Annonce

Annonce

Gulrust i vårbyg

Efterårssåning af vårhvede sikrer, at den er længere fremme i sit udviklingsstadie, når bygfluen svirrer, hvilket giver et markant mindre angreb af bygfluens 2. generation, som lægger æg i kornet i slutningen af maj/start juni. Foto: Irene Brandt

Sådan får du succes med vårhvede i efteråret

Efterårssåning med fokus på sortsvalg og et godt såbed giver 50 pct. merudbytte i vårhvede.

Bygfluens larve har de seneste år gjort et stort indhug i udbyttet af økologisk vårhvede - resultater fra de økologiske landsforsøg viser, at kraftige angreb kan resultere i en halvering af udbyttet.

Det er dog muligt at mindske angrebet af bygfluelarven og samtidig reducere ukrudtstrykket ved at så vårhvede om efteråret. Som bonus giver efterårssåningen mulighed for at sprede såarbejdet over året, hvilket giver mulighed for en tidligere høst. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Efterårssåning sikrer, at vårhveden er længere fremme i sit udviklingsstadie, når bygfluen svirrer, hvilket giver et markant mindre angreb af bygfluens 2. generation, som lægger æg i kornet i slutningen af maj/start juni.

Bygfluens larver forårsager kraftig skade, og skridningen hæmmes. Efterårssået vårsæd fremrykker skridningstidspunktet med 12-18 dage sammenlignet med forårssået vårhvede, hvilket gør vårhveden mindre sårbar overfor angreb.

Høstresultatet i de økologiske forsøg med efterårssåning af vårhvede har ligget mellem 34,6 og 60,6 hkg pr. ha i sorten Thorus. I forårssået har der været mellem 13,3 og 49,9 hkg pr. ha i samme sort. 

Proteinniveauet kan til gengæld være svært at holde oppe, når vårhveden sås om efteråret. Så hvis man ønsker at opnå brødkvalitet, er særligt proteinindholdet en udfordring, da det større udbytte ”fortynder” proteinindholdet i kernerne.

Vær opmærksom på jordtypen

Udover såtidspunkt er der et par andre dyrkningstiltag, man bør lægge vægt på, for at lykkes med efterårssået vårhvede.

Etablering af vårhvede om efteråret skal ske så sent som muligt, og så sent som vejret tillader, for at undgå ukrudtsfremspiring og strækning af kornet inden vinteren. Hvis kornet når at strække sig, er der større risiko for udvintring. 

Har man lerjord, skal man være opmærksom på risikoen for komprimering af jorden i kombination med høj nedbør. Derfor bør man prioritere såningen, så snart der er et åbent vindue fra midt i oktober. På sandjord kan man trække den til november, og glipper det inden nytår kan man på de lette jorde så i februar som alternativ til en sen efterårsetablering.

Plantetallet skal være højt ved såning af vårhvede, da vårhvede ligesom vinterhvede er en relativt åben afgrøde, og ukrudtskonkurrencen er derfor stor. Gå derfor efter et plantetal på 450 planter pr. m2.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd