Den gode høst har givet mere stivelse, som skal oversættes til foderstrategien

Kornhøsten er de fleste steder meget flot i år, og mange steder bugner laderne med meget store udbytter. De gode vækstbetingelser har nemlig givet mange kerner – og kerner af en stor størrelse. Det betyder også, at der er mere stivelse - og relativt mindre protein - i næringsindholdet, fortæller planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Thomas Vang Jørgensen.

”Plantekimen, hvor proteinet sidder, har cirka samme størrelse, uanset om kernerne er store eller små. Men store buttede kerner har en større madpakke - på samme måde som en tyk person har mere at tære på end en tynd person. Sådan er det også med kernerne, hvor tykke kerner har mere stivelse,” forklarer han.

Han fortæller, at proteinindholdet i eksempelvis økologisk byg bevæger sig ned mod 8-8,5 pct. i årets høst.

Skab vished på foderbordet

Det er dog ikke nødvendigvis skidt - det er bare noget, man som økologisk mælkeproducent skal forholde dig til. I hvert fald hvis man fodrer med eget korn.

Det fortæller kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark Birgitte Kjemtrup Høyer, som opfordrer mælkeproducenter med høj selvforsyningsgrad til at få foretaget en analyse af kornet.

”Det kan virke overdrevet at skulle have en analyse ud fra en forskydning på 1-2 pct. i stivelsesindholdet, men når vi i forvejen optimerer så meget på produktionen, har det faktisk enorm betydning,” fortæller hun og uddyber:

”Når vi regner foderplaner ud, optimerer vi efter et vindue på 15-20 g pr. kg tørstof. Hvis vi rammer bare lidt ved siden af, kan vi risikere at få en ubalance. En ubalance, der mærkes i vommen og til sidst måles på bundlinjen.”

Sunde vombakterier giver sunde tal i mælketanken

Mens konventionelle landmænd har mange tal at skrue på og nøjagtige piller fra foderstofkompagnierne at læne sig op ad, betyder det dyre økologiske kraftfoder, at økologerne i langt højere grad vælger at stå på egne ben.

Proteinindholdet i køernes samlede fodring er vigtigt, med det betyder langt mindre i kornet, man fodrer med. Det er stivelsen, der er afgørende.

”Det hele handler om energi til mikroorganismerne i vommen. Får de for lidt stivelse, sukker og cellevægge, har de ikke energi nok. Mikroorganismerne producerer - via tildelt råprotein - langt de fleste aminosyrer til koen. Får mikroorganismerne for meget stivelse, bliver vommen for sur – og mikroorganismernes miljø negativt påvirket,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer og fortsætter:

”En gennemsnitsanalyse fra foderstoffen rækker ikke for økologer, for der er så store forskelle på vand og kvælstof til rådighed i vækstperioden fra sted til sted. En analyse af kornet koster mindre end 500 kr., og det er altså penge givet ufatteligt godt ud. Det er en klar opfordring herfra.”