Økologisk Landsforening kræver ændrede regler for slagtepræmie

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har i denne uge annonceret, at han har besluttet at tilføre kassen med penge til slagtepræmie yderligere 65 millioner.

En beslutning han reelt allerede offentliggjorde på Kvægkongressen i februar, og som vi fra Økologisk Landsforening fulgte op på. Vi skulle sikre os, at ministeren vidste, at vi siden 2017 har forsøgt at råbe ministeriet op.

Situationen er nemlig, at såvel jersey-tyrekalve som slagtedyr, der går og plejer naturarealer, har svært ved at blive berettiget til en slagtepræmie. De skal nå en mindstevægt på 160 kg. Det kræver, at dyrene fodres med korn, ellers når de ikke mindstevægten.

Det er ikke rart at erkende det, men med den nye udmelding må vi konstatere, at ministeren har vendt det døve øre til Økologisk Landsforening. Men ikke nok med, at ministeren har vendt det døve øre til foreningen, ministeren har også valgt at ignorere de klare budskaber, der kom frem på den kongres, som Aarhus Universitet arrangerede sidste år i marts under titlen 'Fødevarer i et ændret klima'.

Den britiske professor Tim Ben fra University of Leeds, der var oplægsholder, sagde: "Vi producerer kalorier til mange flere mennesker, end der bor på planeten. Vi putter dem bare i de forkerte ting", alt imens han viste et diagram, hvoraf det fremgik, at vi især producerer for meget korn.

Som så mange andre lagde han også vægt på, at teknologiske fremskridt ikke gør det alene i forhold til at nå klimamålene fra Paris-aftalen. Ændrede kostvaner hvor frugt og grønt fylder meget mere, end det gør i den vestlige verden i dag, vil være nødvendigt for både klimaets skyld og et sundhedsmæssigt perspektiv.

Det betyder dog ikke, at dyrene ikke fortsat har en berettigelse i landbruget. I Økologisk Landsforening mener vi, at dyr herunder kvæg er en integreret del af et bæredygtigt jordbrugssystem. Dyrene har deres egen værdi i økosystemet, ikke mindst med græsning som et omdrejningspunkt i næringsstofkredsløbet og interaktionen med livet over og under jorden.

Der sættes derfor ikke spørgsmålstegn ved, om der skal være dyr. Men vi stiller os kritiske over for, at man - når nu man har en slagtepræmie - indretter den, så den forudsætter, at kvæg fodres med korn.

Det går stik imod, det man må forvente, når vi står over for en bunden opgave, der indebærer, at vi skal skabe et klimavenligt landbrugs- og fødevaresystem.

Det går også stik imod, de signaler, som EU-kommissionen sender, når den peger på, at markedsordninger fremadrettet skal prioritere de bæredygtige produkter.

Vi vil fra Økologisk Landsforening fortsat arbejde for, at kravene til præmien ændres, så jersey-tyrekalve opfedet på græs kan få slagtepræmie, ligesom dyr, der har været brugt til naturpleje, heller ikke skal være ude af betragtning, fordi de ikke kan nå det nuværende vægtkrav.

Hvis ikke vi lykkes med de mål før, så arbejder vi for, at det som minimum er en del af CAP 2023.

Kritikere vil indvende, at forbrugerne foretrækker mørkere kød fra ældre dyr. Det er muligt, men klimaomstillingen foregår ikke kun i primærproduktionen. Klimaomstillingen foregår også på tallerkenen, og vi er nødt til at opstille den forudsætning, at forbrugerpræferencer ændrer sig, i takt med at forbrugerne bliver mere oplyste, og de mest belastende produkter bliver de dyreste.