Kvæg-glad naturmand jubler over kokasserne: Kan hjælpe fuglearter i tilbagegang

Niels Dahlin Lisborg kigger begejstret ned på en tue. Det velgødede græs stritter op fra resterne af en kokasse.

Naturmanden, som han kalder sig selv, samler håndfladerne omkring tuens strå. Græsset er vel 20 cm højere end ude omkring tuen.

”Når vi ser de her tuer i landskabet, så skyldes det, at kreaturerne instinktivt ved, at det ikke er en god idé at æde græsset lige omkring en kolort. Der er nogle parasitter og andre ting, der ikke er godt for en ko at æde. Så den her tue bliver – set med naturens briller – et lille fristed,” siger Niels Dahlin Lisborg.

Han er driftsleder for naturområdet Vejlerne. Det er et kæmpestort fristed for især fugle og dem, der er vilde med fugle. I det nordjyske naturreservat mellem Thisted og Fjerritslev breder sig en mosaik af søer, enge og rørskove sig over hele 60 km².

Lod man Vejlerne passe sig selv, ville det hele først vokse til i to meter høj rørskov og ende i en slags kratskov.

Godt for nogle få fuglearter, men skidt for mange arter af navnlig engfugle, der desværre har mere og mere trange kår i Danmark.

For at vende tranghed til trivsel afgræsses Vejlerne hver sommer af op til 1.300 kreaturer. Kvæget kan noget, maskiner aldrig ville kunne løse: De sørger blandt andet for, at titusindvis af tuer med ujævne mellemrum stritter op over det ellers godt afbidte græs. Kvægets aftryk i form af små forstyrrelser, trampehuller, flader med afbidt græs, tuer og kokasser skaber variation på hver eneste kvadratmeter.

Fuglene får kost og logi

Niels Dahlin Lisborg forklarer, at navnlig engfuglene stortrives med den slags variation.

”Når æggene er klækket om foråret, og ungerne skal agere ude på Vejlerne, er sådan en vibeunge altså et let bytte for måger og rovfugle. Så er det rart for ungen at have nogle steder, for eksempel en tue, hvor den kan søge skjul, hvis der pludselig kommer et luftangreb. Derfor kan den variation, som kreaturerne skaber, altså noget.”

Niels Lisborg forklarer, at tuerne giver voksesteder til blomster og insekter som sommerfugle, græshopper og edderkopper, der kan slå deres spind ud i en lidt højere vegetation. Oven i hatten kommer, at kreaturernes kroppe tiltrækker store sværme af insekter.

”Går man herude en sommerdag, kan man se, hvordan de slår med halerne for at holde insekterne væk. Her kommer stære, vipstjerter og ikke mindst svaler ind i billedet. Det er fuglearter, som er meget, meget afhængige af, at der er rigeligt med insekter,” siger Niels Lisborg og forklarer, at bare ét svalepar med deres unger i løbet af én sæson kan fortære omkring en million insekter.

”Derfor er det her simpelthen et slaraffenland for de dem. De flyver hertil og siger: 'Okay! Der er dyr på græs - her vil vi være!'”

Eng- og vadefugle er trængte

Kvæget gør præcist det, Aage V. Jensen Naturfond gerne vil med området. Vejlerne blev i 1993 købt af fonden for at skabe optimale forhold for en bred vifte af fuglearter. Niels Lisborg peger på, at vadefugle, lærker, vipstjerter og stære er dyb afhængige af Vejlernes åbne vidder.

Engen er jo et kulturlandskab, men det er en naturtype, der er trængt i Danmark. Det påvirker arterne, der er dalet i antal gennem årtier.

”Men her på Vejlerne holder de altså stand, fordi vi har de her store vidder med dyr på græs,” konkluderer driftslederen.

Han forklarer, at hvis du vil gå en tur alene langs det indhegnede område, som køerne sommerafgræsser, skal du sætte tid af – for det er cirka 80 km.

Skaber fornyet naturglæde

Fugletegneren Jens Frimer Andersen er en af dem, der gerne går langt for at se fugle fra nogle af de udsigtspunkter, fugletårne, fugleskjul samt et naturrum ved hovedvej 11, som fonden har opført i kanten af Vejlernes ellers totalfredede kerneområder.

Vi møder fugletegneren tilfældigt, og man forstår hurtigt, at han er pænt fornøjet over kvægets feltarbejde. Ikke mindst når det kommer til tranerne, som er en af Vejlernes trækfugle og trækplastre.

Jens Frimer Andersen forklarer, at tranen har været helt udryddet i Danmark, men den er ved at komme tilbage – navnlig i Thy og Nordjylland. Vejlerne er endda ynglested for 18-20 par og dermed Danmarks største ynglested.

På sådan en dag først i november, hvor magasinet besøger området, fouragerer tranerne ved de omgivende marker om dagen og søger så ind i Vejlernes vildnis af rørskove, søer og tueflader, når det mørkner.

”Det er et meget smukt syn at opleve to gamle traner flyve ind med deres unger ved solnedgang. Hvis vejret er rigtig dejligt, kan tranerne stå i store flokke og lave sådan en dans. Ikke fordi det er begyndelsen til yngletiden, men for at konfirmere deres sammenhold. De har den der umiddelbare glæde, som man også oplever som menneske,” siger Jens Frimer Andersen.

Han er især glad, fordi tranerne trækker en nyvunden naturinteresse til området. Han fortæller, at de store fugle er meget synlige og kan høres på lang afstand med nogle nærmest jodlende trompetkald, som han udtrykker det.

"Men tranerne er ikke kun synlige for os, der er fortabt i fugle. Der kommer mange folk rejsende til, som ellers ikke er fuglekiggere. Netop for at opleve det her helt fantastiske fænomen,” siger Jens Frimer Andersen.

Klart link til økologien

Kreaturernes arbejde åbner altså døren for naturoplevelser af første karat. De tæller langtfra kun tranerne. Ifølge Niels Dahlin Lisborg er ikke færre end 325 forskellige fuglearter registreret i området. På Vejlerne vil han gerne have kreaturer fra økologiske besætninger til at løse opgaven.

Det hænger blandt andet sammen med, at de får mindre medicin, som for eksempel ormemidler. Det skulle være med til at give mere liv i kokasserne. Men da området er så stort, og behovet er på op til 1.300 kreaturer om sommeren, er økologi ikke et krav. Omtrent halvdelen af køerne er fra økologiske besætninger.

Ifølge Bent Rasmussen, sepcialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, passer det at sende køer og andre dyr på græs som hånd i handske med de økologiske grundprincipper.

Han har med sin biologibaggrund arbejdet i en lang stribe projekter med at skabe mere natur i agerlandet. I de seneste år som specialkonsulent hos innovationscentret, som Økologisk Landsforening er medejer af.

”Ude på Vejlerne kan du opleve en af de mest grundlæggende naturlige processer i praksis. Dyrenes græsning, som foregår meget tæt på det, som sker i et vildt landskab, hvor drøvtyggere vandrer rundt og udnytter landskabet. Den naturtype, der findes i Vejlerne, kunne også have været der for 2.000 år siden,” siger Bent Rasmussen.

Giver velfærd at græsse

Bent Rasmussen mener, at man kan overføre det meget naturnære eksempel til økologiske landbrug, hvor køerne skal på sommergræs:

”Det at græsse ude på en mark er en helt naturlig proces for en ko, som derved får opfyldt flere af dens adfærdsmæssige behov.”

Han forklarer, at man i økologisk landbrug har som grundregel, at man skal lære af og efterligne de naturlige processer.

”Køerne på de økologiske marker gør præcis det samme som på Vejlerne – bare på et mindre naturligt areal, der ofte vil være mindre artsrigt end naturområderne. Men selv på en græsmark på en meget intensiv mælkebedrift trækker kokasserne stadig masser af insekter til sig,” vurderer Bent Rasmussen og forklarer, at der kan der være flere hundrede insektarter knyttet til en kokasse i de bedste naturområder.

Der vil dog med stor sandsynlighed være langt færre insekter på en højtproducerende græsmark i et økologisk landbrug:

”Men selv om der her er færre arter i kokasserne, så indgår de stadig som et yderst vigtigt led i fødekæden. Insekterne giver mad til stære og andre af agerlandets fugle, der engang var helt almindelige, men som nu falder og falder i antal. Dertil kommer, at hele jordfaunaen har utrolig stor gavn af kokasserne. Det er er rigtig mange ting, der bliver positivt stimulerede af, at køerne græsser,” siger Bent Rasmussen og forklarer, at man altid kan diskutere størrelsen på effekten på naturen i agerlandet, og hvad det betyder i det store biodiversitetsperspektiv, når de intensivt dyrkede kløvergræsmarker afgræsses:

”Men jeg er meget sikker på, at den positive effekt på køernes velfærd er meget stor, når vi giver dem lov til at græsse - uanset om græsningen foregår på Vejlerne eller en højtydende kløvergræsmark.”