Ny klimaanalyse viser store udfordringer på vej for dansk landbrug

Om 50 år kan vejret i Danmark se markant anderledes ud som følge af klimaforandringerne. En gennemsnitlig sommerdag kan være op mod 3,6 grader varmere, samtidig kan der samlet set komme 14 pct. mere nedbør i Danmark om året. Det viser en ny analyse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Helt nøjagtigt ventes der at komme 10 pct. mere nedbør om efteråret, 24 pct. mere nedbør om vinteren og 20 pct. mere nedbør om foråret. Den samlede mængde af nedbør om sommeren vil være uændret, men der ventes fire ekstra sommerdage helt uden nedbør, hvilket samtidig betyder, at de sommerdage, hvor det så regner, vil man få kraftigere regnskyl end normalt.

"Den gennemsnitlige danske sommer får flere tørre dage, og når det regner, vil det oftere være kortvarigt og mere kraftigt end i dag. Selvom den samlede regnmængde ikke ser ud til at forandre sig meget, kan de tørre perioder vare lidt længere tid end i dag, fordi regnen falder som kraftigere byger," siger Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker hos DMI, til DMI's hjemmeside.

Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og har været medforfatter på flere klimarapporter fra FN's klimapanel, IPCC, betegner over for jp.dk den mulige gennemsnitlige temperaturstigning i Danmark som en stor stigning, der vil give udfordringer for landbruget.

"For landbruget bliver udfordringen, at man skal håndtere mere nedbør efterår og vinter, hvor man samtidig gerne vil have etableret vinterafgrøder, fordi de er mere tørkeresistente. Det betyder, at man skal have kigget på, hvordan man slipper af med en øget mængde vand om efteråret og vinteren," siger han til jp.dk.

Ændringerne er allerede i gang

Fremskrivningen, der bygger på data fra DMI's Klimaatlas, er lavet på baggrund af to klimascenarier RCP4.5 og RCP8.5, der er to af fire scenarier, som IPCC har arbejdet med i sine klimarapporter. RCP8.5 betegnes ofte som et urealistisk scenario, fordi det indebærer en årelang, massiv udledning af drivhusgasser, mens RCP4.5 er et 'midt-imellem'-scenario. 

De fire scenarier har dog det til fælles, at de faktisk viser en nogenlunde ens temperaturstigning i flere årtier frem - det er først nær slutningen af århundredet, at RCP8.5 begynder at stikke af fra de andre og vise et markant varmere klima. 

Derfor anser Jørgen E. Olesen ikke DMI's nye fremskrivning for urealistisk, fordi man ser 30-40 år ud i fremtiden, når der skal planlægges infrastrukturprojekter, og her er scenarierne altså nogenlunde ens, fortæller han til Økologisk Nu.

"DMI nævner vådere vintre, mere tørre somre, at der går længere tid mellem nedbør, og at nedbørret bliver mere intensivt, og det er da realistisk. Det er alt sammen noget, vi allerede kan se, så fremskrivningen er sådan set bare en fortsættelse af noget, vi allerede observerer. På den måde er det realistisk. Spørgsmålet er så, i hvor stort omfang det ender med at være," forklarer han til Økologisk Nu.

Større variabilitet i vejret bliver et problem

Han fremhæver desuden en anden stor problemstilling for landbruget; nemlig at der er tegn på, at udsvingene i vejret fra år til år bliver større end tidligere. Problemet er, at det er en faktor, som klimamodellerne har svært ved at udregne, og det efterlader forskerne med flere spørgsmål end svar.

"Det gør det hele mere usikkert for landbruget. Større variabilitet i vejret er dårligt nyt. Hvis det hele bliver varmere eller vådere, er det til at have med at gøre. Men vi kigger ind i en fremtid med større variation fra år til år, og det er noget, som har været på vej de seneste 20-30 år. Det er nok så alvorligt. Det betyder, at landbruget skal tænke i mere robuste dyrkningssystemer, der kan tåle lidt af hvert," uddyber han.

Det har man set et eksempel på i 2018, der bød på en rekordvarm sommer efterfulgt af et rekordvådt 2019.

Jens Elbæk, der er afdelingschef i PlanteInnovation hos landbrugets rådgivningscenter SEGES, er bekymret over udsigten til mere kraftig regn.

"Vi er afhængige af hverken for lidt eller for megen regn. Men det har også stor betydning, hvordan regnen kommer. Vores afgrøder har typisk bedst af et godt gammeldags regnvejr, hvor det regner jævnt og roligt i flere timer i ny og næ – og derfor er det jo ikke jordens bedste nyhed, at der kommer mere kraftig regn. Men den ny viden i Klimaatlasset giver os imidlertid mulighed for at tænke i mere langsigtede løsninger for, hvordan vi vil håndtere mere sydeuropæiske tilstande med tørke og kraftig regn," siger han til DMI's hjemmeside.

Maj 2020 blev rekordvarm

Ifølge både Nasa blev maj 2020 den varmeste maj målt, siden målingerne blev påbegyndt i 1880. Data fra det europæiske klimainstitut Copernicus Climate Change Service konkluderer, at maj 2020 var 0,63 grader celsius varmere end gennemsnittet for måneden i perioden 1981-2010, hvilket gør maj 2020 til den varmeste måned målt i hele perioden. Mest bemærkelsesværdigt var nok, at gennemsnitstemperaturen i Sibiren var op mod 10 grader højere end gennemsnitligt. 

Det amerikanske forskningsinstitut National Oceanic and Atmospheric Administrations (NOAA) data viser, at maj 2020 står lige med maj 2016 som varmest. 

Årsagen til, at institutter kan nå frem til forskellige resultater er dels, hvilke rådata de bruger, dels hvordan de håndterer dem, når data skal homogeniseres - altså hvor man retter de konstaterede fejl, der kan indfinde sig i målinger. 

Ifølge NOAA er der 99,9 pct.'s sandsynlighed for, at år 2020 bliver blandt de fem varmeste år, man har målt siden 1880.