Stavefejl og længere sagsbehandling: Landbrugsstyrelsen møder hård kritik

Et nyt it-system og en længere sagsbehandling kan ende med at koste de økologiske frugt-, bær- og grøntavlere dyrt, lyder advarslen fra branchen.

Først og fremmest kritiseres den nye digitale frødatabase OrganicXseeds, der gik i luften efter nytår og er central for frugt-, bær- og grøntavlernes arbejde.

Økologisk Landsforening har sammen med Seges sendt en liste med 20 punkter med kritik, forslag til forbedringer og undringer til Landbrugsstyrelsen. Her nævnes bl.a. stavevejl, at flere brugere erfarer, at systemet kører langsomt, manglende muligheder for at indsætte links og filer ved dispensation samt sorter, der forsvinder efter at være blevet oprettet.  

"Vi synes, at den er blevet hastet igennem," siger Lotte Lei, formand for frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening.

Hun peger på noget så banalt som stavefejl, der besværliggør søgningen i databasen, som ellers skal vise alt, hvad der er tilgængeligt af økologisk sædekorn, frø, vegetative materialer, løg og frugttræer. 

Hvis økologen ikke kan finde sin ønskede sort i økologisk variant, skal der søges dispensation til at købe ikke-økologiske frø, og derfor er databasen afgørende for landmændenes arbejde. 

Her støder vi så på den anden problemstilling. For ifølge Lotte Lei oplever økologerne nu en langsom sagsbehandling af dispensationerne, og flere undrer sig over grundlaget for, at deres ansøgning om dispensation afvises.

Det bekræfter Richard de Visser, som er konsulent inden for grønsager på friland og økologi ved HortiAdvice. 

Udvalget af økologiske frø i databasen er begrænset - særligt når det drejer sig om frø, som egner sig til professionel dyrkning, mener han. Tidligere har økologiske landmænd kunnet få dispensation til at bruge ikke-økologiske frø, men de oplever altså nu i stigende grad at få afslag, så længe sorten fås økologisk - uanset hvor egnet den er til professionel dyrkning.  

Han nævner et eksempel med en økologisk klient, som i årevis har fået dispensation til at dyrke en sort af rødbeder, som ikke fås i økologiske frø, men efter at den nye frødatabase kom til, og arbejdsgangene hos Landbrugsstyrelsen, der driver databasen, er ændret, har landmanden fået afslag.  

"Det virker, som om Landbrugsstyrelsen slet ikke har taget nogen fagpersoner i ed til at vurdere sagerne," siger Richard de Visser og kalder sagsbehandlingen "ekstremt langsom".

"Stemningen er ikke så god. Branchen og konsulenter har haft rigtig godt samarbejde med dem før, men jeg føler ikke, at de arbejder sammen med os om det nu," tilføjer han. 

Også arter, hvor der slet ikke er øko-frø i udbud, skal der i nogle tilfælde søges dispensation til, og når landmanden søger dispensation, risikerer vedkommende at skulle vente i op til to måneder på svar. Frøene må ikke bestilles før, og dermed forsinker sagsbehandlingen landmandens arbejde. I mellemtiden kan den ønskede sort blive udsolgt, arbejdet forsinkes, og i sidste ende kan det betyde, at landmanden mister ordrer i millionklassen, fordi vedkommende ikke kan leve op til sine aftaler og kontrakter, fortæller Richard de Visser.

"Lige nu har vi stadig sager, der bliver behandlet, selvom frøene skulle være sået," siger han.

Landbrugsstyrelsen svarer på kritikken

Inger Løn, der er teamleder hos Landbrugsstyrelsen, erkender, at det nye it-system er ramt af børnesygdomme, som man arbejder på at udbedre, men lige nu er medarbejderne nødt til at prioritere behandlingen af ansøgninger fra landmænd og konsulenter højere.

Med hensyn til den lange sagsbehandlings tid, fortæller hun, at styrelsen bestræber sig på at have behandlet sagen inden for 20 hverdage, men at det ikke altid er muligt at nå - især ikke når der også skal bruges kræfter på at rette uforudsete fejl i det nye it-system.  

Hun medgiver desuden, at der nu gives færre dispensationer end tidligere. Andelen af dispensationer er dog stadig højt, idet man siden nytår har behandlet 1.364 ansøgninger og givet dispensation i ca. 90 pct. af tilfældene, påpeger hun.

"Vi giver færre dispensationer, fordi der er flere udbydere og dermed også flere frø på markedet. Vi er som myndighed bundet af regler, som skal overholdes, og reglerne er, at når der er en økologisk variant tilgængelig, kan vi ikke give dispensation, medmindre der er en faglig begrundelse," forklarer Inger Løn.

Hun anerkender, at det mindre udbud af økologiske sorter kan være en udfordring for økologerne, men argumenterer for, at jo større efterspørgslen er på øko-varianterne, desto mere kan det betale sig at opformere dem. Der vil dog være en overgangsfase, hvor udbuddet skal udvikles og øges, før det passer til behovet, mener hun.

Hun forsikrer desuden om, at styrelsen læner sig op ad ekspertvurderinger i sagsbehandlingen, men at ansøgninger uden tungtvejende fagligt belæg må afvises, hvis der findes tilstrækkeligt med certificeret økologisk materiale til rådighed.

"Det har måske tidligere været sådan, at man ikke var vant til at skulle argumentere for dispensationen, men det er noget af det vigtigste, når man søger: Argumentér fagligt for, hvorfor man ikke kan bruge de sorter, der er tilgængelige. Vi vurderer hver enkelt ansøgning ud fra tilgængeligheden: Hvor meget skal man bruge, og hvorfor skal man bruge ikke-økologiske frø, når der er en økologisk variant? Det handler i bund og grund om at styrke den økologiske produktion, så man ikke fastholder en tilstand, hvor landmanden år efter år kan blive ved med at søge dispensation. Så længe det er billigere at købe ikke-økologisk udsæd, kan det være svært at argumentere for at købe økologisk, når man har forretning, der skal løbe rundt. Det har vi forståelse for," siger Inger Løn og tilføjer så: 

"Men hvis vi ikke holder fast i, at man skal bruge de tilgængelige økologiske sorter, fastholder vi en situation, hvor der ikke er forretning i at opformere tilstrækkeligt økologisk udsæd."

Richard de Visser har forståelse for ønsket om, at økologiske landmænd benytter de økologiske frø, der er tilgængelige.

"Det er en god dagsorden, men det skal jo starte med, at de rigtige øko-frø udbydes. Så skal vi nok bruge dem. Det er bare smadderærgerligt, hvis de tvinger avlere til at bruge gamle sorter, som ikke er relevante mere, bare fordi de er økologiske," siger han og nævner, at økologerne i visse tilfælde må betale op mod 15 gange så meget for øko-frø, fordi udbuddet er så begrænset.

Udvalgsformand Lotte Lei supplerer:

"Vi skal tilstræbe, at det er 100 pct. økologisk, men vi skal ikke stikke os blår i øjnene ved at tro, at det kan gøres over natten, for så går øko-produktionen i stå," siger hun og forklarer, at der er utilstrækkelig med økologisk frøforædling i Norden, da det er dyrt, og at der generelt arbejdes for lidt med forædling af økologiske sorter.

Med hensyn til de tekniske fejl i den nye database er Richard de Visser fortrøstningsfuld, idet han anser fejlene som typiske begynderfejl:

"Der er mange stavefejl, og søgemulighederne er ikke helt de samme. Det kunne vi godt tænke os at have dialog med myndighederne om, men det tekniske i det fungerer rigtig godt." 

Inger Løn oplyser, at styrelsen løbende retter databasen til, og at alle input er velkomne.