Annonce

Annonce

Hænder tager en jordklump op

Der er tre vigtige tiltag, som du skal kombinere for at sætte turbo på lagring af kulstof i din jord, fortæller Thomas Vang Jørgensen i denne kronik. Foto: Irene Brandt-Møller

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

Af: Thomas Vang Jørgensen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Med udgangspunkt i Veronika Hansens spændende oplæg om kulstoflagring i jord på Økologikongres 2023 sætter denne kronik fokus på, hvordan man skaber en robust og mere frugtbar dyrkningsjord.

Veronika Hansens oplæg bygger på resultater fra forskningsprogrammet CatCap, som er støttet af Landbrugsstyrelsens Klimaforskningsprogram.

Kulstof skaber en mere frugtbar jord, fordi kulstof forbedrer jordens fysiske, kemiske og biologiske funktioner.

Kulstof stimulerer jordens mikrobielle aktivitet, øger porøsiteten og luftskiftet og forbedrer jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer til planterne. Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

Måske ved du det allerede; de seneste års forskning har vist, at planter udskiller sukkerstoffer gennem rødderne for at føde jordens svampe og bakterier. Disse forsyner til gengæld planterne med N, P, andre næringsstoffer og vand. Især svampes hyfer er med til at kitte jordens mineralske partikler sammen til små aggregater, som klistrer fast til planternes rødder.

Graver du planternes rødder op, er det nemt at se, om planterne sender kulstof ud til svampe og bakterier. Gør de det, er rødder og rodhår helt dækket af jord, som hænger fast.

Er rødderne derimod nøgne, er det tegn på, at planterne ikke udskiller rodexudater, og så går opbygning af jordens struktur og frugtbarhed i stå.

Det sker, når planterne har let adgang til vandopløseligt nitrat og/eller fosfor. Så bliver planterne ”dovne” og stopper med at udskille rodexudater, for de har ikke længere brug for hjælp fra svampe og bakterier til at skaffe sig kvælstof og fosfor.

Der er tre vigtige tiltag, som du skal kombinere for at sætte turbo på lagring af kulstof i din jord. Jeg kalder dem kulstoflagringens grundlov

  1. Udnyt fotosyntesen maksimalt

    Plant træer i dine marker og få fotosyntese i flere lag – plant i et mønster som gør det nemt at dyrke markerne. Dyrk flerårige afgrøder som fx kløvergræs (til biogas). Dyrk afgrøder med dybe rødder og udnyt de næringsstoffer, som ligger dybt i jorden. Dyrk efterafgrøder og hold jorden grøn året rundt. Stræb efter høje udbytter - det er lig med mere biomasse og flere rødder

  2. Tilfør kulstof

    Nedmuld halm og planterester. Tilfør gødninger med højt kulstofindhold og lavt indhold af vandopløseligt N og P, fx dybstrøelse, fast husdyrgødning og kompost. Tilfør evt biochar.

  3. Undgå tab af kulstof fra jorden

    Reducer pløjedybden, brug skrælpløjning+efterafgrøder mod rodukrudt i stedet for gentagne harvninger.

Veronika Hansens dyrkningsforsøg med radioaktivt kulstof viser, at planter, som dyrkes i blandinger, producerer mere kulstof til jordens mikroliv end planter dyrket i monokultur.

I afgrøder til modenhed kan vi typisk dyrke to arter i blanding, men i efterafgrøder er der mere frit spil. Tyske forsøg viser, at jo flere plantefamilier, vi kan blande og dyrke sammen, jo større bliver kulstofbindingen i jorden.

I praksis opnår vi det meste af effekten ved at blande fire plantefamilier i en efterafgrødeblanding. Det kan fx være græs (rajgræs), bælgsæd (hvidkløver og lucerne), kurvblomst (cikorie) og vejbred-familierne.

Der er utallige muligheder for at lave blandinger til ethvert formål, forårsudlæg, såning efter høst, overvintring osv., men vil du have den bedste udnyttelse af fotosyntesen så brug en blanding, som overvintrer og kan sås som udlæg om foråret.

App’en ’Efterafgrøder’ fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er en god hjælper til at sammensætte efterafgrøder, men der er også et stort udvalg af færdige blandinger på markedet.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter