Biolog: »Jeg tør godt sige, at vi med vores valg af fødevarer kan øge antallet af fugle, der synger i landbruget«

Antallet af viber og andre landbrugsfugle er i frit fald, og deres kor over mark og ager er ved at uddø. Årsag? Et alt for intensivt landbrug.

Ifølge biolog Bent Rasmussen, specialkonsulent i landbrugsnatur ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er de danske landbrugsmarker så intensivt dyrkede, at der ikke længere levnes plads til dyr, som ellers kan trives i agerlandet.

Hvordan går det for landbrugets natur?

Bent Rasmussen: "Som biolog har jeg fulgt agerlandets naturindhold i årtier, og livet derude er hårdt trængt af intensivering. Markerne bliver større og større. Afgrøderne er mere ensformige og mere tætte. Og arealerne mellem markerne – markveje, skel og levende hegn - skrumper hastigt. Dertil kommer, at de fleste marker sprøjtes med pesticider. De store dyrkningsflader er stort set tomme for liv. Især om sommeren, hvor der burde være allermest liv. Vi har intensiveret konstant de sidste 50 år, og der er ikke føde til fuglen og den fattige længere. Et helt økosystem er ved at dø."

Hvordan går det hos økologerne?

"Selv de mest effektive økologiske planteavlere har steder, hvor ukrudtet løber en smule fra dem. Der står altid lidt pileurt og hanekro nede i bunden af afgrøden, selv om kornet giver et godt udbytte. Der er rigeligt livsgrundlag til insekterne, mens der i en sprøjtet mark er nul og niks. Men intensiveringen af landbruget skyldes ikke kun den intensiverede praksis: Den er også gal med selve landskabsstrukturen, og der er også økologiske ejendomme, hvor de basale levesteder mangler. Der skal være miljøer, som opfylder de vilde arters krav: Læ og ly for vejret, skjul for rovdyr, rigeligt af den rigtige føde og ikke mindst biotoper til overvintring og placering af bo og rede."

Hvorfor mistrives de fugle, som gamle danske sange ellers forbinder til landbruget?

"Vi har med vores landbrug historisk set skabt et perfekt levested for en række arter. Faktisk kunne nogle af arterne tælles i meget højere bestandstætheder, end i deres naturlige landskaber uden menneskelig påvirkning. Men i de seneste 100 år har intensiveringen og særligt i de seneste årtier tømt landbrugslandet mere og mere for liv. Vi har over to mio. ha landbrugsjord i Danmark, cirka 60 pct. af vores landareal. Spørgsmålet er jo reelt: Skal der være plads til natur på det eller ej? Som økologer bør vi ikke være i tvivl: Kredsløbsprincippet forpligter os til at bevare de naturlige processer og fødekæder, på den samme jord, som vi producerer fødevarer på."

Hvordan går det med øko-principperne?

"Arbejdet med Den Grønne Trepart har ført til, at der skal tages 390.000 ha landbrugsjord ud til natur. Det er godt for biodiversiteten generelt, men sideløbende er der en vision om at intensivere produktionen endnu mere på den resterende markflade, der jo stadig vil udgøre mere end halvdelen af Danmarks areal. Igen og igen støder jeg på en fordom om, at der alligevel ikke er noget natur at komme efter ude i produktionsfladen. Men naturen i og omkring markerne er speciel, fordi en række arter gennem århundreder har tilpasset sig landbrugsdriften. For agerlandets økosystem er det derfor ikke kun intensiveringen, der er en katastrofe, men det er en fuldskala ekstensivering til urørt natur faktisk også."

Hvordan øges naturindholdet igen?

"I Innovationscentrets fagprojekter arbejder vi med økologiske landbrugere, men vores redskaber kan bruges på alle landbrugsbedrifter. Økologiske landbrug har dog et lidt bedre udgangspunkt, fordi de typisk har lidt mere variation i både markstruktur og sædskifte. På grund af de enårige 'ukrudtsarter' er der et solidt fundament for en mangfoldig fødekæde. I vores flerårige projektarbejde har jeg heldigvis oplevet, at mange landmænd er begyndt at få en bedre forståelse for den natur, de forvalter. Vi har arbejdet med hele værdikæden for at opbygge et fælles sprog omkring biodiversiteten, og vi samarbejder for at udbrede det. For eksempel har vi lige haft en projektworkshop, hvor vi havde deltagere fra det meste af værdikæden med. Her blev det tydeligt, at det fremtidige arbejde med landbrugsnaturen kommer til at dreje sig rigtig meget om dokumentation. Derfor har vi fokuseret på at udvikle et 'Marknaturindeks', som vi meget snart kan spille ind med."

Hvad kan marknaturindekset?

"Værktøjet kan bruges til beskrive landbrugsbedrifters potentiale for biodiversitet. Gennem GIS-baserede landskabsdata beregnes en række udvalgte bio-indikatorer, der kan sammensættes til et Marknaturindeks for det udvalgte areal. Efterfølgende kan der tilkobles en målrettet rådgivning om indsatser og hensyn, der både er positive for biodiversiteten og let kan dokumenteres."

Gør Økologisk Landsforenings lobbyarbejde en forskel?

"Drivkraften i det meste af mit arbejdsliv er det kæmpestore behov for at ændre landbrugets praksis i retning mod at give plads til mere natur. Derfor søgte jeg i sin tid job i Økologisk Landsforening (ØL), og jeg har lært en masse ved at arbejde sammen med foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed. Behovet for at udvikle et Marknaturindeks er således udsprunget af den samme grundtanke, som ØL efterfølgende har videreudviklet til 'Pris på bæredygtighed'. Det er en landbrugspolitik, der vil sætte prisen højest på de fødevarer, som belaster mest i forhold til miljø og natur. I 2021 overgik jeg sammen med resten af ØL’s landbrugsafdeling til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, men møder stadig ofte Økologisk Landsforenings aftryk, når politikere pludselig udtaler sig om marknatur, og når der afsættes projektmidler til udvikling af vores arbejde."

Hvad kan jeg gøre som privatperson uden for landbruget?

"Du kan være med til at italesætte, at der skal være liv ude i landbrugslandskabet. Jeg støder ofte på den deprimerende fordom hos folk uden for landbruget, at det ikke kan betale sig at gøre noget for naturindholdet i og ved markerne. Jeg påstår ikke, at vi redder biodiversiteten ved at spise økologisk, men jeg tør godt sige, at vi med vores valg af fødevarer kan øge antallet af fugle, der synger i landbruget."