Varmere nætter og ødelagte levesteder gør indhug i antallet af bier

Ny forskning viser, at insektgrupper reagerer forskelligt på klimaforandringerne og tabet af levesteder. Det kan påvirke deres indbyrdes balance og skabe en kædereaktion af negative effekter, som kan true bestøvningen og nyttedyrenes regulering af skadedyr.

12. juni 2025
Læsetid: 5 minutter
En rød murerbi ser ud fra et hul i noget træ
Især lunere nætter skader bierne – og det på tværs af alle de undersøgte naturtyper i et nyt studie. Foto: Orangeaurochs/CC-BY-2.0/Wikimedia-Commons

Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.

Bier og andre insekter er under pres. Nogle studier viser, at den samlede biomasse af insekter er næsten halveret siden 1970’erne. Mens insekters sårbarhed over for miljøbelastninger såsom tab af levesteder og klimaforandringer har været et kendt problem i årtier, har det været uklart, hvordan disse stressfaktorer kan interagere og påvirke insektsamfundene forskelligt på tværs af levesteder.

Nu viser ny forskning fra Julius-Maximilians-Universität i Würzburg i Tyskland, hvordan kombinationen af manglende levesteder og stigende temperaturer rammer insekterne og især bierne hårdt.

De nye resultater peger på, at dyrenes indbyrdes netværk - eller økosystembalancen - kan blive forstyrret, fordi forskellige insektgrupper reagerer forskelligt på klimaforandringerne og ændringerne i arealanvendelsen. Det kan potentielt skabe en kædereaktion af negative effekter og dermed true bestøvningen og nyttedyrenes regulering af skadedyr.

Det kan forskubbe hele balancen

Forskerne fra det tyske universitet undersøgte 179 lokaliteter i fire forskellige naturtyper i Bayern som en del af det store forskningsprojekt LandKlif. De kombinerede både lokale dag- og nattemperaturer og regionale klimadata med historiske klimadata for at kunne måle den generelle opvarmning.

Ved at sammenligne insekttal på tværs af steder med forskellige temperaturer og landskabstyper – og analysere resultaterne med statistiske modeller – kunne forskerne isolere, hvordan især varme nætter hang sammen med lavere antal og artsrigdom blandt bierne.

De fandt bl.a., at mens bier i skove klarede sig relativt godt i varmere perioder, faldt de i både antal og artsrigdom med op til 65 pct. i byområder - tilbagegangen var størst, hvor temperaturen var højest, hvilket tyder på, at varmen forstærker bymiljøets negative effekt.

Tre centrale pointer fra forskningen

  • Varmere dagtemperaturer kan øge mangfoldigheden af bier – men kun i områder, hvor bierne har levesteder såsom skov.

  • Stigende nattemperaturer har en negativ effekt på biernes artsrigdom uanset levesteder – og udgør dermed en ny trussel.

  • Klimaforandringer og arealanvendelse påvirker insekter forskelligt alt efter deres rolle i økosystemet, hvilket kan forstyrre fødekæder og funktioner som bestøvning og naturlig skadedyrsregulering.

Det viser de omfattende konsekvenser, det har, når højere temperaturer og intensiv arealanvendelse går hånd i hånd.

Studiet viser samtidig, at insektgrupper reagerer forskelligt, alt efter hvor de befinder sig i fødekæden: Insekter, der er højere oppe i den, håndterede varmen bedre end bier, men blev stadig påvirket negativt af varmen i åbne landbrugslandskaber, hvor de mangler levesteder.

"Dette kan have en negativ indvirkning på landbrugsproduktionen, fordi insekter, der bidrager til naturlig skadedyrsbekæmpelse, bør blive påvirket på samme måde," forklarer studiets medforfatter Sarah Redlich i en pressemeddelelse.

Varmere nætter rammer hårdt

Et særligt opsigtsvækkende fund er, at det ikke kun er varme dage, men især lune nætter, der skader bierne – og det på tværs af alle de undersøgte naturtyper. Bierne havde faktisk gavn af varme dagtimer i skove og græsarealer, men antallet faldt markant, når nætterne blev varmere, selvom de er dagaktive dyr.

"At de varme nætter har så stor betydning, er opsigtsvækkende. Netop fordi vi ved, at nattemperaturerne stiger hurtigere end dagtemperaturerne," siger studiets hovedforfatter Cristina Ganuza.

Det viser, at det ikke er nok alene at skabe nye eller beskytte eksisterende naturområder, så længe nattemperaturerne fortsætter med at stige.

"Denne hidtil ukendte negative effekt af varmere nætter på insekter afslører en ny trussel, der kræver yderligere forskning for at afdække de underliggende fysiologiske mekanismer," siger Ingolf Steffan-Dewenter, der ligeledes har bidraget til studiet.

Forskerne har ikke noget klart svar på, hvorfor bierne håndterer varmere nætter så dårligt, men forklaringen kan ligge i deres stofskifte, og at de ikke kan regulere deres kropstemperatur så godt som mennesker.

"Derfor kan varme nætter holde bier metabolisk aktive, mens de egentlig burde hvile sig. Det kan forhindre deres kroppe i at restituere ordentligt, og et højt stofskifte kan samtidig forbruge fedtreserver (som skal bruges til energi om dagen, red.) Selvom det kun er en hypotese, ved vi, at det kræver meget energi for bier at flyve. Hvis de er trætte og svage efter en varm nat, kan de have svært ved at finde føde og risikerer i højere grad at blive spist af fugle eller andre dyr," forklarer Christina Ganuza i en mail til Forbes, der også omtaler studiet.

De skadelige virkninger kan i nogen grad afbødes ved, at man sikrer biotoper i landbrugslandet og sammenhængende naturkorridorer. Selvom det ikke løser problemet fuldstændigt, vil det stadig hjælpe insekter med at modstå og undvige temperaturstress.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.