Annonce
Annonce
Den økologiske landmand Henrik Pedersen lader ko og kalv gå sammen i op til fire måneder. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Økologisk landmand går imod strømmen med sen fravænning
Midt i den verserende debat om dyrevelfærd i mælkeproduktionen viser en økolog sin egen måde at gøre tingene på.
Ved hjælp af avisannoncer har dyreværnsorganisationen Anima rejst debatten om dyrevelfærd i mejeriproduktionen.
Anima kritiserer bl.a. praksis med at tage kalven fra koen efter 12-24 timer og efterlyser en landmand, der er villig til at lade organisationen filme adskillelsen af de to.
Lidt anderledes ser det imidlertid ud for den 61-årige Henrik Pedersen, der er økologisk landmand og leverandør til Thise Mejeri. Han er nemlig blevet kendt for at lade ko og kalv gå sammen i op til fire måneder. Tidligere har han givet interview til både Økologi & Erhverv, Maskinbladet og Landbrugsavisen om sin atypiske metode, og midt i den verserende debat har også Nordjyske Stiftstidende været på besøg hos landmanden.
"Jeg synes, det er synd at fjerne kalvene så tidligt. Når en ko får en kalv, er hun utrolig glad for den, og hun passer rigtig godt på den. Lige meget hvordan man ser på det, så er koen altså verdens bedste kalvepasser," fortæller Henrik Pedersen til Nordjyske.
Færre udgifter
Godt nok betyder den senere fravænning, at hans køer i snit malker ca. 34 pct. mindre årligt end en typisk økologisk ko, men til gengæld sparer han mange andre udgifter, som hans kolleger står med.
Han oplever, at kalvene meget sjældent er syge, så hans medicinforbrug og behov for dyrlægehjælp er minimalt - det er et år siden, at han sidst måtte tilkalde en dyrlæge - desuden skal han ikke bruge tid på at blande mælkeerstatning til kalvene eller vaske kalveskåle.
Derudover går hans køer ude året rundt, så han skal købe mindre kraftfoder, og insemineringen af koen sker naturligt, ved at en tyr i relevante perioder går med køerne.
Henrik Pedersens bedrift er med sine 46 malkekøer noget mindre end den gennemsnitlige mælkebedrift, som har ca. 200 køer. Han omsætter for 1,5 mio. kr. om året og har ifølge eget udsagn haft "pæne" driftsoverskud de seneste tre år.
Forskning viser modstand mod adskillelsen
Sidste år - altså inden Anima satte fokus på køers forhold i mælkeproduktionen - udkom et studie, der advarede om, at adskillelsen af ko og kalv kan gå hen og blive det næste store debatemne inden for dyrevelfærd i landbruget.
Forskere præsenterede knap 1.000 amerikanere og tyskere for argumenter for og imod adskillelsen og spurgte dem herefter om deres holdning til det. 55,1 pct. af amerikanerne svarede, at de går ind for en sen fravænning (efter mindst et par dage), mens det for tyskernes vedkommende var endnu højere; 68,7 pct.
På baggrund af det skrev forskerne, at: "Resultaterne viser en markant modstand i store dele af besvarelserne mod en tidlig fravænning, og det kan tyde på, at mejeriindustrien bør overveje tiltag, som kan imødekomme denne bekymring".
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.