Ordning har været ramt af startvanskeligheder - nu skulle der være luget ud i problemerne

I fem år har landmænd og lodsejere kunnet søge tilskud til etablering af minivådområder, men tilskudsordningen har været udfordret af en række uforudsete problemstillinger, som har ført til forlænget sagsbehandling og it-fejl. Landbrugsstyrelsen har derfor implementeret en række tiltag, der har til hensigt at gøre ordningen mere fleksibel, lettere at administrere og grundlæggende mere attraktiv at benytte.

Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi skal have reduceret landbrugets udledning af kvælstof. Og bøvlede regler skal ikke stå i vejen for, at landmænd og lodsejere rent faktisk kan etablere minivådområder. De tager et stort ansvar for vores vandmiljø ved at anlægge et minivådområde. Derfor glæder det mig, at der er blevet udarbejdet flere konkrete tiltag, som gør det meget mere fleksibelt at anlægge minivådområder, så vi sammen kan holde kvælstof og fosfor væk fra vores vandløb, søer og indre farvande," siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

Til ansøgningsrunden 2023 er der blandt andet lavet følgende forbedringer:

• Der gives tilskud til at få lavet slutopmåling ved en landinspektør.

• Der har været tvivl hos tilsagnshaverne om, hvad de må bruge projektarealet til efter etablering af et minivådområde. Det er præciseret, at man ikke må jordbearbejde og dyrke det, men man må f.eks. gerne øge herlighedsværdien eller lave tiltag for natur og biodiversitet med bevoksning eller diverse frøblandinger.

• For at give mest mulig fleksibilitet, kan der påbegyndes en projektændring, inden der er indsendt en ændringsanmodning, eller har fået den godkendt i Landbrugsstyrelsen.

Også tidligere forbedringer

Ordningen har også gennemgået forbedringer tidligere. Herunder fremgår nogle af de væsentligste tiltag fra tidligere år:

• Indførsel af fleksibel afsyningsmodel betød, at sagsbehandlingstiden og kontrollen blev reduceret ved at indføre egenkontrol fra tilsagnshaverne. Derudover blev der indført større usikkerhedsintervaller for opmålingen af minivådområderne. Alt sammen til tilsagnshavernes fordel.

• Krav til placering af minivådområder er lempet, således at placeringen af anlæg på arealer med op til 10 pct. ikke-egnet areal kan godkendes.

• Landbrugsstyrelsen er løbende i dialog med landbrugserhvervet om, hvordan ordningen kan udvikles, så den kan blive endnu bedre for landmændene og levere kvælstofeffekt.

• Udpegningskortet, som anvendes ved ansøgning og planlægning af minivådområder, er blevet opdateret og forbedret.

• Ordningens regelgrundlag er løbende blevet lovteknisk forbedret, så reglerne er klare og præcise.

Et minivådområde er et konstruereret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Det primære formål med minivådområderne er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen til det omkringliggende vandmiljø. Som en ekstra effekt reducerer minivådområder også fosfor.

Tilskudsordningen til etablering af konstruerede minivådområder er en del af de kollektive kvælstofvirkemidler, der bidrager til vandområdeplanernes kvælstofindsats. Ordningen er frivillig og rettet direkte mod landbrugere, der har til formål at reducere landbrugets kvælstofudledning. Landmændene får 100 pct. i tilskud til etableringen.