Robotdyrkede foderroer er i fremmarch i økologien

Af: Martin Carlsen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Robotter har i flere år været brugt til roesåning og pleje i økologisk planteproduktion rundt omkring i landet. Både sukkerroer og foderroer er blevet dyrket med lidt varierende resultater. Kapaciteten har ikke altid været tilfredsstillende, og slutresultatet har til tider været under forventning.

Når fremspiringen er god, og systemerne fungerer optimalt, er resultaterne dog gode. De små forbedringer, der hele tiden kommer, ser i år ud til at give fornuftige marker med foderroer, med mange veletablerede roer og en hæderlig bekæmpelse af ukrudtet.

I Danmark er arealerne af robotbaseret roedyrkning øget kraftigt, særligt hvad angår økologiske sukkerroer, men også i foderroer. Et eksempel er Farmdroid-robotterne, som blandt andet bruges på Tjele Gods.

Her er der investeret i fem solcelledrevne robotter til såning og lugning af foderroer, hver med en kapacitet på op til 20 ha. Robotterne sår via GPS og holder markerne fri for ukrudt både mellem og i rækkerne, indtil roerne selv kan konkurrere mod ukrudt. Der kører i alt op mod 50 Farmdroid-robotter i Danmark, både i økologisk sukkerroeproduktion i østdanmark og i foderroer spredt ud over hele landet.

Ud over solcelledrevne løsninger er andre teknologier på vej. Der testes blandt andet traktorbugserede robotter, som bruger kamerateknologi til at genkende roeplanter og udføre præcis lugning – en opgave, der ellers kræver meget manuelt arbejde.

Her står robotten ikke for såningen, men udelukkende for den præcise rensning. Den er monteret på en traktor, som selv holder sporet og i praksis kan køre uden fører.

ØkologiRådgivning Danmark deltager som faglig rådgiver i projektet 'CropCut' under GUDP. Her kører en traktorbugseret maskine, der kan arbejde hurtigere end de solcelledevne robotter, blandt andet på grund af bredden og traktorfremdriften, hvilket giver en mangedobling af kapaciteten.

En anden fordel ved denne maskine er, at der kan udsås en stor udsædsmængde, hvorefter maskinen selv kan udtynde roerne, hvis fremspiringen har været god. Erfaringerne viser dog, at der stadig er udfordringer: Dårligt udsædsmateriale og sygdom i roerne har givet problemer, hvor ukrudtet nogle steder så tager over.

Derudover er der fortsat behov for finjustering af programmeringen, så luge-tanden reagerer hurtigt og præcist nok samtidig med en høj arbejdshastighed. Lykkes det, vil kapaciteten langt kunne overstige de cirka 20 ha, som solcelledrevne robotter når i dag. En 12-rækket traktorbugseret maskine, som for eksempel Robovator, vil kunne køre mindst fire-fem km i timen, hvilket vil give en kapacitet på flere hundrede hektar per robot.

Da roer samtidig er en meget ønsket afgrøde i den økologiske mælkeproduktion, kan der være en stor fremtid i udsigt, for såvel robotterne som for foderroerne. Senest er der også kommet robotter til, der kan ramme ukrudtsplanterne med en laserstråle ud fra billedgenkendelse, hvilket skulle give en mere målrettet og skånsom bekæmpelse af ukrudt i afgrøden.

Der er kort sagt stadig stor udvikling i gang – også for andre rækkeafgrøder end roer. Konklusionen er klar: Robotterne er kommet for at blive, og de bliver både mere præcise, fleksible, effektive og med større kapacitet i fremtiden.