Annonce

Annonce

Billede viser to marker, hvoraf den ene er sprøjtet og helt visnet, mens den anden er grøn

Klimalavbundsprojekt Ebeltoft. Foto: Sigbjørn B. Holte

Nyt forskningscenter skal undersøge vådområders klimaeffekt nærmere

Der mangler viden om vådområdernes eksakte udbredelse samt usikkerheder om deres samlede drivhusgasbalance. Det skal et nyt forskningscenter forsøge at rette op på.

Lavbunds- og vådområder er gennem tiden blevet drænet og tørlagt for at kunne bruges som landbrugsjord. Det har imidlertid haft konsekvenser for klimaet, da disse områder både kan optage og frigive store mængder drivhusgasser, alt efter om de er tør- eller vådlagt. Derudover er de levested for flere truede dyre- og plantearter.

At vådlægge arealerne igen er et af værktøjerne til at mindske udledningen af drivhusgasser, men der er behov for mere nøjagtige beregninger af udledningerne og viden om de mest effektive løsninger. Det skyldes blandt andet manglende information om vådområdernes eksakte udbredelse samt usikkerheder om deres samlede drivhusgasbalance.

Derfor går eksperter og forskere fra DHI, Københavns Universitet og GEUS, forskningsinstitutionen for de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, nu sammen om at etablere et nyt dansk forskningscenter - Global Wetland Center (GWC) - for at få mere viden om vådområdernes effekt på klimaforandringerne. Centret bliver støttet af Novo Nordisk Fonden med 60 mio. kr.

De tre parter vil i fællesskab skabe større indblik i, hvordan vådområder bedst kan bringes i spil i arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

Vil udvikle modelværktøjer

GWC vil fokusere på forskning og innovation inden for digitale modelleringsværktøjer, kunstig intelligens og satellitdata med en ambition om at kunne give lande i hele verden viden og konkrete løsninger til deres arbejde med at nå klimamål. Centrets arbejde vil også føre til anbefalinger, som vil blive forelagt politiske beslutningstagere gennem centrets nære tilknytning til FN’s miljøprogram UNEP. DHI har i forvejen et tæt samarbejde med UNEP gennem det fælles UNEP-DHI Centre.

"Målet med centret er at blive bedre til at modellere vådområders bidrag til de globale drivhusgasregnskaber og designe strategier, der kan afhjælpe konsekvenserne af klimaforandring. Vi er meget glade for, at Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte etableringen af Global Wetland Center, så vi kan øge vores viden og indsats inden for vådområders rolle i forhold til klimaafbødning og -tilpasning," forklarer Mette Vestergaard, adm. direktør i DHI, i en pressemeddelelse.

Guy Schurgers fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og leder af centret siger:

”For at forstå samspillet mellem hydrologi og biogeokemi i vådområderne på globalt plan vil vi i Global Wetland Center udvikle modelværktøjer, der kombinerer feltobservationer, eksperimenter, satellitbaserede observationer og teknologier baseret på kunstig intelligens. De nye modeller skal omsætte drivhusgasbalancen til en målbar størrelse og hjælpe til at udvikle forvaltningsstrategier, der kan reducere udledningen og understøtte et globalt skift i retning af klimaneutralitet.”

Centret etableres i 2024 og vil få hovedsæde i København, men vil operere globalt.

Flere artikler fra samme sektion

Det er ikke kun i luften: Også forurening af jord og vand fører til hjerte-karsygdomme, advarer forskere

Mere og mere forskning viser, at bl.a. pesticider og tungmetaller i vores jord og vand sandsynligvis bidrager til hjerte-karsygdomme, som er ansvarlige for millioner af menneskers død hvert år.

11-10-2024 5 minutter Miljø,   Forskning,   Pesticider

Ny analyse af lavere moms på frugt og grønt viser både fordele og ulemper

Det giver danskerne flere sunde leveår og mere luft i budgettet, hvis politikerne sænker momsen på frugt og grønt. Til gengæld er det dyrt på andre poster, viser en ny analyse fra Skatteministeriet.

10-10-2024 4 minutter Forbrug,   Frugt, bær, grønt,   Politik

Vi fælder mere skov nu, end da verdens lande for tre år siden aftalte at stoppe skovrydning

I 2021 indgik 140 nationer en aftale om at stoppe afskovning senest i 2030. Siden dengang er afskovningen steget, bl.a. som følge af landbrugsproduktion og minedrift. Trods stigningen er der dog enkelte succeshistorier.

10-10-2024 4 minutter Natur,   Udland