Annonce
Annonce
Naturstyrelsen arbejder på at finde erstatningsarealer til de berørte landmænd, hvis kvæg har ydet naturpleje på PFAS-forurenede arealer. Foto: Irene Brandt
Ny arbejdsgruppe skal løse dilemma med naturpleje på PFAS-forurenede arealer
Myndigheder og interesseorganisationer samles i en ny arbejdsgruppe, der skal finde ud af, hvordan naturplejen kan fortsætte i PFAS-forurenede arealer.
Naturstyrelsen har netop sat et midlertidigt stop for naturpleje på ca. 3.000 ha statslige naturområder på grund af PFAS-forurening. Nu skal en ny arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interesseorganisationer finde løsninger på, hvordan naturplejen på arealerne fortsat kan sikres, og hvordan de berørte landmænd kan hjælpes bedst muligt.
Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Arbejdsgruppen består ud over Naturstyrelsen af faglige repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyresen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening.
"Det har sat en lang række landmænd i en svær situation, og der er risiko for, at naturindholdet i områderne ikke understøttes, når der ikke går græssende kvæg på arealerne. Vi har, siden der blev fundet PFAS over Fødevarestyrelsens indikatorværdier for græs til kvæg på en række statslige naturområder, arbejdet tæt sammen med relevante myndigheder om at håndtere fundet. Nu sætter vi turbo på det arbejdet med en fælles arbejdsgruppe, for det haster med at finde løsninger for både landmænd og vores fælles natur," siger vicedirektør Signe Nepper Larsen fra Naturstyrelsen.
Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge følgende mulige løsningsspor:
Naturstyrelsen skal arbejde på at finde erstatningsarealer til de berørte landmænd. Der er allerede flere steder fundet erstatningsarealer, og det arbejde fortsætter.
De berørte statslige arealer indeholder nogle af Naturstyrelsens vigtigste kystnære fuglelokaliteter af international betydning. Derfor skal der undersøges, hvordan naturplejen kan fortsætte, fx med andre dyr end kvæg eller andre naturplejeværktøjer.
Miljøstyrelsen skal kvalificere stikprøveresultaterne og afdække, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede.
Fødevarestyrelsen skal undersøge muligheden i EU-Kommissionen for en ny og særlig mærkning af dyr, der kun benyttes til naturpleje. Derudover deltager Landbrugsstyrelsen i forhold til EU’s landbrugstilskud.
De tre organisationer Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening skal komme med vigtig viden, input og idéer til arbejdet i gruppen.
Det første møde i arbejdsgruppen bliver indkaldt hurtigst muligt.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.