Annonce
Annonce
Det skal være et værktøj for hele landbruget, understregede projektleder i Økologisk Landsforening, Julie C. Henriksen, og klimachef i SEGES, Hans R. Thysen, da de præsenterede Landbrugets Klimaværktøj ved et seminar i Aarhus i sidste uge. Foto: Sigrid Vestergaard
Landbrugets klimaværktøj er nu klar til test
I løbet af efteråret skal nyt klimaværktøj afprøves på forskellige bedriftstyper. Værktøjet, der kan regne klimabelastning ud for plante-, kvæg-, svine- og fjerkræbedrifter, blev præsenteret for 70 landmænd, rådgivere og embedsmænd i sidste uge.
Alle landmænd skal kunne beregne klimabelastningen fra deres produktion. Det bliver muligt, når Landbrugets Klimaværktøj (LKV) sættes endeligt i drift i begyndelsen af 2022. Værktøjet er tæt på at være klar og skal nu gennem de sidste test inden lanceringen.
Ambitionerne er og har i udviklingsfasen været store. Det skal være et værktøj for hele landbruget, understregede projektleder i Økologisk Landsforening Julie C. Henriksen og klimachef i SEGES Hans R. Thysen, da de præsenterede værktøjet ved et nyligt seminar i Aarhus.
"Det er vigtigt, at alle regner på samme måde, hvis vi skal opnå en reel fremgang og sænke landbrugets klimabelastning. Derfor har vi også helt fra begyndelsen været i dialog med foderstof- og mejerivirksomheder, som selv arbejder med klimaberegninger, så vi arbejder frem mod fælles standarder i beregningerne. Det er vigtigt for at kunne benchmarke sig, når forhåbentlig mange landmænd får lavet klimaberegninger," forklarer Julie Henriksen.
Landbrugets Klimaværktøj
- Udviklingen af en grundversion er støttet af Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden
- Versionen dækker markdrift og husdyrproduktion.
- Data hentes dels fra gødningsregnskabet, dels fra landmanden. Hvor der ikke er bedriftsspecifikke data, anvendes normtal.
- Landmænd og rådgivere har været inddraget i udvikling og test af klimaværktøjet
- Landbrugets klimaværktøj er i grundversionen færdigt i slutningen af 2021 og frigives til brug i begyndelsen af 2022.
Landbrugets Klimaværktøj kan regne på nudrift og på scenarier, og dermed kan det bruges til at tage beslutninger om klimaoptimering på bedriften. Det kan nemlig være svært at vurdere, om den samlede effekt af et tiltag er positivt eller negativt, fordi ændringer ét sted påvirker driften mange andre steder.
I sin første version henter LKV automatisk data fra gødningsregnskabet, mens andre data skal indtastes manuelt. Det har ikke været muligt at automatisere dataoverførsel fra fx Mark Online, som ellers blev efterspurgt på seminaret. Det er der flere grunde til.
"Landmænd bruger forskellige programmer, og vi kan og må ikke favorisere det ene frem for det andet i et projekt, der er offentligt støttet," forklarer Hans Thysen.
Ud over at beregne klimabelastningen på bedriften bliver det muligt at fordele den på de produkter, der går ud af bedriften, dvs., hvor meget et kg kød, mælk eller æg 'koster' klimaet. Hvor bedriftens klimaregnskab er vigtigt for landmanden, er disse tal interessante i forhold til omverdenen.
Indtil videre er produktregnskaberne ikke integreret i det digitale værktøj men foregår i separate regneark.
"Det vil kunne gøres mere sofistikeret med tiden, men vi har lagt vægt på at vi kan aflevere et værktøj, der virker, når projektet udløber," siger Hans Thysen, der over for forsamlingen lovede, at værktøjet ikke bliver lagt i mølposen, selv om det endnu står klart, hvordan den videre udvikling og drift skal finansieres.
"Klimaregnskabet er blot første skridt i en større digitalisering af landbrugets bæredygtighed. Det skal være nemt for landmanden at dokumentere, afrapportere bæredygtighed og få fordele af det," lyder Hans Thysens vision for fremtiden.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.