrekalve fedet op med korn, som kunne have været menneskeføde. Nu får vi i det mindste ligestillet produktionerne," lyder reaktionen fra formanden for kødproducenterne i Økologisk Landsforening, Carsten Sørensen.

Han er overbevist om, at den nye model kan give et tiltrængt løft til økonomien i naturpleje med økologiske dyr.

Flere penge, lavere sats

Med udmeldingen fra Landbrugsstyrelsen vil der også i 2022 være 245 mio. kr. i puljen til slagtepræmie. Forhøjelsen af slagtealderen til højst 30 mdr. og en reduktion af slagtevægt til mindst 130 kg betyder, at der bliver flere dyr, som opfylder kriterierne for slagtepræmien.

Præmiesatsen pr. dyr forventes derfor at blive lavere i 2022 end i de seneste år. Den endelige størrelse af slagtepræmien pr. dyr kender man først, når man ved hvor mange dyr, der er slagtet i 2022, og som opfylder kriterierne for slagtepræmien.

Kvæg- og økologikonsulent Arne Munks, SEGES Økologi Innovation, forsigtige bud er, at slagtepræmien under de nye vilkår vil falde med 150-175 kr., så den lander et sted mellem 900 og 925 kr. i 2022.

Forventer ikke boom i jersey

Både Finn Tang og Carsten Sørensen er bevidste om, at den nye vægtgrænse åbner mulighed for støtte til slagtekalve af jerseyrace, men ingen af dem forventer, at det vil føre til en øget tilgang af renracede jerseydyr til slagterierne.

"Uanset slagtepræmie er det ikke nogen god forretning af lave jerseystude, og der bliver ikke født ret mange jerseytyre længere. Problemet løste vi, mens vi ventede på den nye vægtgrænse," siger Carsten Sørensen, med henvisning til at jersey-tyrekalve for år tilbage blev aflivet ved fødslen, fordi de ikke havde værdi som køddyr.

Det aftalte man i branchen at stoppe, og takket være en kombination af kønssortering og krydsning med kødkvæg har jersey-tyrekalvene fået en større værdi.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima