Overstiger varmen 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt

Tørke er ikke kun et problem for afgrøderne – det skaber også udfordringer for dyrenes velfærd, når de går ude under åben himmel.

Bliver det for varmt, kan køer få varmestress, som både kan føre til generel mistrivsel, faldende mælkeydelse og stigende celletal. Har goldkøer været udsat for varmestress, ser man ofte negative konsekvenser af det, når de kælver.

Allerede når temperaturerne er lidt over 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt, og hun vil søge skygge, hvis hun har mulighed for det – hvilket hun skal have, idet reglerne fastslår, at i varme perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

Reglerne kræver skygge

Solvejg Horst Petersen, der er kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark, understreger, at man som landmand skal sikre, at man lever op til reglerne om mulighederne for skygge.

»Køer vil som regel søge skygge midt på dagen, når temperaturerne nærmer sig 25 grader, og som landmand bør man sørge for, at ens dyr har adgang til skygge på de varme dage. Der er dog ikke altid optimal skyggemulighed på alle bedrifter, eksempelvis hvis et læhegn står, så det ikke giver tilstrækkelig skygge på folden i de varmeste timer på dagen. Alternativt kan man så praktisere det, vi kalder ’siestaafgræsning’,« forklarer hun.

Siestaafgræsning går ud på at lade køerne græsse i formiddagstimerne og igen ved skumringstid, men have dem på stald i de varmeste timer. Det er imidlertid en forudsætning, at man har en stald, hvor luft og temperatur og køernes liggeunderlag er mere behagelig end udenfor, understreger hun.

»Hvis der ikke er skyggemulighed på den fold, de afgræsser, kræver det ekstra arbejde for landmanden at flytte dem til et område med skygge,« siger Solvejg Horst Petersen og fortæller, at den naturlige måde for køer at afgræsse på faktisk er at gøre det mest i de tidlige morgentimer og igen ved skumringstid.

»Jo varmere, det er, desto vigtigere er det for dyrevelfærden, at man prøver at efterligne køernes naturlige mønster,« siger hun.

Symptomer ses sent

Det kan være svært at se symptomerne på varmestress hos især goldkøer, før det ér for sent, fortæller hun. Hos goldkøer optræder symptomerne sædvanligvis efter, at de har været udsat for kraftig varme, og derfor skal man være på forkant, hvis der er udsigt til en periode med varme- og hedebølge.

Hvis det er virkelig varmt, bør man overveje at lade køerne afgræsse om natten og holde dem på stald i dagtimerne. Tidligere hed det ellers i økologivejledningen, at kvæg skulle være ude i mindst seks lyse timer i døgnet, men formuleringen blev sidste år ændret til, at man skal sørge for mest mulig afgræsning. Det giver mulighed for at praktisere natafgræsning uden problemer, også i august måned.

Mindre græs at æde

Samtidig bevirker det tørre vejr, at der er mindre græs at æde ude end planlagt. For at sikre, at dyrene får nok foder, er man ofte nødt til at have dem på græs i kortere tid og tilskudsfodre dem på stald – og så skal der være ædetid nok ved foderbordet, rigeligt salt og tilstrækkelig energikoncentration i foderet, lyder det fra Solvejg Horst Petersen.

Hun minder om, at man som landmand også skal sørge for, at dyrene har god adgang til rent drikkevand, så de ikke skal gå langt for at drikke. Reglerne lyder, at der skal være adgang til vand ”i umiddelbar forbindelse med græsningsarealet”.

Hvad skal der til af praksisændringer i fremtiden, når vi får mere varmt og tørt vejr?

»Man skal prøve at tilrettelægge afgræsningen, så man bedst muligt efterligner det mønster, dyrene selv ville have, hvis de kunne vælge. Og har man en stald, der ikke er så kølig og godt ventileret, bør man tænke over, om man i stedet kan etablere et udeareal, der midlertidigt kan overdækkes, så man kan tilbyde skygge til alle dyr samtidig. Et udeareal kan de faktisk også være glade for at have om vinteren, hvor de nyder at kunne gå ud i solen.«

Derudover kan man integrere de arealer, hvor man i forvejen har træer og anden høj vegetation, i foldene. Nogle landmænd har små oaser af træer eller læhegn stående uden for indhegningen, men det vil gavne dyrene at flytte indhegningen, så de kan få adgang til træerne.

Ikke en løsning for alle

Decideret skovlandbrug, hvor man systematisk planter masser af træer, er godt for køerne, fordi træerne giver læ og skygge, men har man ikke allerede etableret det, vil der gå flere år, før træerne er vokset op og kan give tilstrækkeligt skygge til flere hundrede køer.

»Så jeg tror ikke, at det vil være løsningen for alle landmænd, men det blive for nogen. Andre kan i stedet tænke i innovative tekniske løsninger. Måske kan man udvikle en form for fleksibelt sejl eller markise, der kan tilbyde skygge, når der er behov for det,« siger Solvejg Horst Petersen.