Annonce

Annonce

Økologisk landmand går imod strømmen med sen fravænning

Midt i den verserende debat om dyrevelfærd i mælkeproduktionen viser en økolog sin egen måde at gøre tingene på.

27. november 2018
Læsetid: 3 minutter
Kalve og køer ses sammen i en stald.

Den økologiske landmand Henrik Pedersen lader ko og kalv gå sammen i op til fire måneder. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Ved hjælp af avisannoncer har dyreværnsorganisationen Anima rejst debatten om dyrevelfærd i mejeriproduktionen. 

Anima kritiserer bl.a. praksis med at tage kalven fra koen efter 12-24 timer og efterlyser en landmand, der er villig til at lade organisationen filme adskillelsen af de to.

Lidt anderledes ser det imidlertid ud for den 61-årige Henrik Pedersen, der er økologisk landmand og leverandør til Thise Mejeri. Han er nemlig blevet kendt for at lade ko og kalv gå sammen i op til fire måneder. Tidligere har han givet interview til både Økologi & Erhverv, Maskinbladet og Landbrugsavisen om sin atypiske metode, og midt i den verserende debat har også Nordjyske Stiftstidende været på besøg hos landmanden.

"Jeg synes, det er synd at fjerne kalvene så tidligt. Når en ko får en kalv, er hun utrolig glad for den, og hun passer rigtig godt på den. Lige meget hvordan man ser på det, så er koen altså verdens bedste kalvepasser," fortæller Henrik Pedersen til Nordjyske.

Færre udgifter

Godt nok betyder den senere fravænning, at hans køer i snit malker ca. 34 pct. mindre årligt end en typisk økologisk ko, men til gengæld sparer han mange andre udgifter, som hans kolleger står med.

Han oplever, at kalvene meget sjældent er syge, så hans medicinforbrug og behov for dyrlægehjælp er minimalt - det er et år siden, at han sidst måtte tilkalde en dyrlæge - desuden skal han ikke bruge tid på at blande mælkeerstatning til kalvene eller vaske kalveskåle.

Derudover går hans køer ude året rundt, så han skal købe mindre kraftfoder, og insemineringen af koen sker naturligt, ved at en tyr i relevante perioder går med køerne.

Henrik Pedersens bedrift er med sine 46 malkekøer noget mindre end den gennemsnitlige mælkebedrift, som har ca. 200 køer. Han omsætter for 1,5 mio. kr. om året og har ifølge eget udsagn haft "pæne" driftsoverskud de seneste tre år.

Forskning viser modstand mod adskillelsen

Sidste år - altså inden Anima satte fokus på køers forhold i mælkeproduktionen - udkom et studie, der advarede om, at adskillelsen af ko og kalv kan gå hen og blive det næste store debatemne inden for dyrevelfærd i landbruget.

Forskere præsenterede knap 1.000 amerikanere og tyskere for argumenter for og imod adskillelsen og spurgte dem herefter om deres holdning til det. 55,1 pct. af amerikanerne svarede, at de går ind for en sen fravænning (efter mindst et par dage), mens det for tyskernes vedkommende var endnu højere; 68,7 pct.

På baggrund af det skrev forskerne, at: "Resultaterne viser en markant modstand i store dele af besvarelserne mod en tidlig fravænning, og det kan tyde på, at mejeriindustrien bør overveje tiltag, som kan imødekomme denne bekymring".

Flere artikler fra samme sektion

Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning

I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.

02-04-2025 4 minutter Fugleinfluenza

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise