Producent opfordrer til at vise gården frem: »Vi skal udfordre det traditionelle klasselokale«

Udstyret med sin iPhone og trådløse hovedtelefoner står Marianne Fløe Hestbjerg en septemberdag i en faremark på Hestbjerg Økologi. Hun er ikke alene med grisene. Dels følger en skoleklasse fra Brovst hende via Google Meet, og dels er et kamerahold på vegne af Skoletjenesten i L&F i gang med at optage en illustrationsfilm om det digitale klasseværelse, som er et nyt tilbud fra Skoletjenesten.

Marianne Fløe Hestbjerg har budt eleverne velkommen og tjekket, at de både kan se og høre hende, inden hun i korte vendinger går i gang med at fortælle om griseproduktionen på Hestbjerg Økologi. Undervejs kan skoleeleverne stille spørgsmål, og mens hun fortæller, viser hun billeder fra faremarken, hvor nysgerrige grise og søer er meget optagede af seancen.

»Målgruppen for illustrationsfilmen er både landmænd og folkeskolelærere. Landmændene skal få et indblik i, at det faktisk ikke er særligt krævende at invitere skoleklasser inden for på gården ved hjælp af en smartphone, et sæt hovedtelefoner og digitalt mødeprogram som for eksempel Teams, Zoom eller Google Meet. Mange lærere er, gennem Covid 19-nedlukningerne af skolerne, blevet fortrolige med onlineundervisning. Det er ikke raketvidenskab, men det er en forudsætning at teknikken virker, og at der er et stabilt og godt netværk. God planlægning og forventningsafstemning er ligeledes vigtigt for, at et online gårdbesøg lykkes,« siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Hun har ud over at være medejer af landets største, økologiske griseproduktion, også en baggrund som folkeskolelærer, lektor på Skive Seminarium og skoleleder, hvilket tilsammen kvalificerer hende rigtig godt til samarbejdet med Skoletjenesten om udviklingen af og optagelserne til illustrationsfilmen.

»Det har været en spændende proces i samarbejde med L&F at være med til at videreudvikle online gårdbesøgene og skabe en illustrationsfilm, der forhåbentlig kan få endnu flere skoler og landmænd til at samarbejde,« fortæller Marianne Fløe Hestbjerg.

Marken som læringsarena

Marianne Fløe Hestbjerg er vant til at bruge tid på at formidle Hestbjerg Økologis arbejde med dyrevelfærd og bæredygtighed, og qua sin faglighed fra den pædagogiske verden er hun meget bevidst om værdien af at tage skoleeleverne med ud på marken - i virkeligheden eller via online undervisning.

»Vi skal udfordre det traditionelle klasselokale og være med til at skabe nye læringsarenaer uden for skolens mure. Eleverne skal med ud, hvor det sker, og ikke kun læse om gravhøje, kunstmalere og økologiske grise i en bog.  Dette er lettere, når elever og lærere er fysisk til stede ude på faremarkerne, end når de skal undervises via en videoforbindelse på en telefon, men online gårdbesøg er et godt alternativ. Især hvis læreren fungerer som ordstyrer, og der skabes en god interaktion mellem eleverne og landmanden i løbet af lektionen. Eleverne skal være aktive, og det er en fantastisk oplevelse, når man kan mærke, at eleverne er forberedte, lytter og stiller spørgsmål. Der kan virkelig opstå nogle gyldne øjeblikke,« siger Marianne Fløe Hestbjerg. Hun tilføjer:

»Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i landbruget er med til at formidle, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark, og jeg er gået ind i dette udviklingsarbejde, fordi jeg gerne vil bidrage til, at vi bliver gode til det.«

Fokus er skiftet

Hun fortæller, at de har mange besøgende hos Hestbjerg Økologi, som har sine egne brands: Poppelgrisen fra Hestbjerg og Bertels Gris. Så det er vigtigt, at deres værdier bliver formidlet helt ud til forbrugerne. Farremarkerne med poppeltræerne og slagtegrisestaldene, hvor grisene kan rode i lyngflis i wellnessområdet, vises ofte frem for forbrugere, landmænd, forskere, skoleelever og andet godtfolk.

Hestbjerg Økologi adskiller sig fra den øvrige økologiske produktion på flere områder. For eksempel fravænner virksomheden først grisene ved ti uger, hvor deres maver bedre kan tåle overgangen til grisefoder; men derudover var Hestbjerg Økologi også blandt de allerførste til at plante træer på faremarkerne.

»Vi oplever en stigende interesse for klima og bæredygtighed. Tidligere var fokus primært rettet mod dyrevelfærd - for eksempel hvilken betydning har 10 ugers fravænning, eller hvordan bliver grisene transporteret. Nu handler spørgsmålene i højere grad om biodiversitet, bæredygtighed, opsamling af næringsstoffer, kulstofbinding og klima,« konstaterer Marianne Fløe Hestbjerg. Hun tilføjer:

»Når vi bliver kontaktet af en skole, er de ofte ved at planlægge et undervisningsforløb om klima og bæredygtighed. De vil derfor gerne høre om, hvordan vi hos Hestbjerg Økologi arbejder med netop disse områder. Mange viser stor interesse for agroforestry og vil gerne vide mere om, hvilken betydning vores poppeltræer har for eksempelvis grisenes liv, klimaet og biodiversiteten.«

Gode idéer

»Hver eneste dag arbejder vi med, hvordan vi kan gøre det lidt bedre i forhold til det gode griseliv, vores medarbejdere og bæredygtighed generelt. Ligeledes er vi opmærksomme på ikke at blive indhentet på de områder, hvor vi forsøger at være foran,« siger Marianne Fløe Hestbjerg og tilføjer:

»Idéerne skal udvikle sig. Sommetider, når vi har fået en god idé og realiseret den, så undrer vi os over, hvorfor vi ikke fandt på det fra starten. Det nye tiltag - når det først er realiseret – kan ofte virke så indlysende rigtigt. For eksempel flyttede vi i foråret alle sølehullerne ind mellem træerne, og forsynede alle hullerne med automatisk vandtilførsel. Det er et tiltag, som har skabt forbedring på mange måder – vi sparer vand, tid og diesel, når vi ikke skal køre rundt med en tankvogn og fylde sølehullerne op. Grisene vil også meget hellere være i skoven, hvor der er skygge. Dertil kommer, at de næringsstoffer, som siver ned i og ved sølehullerne, nu optages af træerne til gavn for miljøet.«

Hun lægger vægt på, at et gårdbesøg skaber værdi både for eleverne og for landmanden.

»Skoleeleverne kommer tæt på, hvordan vi producerer fødevare i Danmark, og de får en masse ny viden. Og landmanden får mulighed for at fortælle om det, han/hun brænder for – nemlig at være landmand.«