Annonce
Annonce
Der er i forvejen meget stor forskel på, hvor mange besøg Skoletjenestens gårde har. Det spænder fra fire eller færre om året til fire om ugen, og projektleder Ida Binderup kan se, at det især er de gårde, der i forvejen har mange besøg, der har vist interesse for at tilbyde onlinebesøg. PR-foto
Covid-19 blev starten på en ny service til skoleelever
L&F's Skoletjeneste-projekt blev i foråret tvunget til at træde ind i det digitale univers - og det har sine fordele.
Da Landbrug & Fødevarers (L&F) Skoletjeneste i løbet af foråret aflyste tjenestens gårdbesøg på grund af Covid-19 opstod idéen med at formidle online-besøg på besøgsgårdene.
»Da vi på grund af Covid-19 aflyste de besøg, der var booket i Skoletjenesten, efterlyste både landmænd og lærere andre løsninger, og ret spontant gennemførte en landmand og en lærer et onlineforløb, og det blev starten til en hel ny service, som vi fremover vil tilbyde i Skoletjenesten,« fortælle Ida Binderup, der er projektchef i Skoletjenesten i L&F.
Efter den første spæde start kontaktede Skoletjenesten de ca. 300 landmænd, der er tilmeldt Skoletjenesten, for at høre, hvor mange der kunne tænke sig at vise rundt på deres gårde ved hjælp af en mobiltelefon. 20 meldte sig til opgaven og blandt disse var Marianne Fløe Hestbjerg.
»Marianne havde kontakt til et filmhold, som kunne lave en film om konceptet, og sådan opstod idéen til at lave en inspirationsfilm, som kan klæde landmændene og lærerne på til opgaven,« fortæller Ida Binderup.
Hun håber, at filmen, som kan ses på Skoletjenestens hjemmeside, kan få endnu flere landmænd i Skoletjenesten til at følge med ind i flokken af online-besøgsgårde.
Erfaring er forskellen
Der er i forvejen meget stor forskel på, hvor mange besøg Skoletjenestens gårde har. Det spænder fra fire eller færre om året til fire om ugen, og Ida Binderup kan se, at det især er de gårde, der i forvejen har mange besøg, der har vist interesse for at tilbyde onlinebesøg. Og hun er ikke sen til at finde en sammenhæng mellem erfaring og lyst til at prøve nye besøgsformer.
Det var meget opløftende at overvære besøget sammen med klassen. Læreren havde fint styr på at få spørgsmålene fra eleverne igennem til Marianne, som på sin side sørgede for, at børnene kom helt tæt på dyrene - også tættere, end de ville være kommet, hvis de fysisk havde befundet sig på faremarken, for grisene ville nok være løbet langt væk, hvis en skoleklasse var kommet forbi.
— Ida Binderup, projektchef i Skoletjenesten i L&F
»De, der har mange besøg, har jo allerede en godt indarbejdet struktur for et besøg, og så er det noget lettere at overføre de gode erfaringer fra et fysisk besøg til et online-besøg,« siger Ida Binderup.
Og konceptet med online-besøgene er kommet for at blive. Det vil ikke forsvinde sammen med Covid-19, den dag virussen ikke længere lukker landet ned igen og igen.
»Online-gårdbesøg kan mere end blot være en erstatning for et fysisk besøg, som jeg dog stadig mener er det mest optimale. For eksempel ophæver et onlinebesøg de geografiske afstande, og en skoleklasse i København kan besøge en gård i Nordjylland. For det andet giver det flere klasser mulighed for at komme på besøg på en gård, fordi de ikke længere skal sætte en hel skoledag af til et besøg: På den tid, som en enkelt eller en dobbeltlektion varer, kan de nu besøge en gård,« siger Ida Binderup.
Fredag i forrige uge overværede hun sammen med en skoleklasse i Brovst endnu et besøg på Hestbjerg Økologi, hvor Marianne Fløe Hestbjerg viste en klasse fra skolen rundt.
»Det var meget opløftende at overvære besøget sammen med klassen. Læreren havde fint styr på at få spørgsmålene fra eleverne igennem til Marianne, som på sin side sørgede for, at børnene kom helt tæt på dyrene - også tættere, end de ville være kommet, hvis de fysisk havde befundet sig på faremarken, for grisene ville nok være løbet langt væk, hvis en skoleklasse var kommet forbi,« siger Ida Binderup.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.