Annonce

Annonce

Ordentlig forberedelse kan gøre afgræsningssæsonen bedre end sidste år

FAGLIGT TALT: Planlægning og evaluering dine egne erfaringer er meget vigtige for at få en god afgræsningssæson.

07. januar 2021
Læsetid: 3 minutter
Køer på græs

Afgræsning bør være skiftefoldsafgræsning, hvor der går mindst ti, gerne femten, dage mellem, at dyrene er tilbage på den samme fold. Foto: Karen Munk Nielsen

Af: Carsten Markussen, planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark

Vi glæder os alle sammen, til det bliver forår, men for de fleste er der nok stadig meget planlægningsarbejde tilbage. Den kommende afgræsningssæson skal helst være endnu bedre end den forgangne, og det skal den gerne være hvert år. Derfor er planlægning, forberedelse og opsamling på baggrund af de erfaringer, du har gjort dig, meget vigtigt.

Hegn og strømgiver skal være velfungerende og nemt at arbejde med - det skal være en fornøjelse at arbejde med, så det skal lige kigges igennem og repareres, og måske skal der investeres i nye stolper og pæle, ja, måske skal der også et nyt og lettere/bedre system til?

Vand skal kreaturerne have adgang til hele tiden, og de skal ikke gå langt efter det. Derfor kan det være en god ide at investere i et flytbart kar, som fyldes fra en let og flytbar pelslange el.lign. En gammel 10 m3 gyllevogn vogn med drikkekar på siderne kan gøre lige så god gavn.

Afgræsning bør være skiftefoldsafgræsning, hvor der går mindst ti, gerne femten, dage mellem, at dyrene er tilbage på den samme fold. Det giver meget større ædelyst med ”nyt” græs, græsset vokser langt bedre, fordi det har mere bladareal og dybere rødder, og der indbygges mere kulstof og frodighed i jorden med mere vækst og længere rødder.

Hvis du vil tage det skridt længere, det er at lave holistisk afgræsning, starter du ud med at have ca. 25 folde/underopdelinger, så der i starten går 25 dage mellem afgræsningerne, dvs., at der kommer til at stå et lille slæt til kreaturerne at afgræsse.

Kreaturerne skal så hurtigt over det og æde ca 60-70 pct. og nedtrampe resten, så der hele tiden er en velfungerende ”solfanger”, og der indbygges masser af kulstof og frugtbarhed i jorden. Forsøg lavet i USA har vist, at mælke- og kødproduktion kan blive netto CO2e-neutral eller -positiv med denne afgræsningsform.

Skiftefolds og holistisk afgræsning kræver planlægning: Der skal regnes på, hvor stort et foderbehov dyrene har, hvor stort et areal der skal hegnes til hver dag, og hver afgræsningsrunde samt rækkefølge for afgræsning skal bestemmes, og de praktiske ting om vanding og flytning skal tænkes igennem.

Det hele skal ned på papir, så du husker det og kan forholde dig til det - også i august hvor der jo er sket en masse derude på marken siden start. Det er også vigtigt at få det ned på papir af hensyn til at gemme erfaringerne til efterfølgende sæson(er).

Flere artikler fra samme sektion

Virksomhed fjerner klimaskadeligt spagnum fra sit sortiment og erstatter det med et økologisk produkt

Det ødelægger biodiversiteten og udleder CO2 i store mængder, når spagnum graves op. Derfor vælger Materialepladsen nu at fjerne produktet fra alle pladser og erstatte det med økologisk pilekompost. Ifølge direktøren er det et spørgsmål om tid, før et forbud mod spagnum rammer Danmark.

10-04-2025 5 minutter Klima,   Miljø,   Biodiversitet,   Næringsstoffer,   Kompostering

Regenerativt jordbrug: Tre bud på hvordan man forstyrrer jorden mindst muligt

FAGLIGT TALT: Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.

Innovationscenter vil dokumentere klimaaftrykket fra økologiske husdyr

Økologisk husdyrproduktion er kendetegnet ved mere græs og flere efterafgrøder i sædskiftet, færre dyr pr. hektar, en lavere mængde tildelt gødning, mindre foderimport og dyr på græs. Alle disse forhold kan have betydning for klimabelastningen fra produktionen.

09-04-2025 3 minutter Klima