Markplanen 2026 – det er nu!
FAGLIGT TALT: Det gælder om at få planlagt den kommende sæsons markplan nu. Især fire områder har stor betydning for at få etableret den bedste afgrøde i den enkelte mark.

Af: Martin Greve Carlsen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Efter et godt høstår er det nu tid at få den kommende sæsons markplan på plads. Enkelte afgrøder, som for eksempel raps og eventuelt kløvergræs er allerede etableret, men også valg vinter- og vårsæd kræver nøje forberedelse.
Det kan være, at de fine udbytter fra 2025-høsten gør, at man som landmand er fristet til bare at etablere mere af det, der gik allerbedst, men der er mange ting, som spiller ind på, hvorvidt det er en god ide.
Her er der valgt at fokusere på fire områder, der har stor betydning med hensyn til at få etableret den bedste afgrøde i den enkelte mark.
Sædskiftesygdomme
Alle salgsafgrøder kan få sædskiftesygdomme. Nogle er dog mere udsatte end andre. En afgrødetype som bælgplanter er endog meget udsat i den henseende.
Har man først fået ærterodråd, knoldbægersvamp eller ærtesyge kan det være svært at slippe af med igen. Derfor er god afstand i sædskiftet mellem både ærter, hestebønner og lupiner vigtigt at have fokus på.
Rodukrudt
Selvom afgrøden i år har ydet god modstand mod ukrudt, kan der godt være marker, der er hårdere ramt af rodukrudt end andre.
Er dette tilfældet, bør man ikke planlægge at etablere afgrøder, der har dårlig konkurrence overfor disse.
Af eksempler kunne nævnes, at man som udgangspunkt ikke bør etablere vintersæd i en mark med et større antal tidsler eller følfod.
Døjer du med agersvinemælk, bør der kun etableres vintersæd i form af rug – og kun efter en harvning eller skrælpløjning efter en tidlig høst i år. Alternativt kan der med fordel sås havre. Undlad bælgsæd da disse ikke er konkurrencedygtige.
Jordbundsanalyser
Er der udtaget jordbundsanalyser på alle marker inden for de seneste fem år? Ellers er det oplagt at få det gjort.
Reaktionstallet falder normalt hvert år, og høje udbytter gør ikke faldet i reaktionstal mindre.
Bælgplanterne er igen nogle af de afgrøder, der er mest følsomme, men også byg kræver et reaktionstal som ikke ligger for lavt.
Udover reaktionstallet kan det også være en stor fordel at kende jordens tilgængelige andel af fosfor og kalium.
Salgspriser
Det sidste punkt, der bør nævnes, er: husk at skele til udviklingen af salgspriser på afgrøderne. Maltbyg og ærter ser ud til at holde prisen nogenlunde, mens de andre afgrøder ser ud til at være faldende. Men undersøg selv sagen, og overvej kontrakter på noget af den forventede høst, inden markplanen besluttes.
Husk at der kan være stor forskel på de forskellige grovvarevirksomheder.