Innovationscenter brygger på regnemodel, der kan være et lille gennembrud for biodiversiteten

Specialkonsulent og biolog Bent Rasmussen har svært ved at skjule sin begejstring, da han fortæller om det værktøj for biodiversiteten, han og flere kolleger har arbejdet på for Innovationscenter for Økologisk Landbrug det seneste år.

Marknaturværktøjet, som de kalder det, vurderer størrelsen og tilstanden af de naturelementer, landbrugeren har på sin bedrift, så biodiversiteten og naturtilstanden kan gøres målbar.

»Når naturtilstanden gøres målbar, kvalificerer vi diskussionen om biodiversiteten fra at være holdningspræget til at blive håndgribelig« siger Bent Rasmussen og tilføjer:

»Så vi har virkelig manglet dette værktøj. Nu skal vi stoppe med at snakke og starte med at lave de nødvendige landskabsforbedrende indsatser i stedet.«.

Den tekniske del af marknaturværktøjet er klart, men regnemodellen bag er ikke færdigudviklet - det går holdet bag udviklingsprojektet i gang med næste år.

»Jeg har ventet på denne her mulighed i årevis,« siger Bent Rasmussen med et næsten saligt smil og sender en stor tak til projektets samarbejdspartnere fra SESS-Århus Universitet og de fonde, der har finansieret de igangværende udviklingsprojekter.

Ser på betingelserne

Traditionelt bruger biologer oftest artsindeks, når et områdes naturstatus skal beskrives. Altså hvor mange forskellige dyre- og plantearter man kan finde i området. Marknaturværktøjet derimod har ikke direkte fokus på arterne, men på de levesteder arterne har brug for. Det opererer med opdeling af landbrugsbedriften i tre arealtyper: Faste landskabselementer (levende hegn, markveje, mergelgrave m.m.), permanente græsarealer og omdriftsarealerne med afgrøder i et sædskifte. Samlet set bidrager de som levesteder for marknaturen, men deres tilstand og aktuelle drift betyder meget for, hvor stor denne værdi er.

»Den klassiske naturrådgivning har været fin nok, men den har bare ikke rigtig gjort noget for, at udviklingen for marknaturen fortsat går i den gale retning. Lykkes det her, kan vi lave endnu bedre rådgivning, og vi kan dokumentere en reel natureffekt af økologien overfor de miljøbevidste forbrugere,« siger Bent Rasmussen.

De landskabsfunktioner, der skal være til stede, for, at agerlandsarterne trives, er velkendte, og der findes allerede en lang liste af plejeindsatser. Men for at finde ud af hvordan disse landskabsfaktorer og indsatser skal vægtes i forhold til hinanden, skal projektgruppen konsultere tidligere forskningsprojekter om marknaturen, der skal laves computersimuleringer af korrelationer mellem landskab og udvalgte agerlandsarter og analyseres for sammenhænge mellem arter og landskabstræk ud fra eksisterende moniteringsdata.

Den færdige beregningsmodel skal undervejs afstemmes med relevante naturorganisationer for den nødvendige kvalitetssikring samt landmændene selv.

Krav fra EU

Muligheden for at måle biodiversiteten er blevet særdeles relevant, efter at EU har vedtaget krav om, at virksomheder og finanssektoren skal afrapportere deres ESG (Environmental, Social and corporate Governance), hvilket berører alt fra klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet og arbejdsforhold.

Et målbart naturhensyn efterspørges derfor allerede fra både detailleddet og finansieringsinstitutterne, fortæller Bent Rasmussen. Og selv om landbruget ikke i første omgang er omfattet af ESG-kravene, vil det alligevel indirekte blive konfronteret med udfordringerne, fordi der samarbejdes med virksomheder højere oppe i værdikæden, som forventes at lægge kravene videre til deres leverandører.

Udviklingsprojekterne med marknatur er en del af Organic RDD 7-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projekterne har fået tilskud fra Grønt Udviklings‐ og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fonden for Økologisk Landbrug og EU.