Robotter og kunstig intelligens er afgørende for økologer

Som en lille grøn prik i endeløse rækker af økologisk frisee-salat sidder Modestas Kalvaitis omsluttet af teknologi på en stor John Deere traktor. Faktisk så meget teknologi, at han ikke behøver styre traktoren. Den kører på autopilot, mens Modestas kan følge de nyrensede salathoveder glide forbi på en computerskærm.
Hans arbejde går først og fremmest ud på hele tiden at optimere computeren, så radrenseren eller ”hakkerobotten” hakker ukrudt tættest muligt omkring salaterne.

Traktoren trækker en avanceret hakkerobot, en engelskproduceret Garford Robocrop, hvis kameraer konstant sender salatvideo til en computer, der kan kende forskel på salat og ukrudt. Den snakker sammen med runde hakkejern monteret på en roterende stang, der konstant glider ud og ind mellem planterne og fjerner ukrudtet i 15 rækker ad gangen.

Hele processen foregår i relativ høj fart med op til to kilometer i timen. Det er økologisk salatproduktion anno 2023.

”Teknologien er jo fuldstændig afgørende. Vi vil ikke kunne levere til konkurrencedygtige priser, hvis ikke vi havde de her hjælpemidler, der har en relativ høj kapacitet. Så ville man få udenlandske råvarer i stedet for i butikkerne, fordi vores manuelle arbejdsomkostninger simpelthen vil være for høje," siger Dorrit Andersen, konsulent hos Månsson A/S, der er en af Danmarks største procenter af økologiske grøntsager.

Hakkerobotten kører i en lang række forskellige grøntsager, som for eksempel flere typer af salater, kål og bladselleri. Hos Månsson tror de på, at teknologien med tiden kan tilpasse sig de afgrøder, forbrugerne efterspørger, og på den måde skaber teknologien mere grønt til spisebordene.

”Det vil i hvert fald medføre, at vi fortsat kan opretholde en innovativ og forhåbentlig også voksende produktion i Danmark. Hvis vi fortsat skal kunne vækste og levere danske varer, kommer vi ikke uden om at vi skal have hjælp fra de teknologiske løsninger.”

Rivende udvikling

En lang række maskinproducenter i for eksempel England, Frankrig, Italien og Danmark bruger masser af ressourcer på at udvikle den teknologi, der kan mekanisere rensemaskiner og spare mandetimer. For mange producenter er målet, at maskinerne med tiden bliver selvkørende.

”Der sker en udvikling hele tiden, og jeg tror udviklingen kommer til at gå endnu stærkere i de førstkommende år. Vi har brugt Garford-robotter i nogle år, og før det havde vi andre typer, blandt andet et danskproduceret produkt - en ”hakkemaskine” kaldte man det dengang. Det var noget af det første, der kom på markedet. Og det det der er lige om hjørnet og også er på markedet allerede, det er de robotter, der identificerer planterne på GPS-koordinat og som er selvkørende, og de skal bare op på lidt højere kapacitet og være lidt mere stabile, før vi kan erstatte det vi har i dag med dem,” siger Dorrit Andersen.

Hos Månsson bruger de endnu ikke de selvkørende og soldrevne ”Farmdroids,” fordi der på de fleste af Månssons marker står afgrøder, der er plantet ud. De selvkørende og GPS-styrede robotter skal typisk selv så afgrøderne, så deres computere kan registrere nøjagtigt, hvor hver plante vokser.

Teknologi tidlig på pension

Den avancerede hakkerobot er blot en af flere typer, der hakker mellem en lang række forskellige afgrøder hos Månsson. I maskinparken har de, ud over to engelske Garford, en italiensk rød Ferrari-hakkerobot, ”Remoweed,” der også hakker 15 rækker efter nogenlunde samme principper med en række kameraer monteret for hver række, der styrer hakkeknivene ind mellem planterne.

Den rivende udvikling betyder, at de tre ældste hakkerobotter i maskinparken, danskproducerede Robovator, der er under 10 år gamle, nu samler støv i et hjørne af den store maskinhal.

”Med de nye og større maskiner kører vi på så høj kapacitet, at vi ikke længere kan bruge dem. De kører simpelthen for langsomt i dag og renser for få rækker ad gangen,” siger Dorrit Andersen.

Robotter dræber ukrudt

Robotterne i landskabet bruger en lang række forskellige metoder til at slå ukrudtet ihjel. Hos de konventionelle er der udviklet robotter, der med hjælp fra kamera og kunstig intelligens kan kende forskel på ukrudt og afgrøder, og derfor kan plet-sprøjte direkte på ukrudtet, og dermed kan landmændene spare omkostninger til sprøjtemidler. I England bruger nogle maskiner højspænding til at slå ukrudtet ihjel, mens andre bruger gas. Og nu er der nye maskiner på vej, der skyder ukrudtet ned med laserstråler.

”Det handler om at identificere ukrudtet og ramme det på en eller anden måde,” siger Dorrit Andersen.

Når der kommer ny teknologi på markedet, handler det ofte om at finde en producent, der har brugt det i praksis, før man selv investerer, forklarer hun:

”Vi skal være oppe på beatet og følge de strømninger, der er i tiden. Det er ikke nok at snakke med en maskinproducent, vi skal også ud og se dem køre, og høre om, hvordan de fungerer i praksis. Aktuelt har vi identificeret nogle nye, interessante lugerobotter i Californien, som vi er spændte på at følge: Duer det?”