Annonce
Annonce
Skulle man som landbruger være tøvende med at lægge om til økologi efter et lidt tungt år, hvor salget stagnerede, maner chefkonsulent Jens Peter Hermansen (t.v.) til ro. Han ser ingen tegn på, at økologien på længere sigt vil stå i stampe. Foto: Jakob Brandt
Innovationscenter er klar til 2024 med gratis omlægningstjek
Konventionelle landmænd, der overvejer at lægge om til økologi, kan få et gratis omlægningstjek næste år. Ligeledes kan økologer, som har behov for et udviklingstjek, få gratis rådgivning.
Der er gode forudsætninger for at øge det økologiske areal i 2024. Fonden for Økologisk Landbrug har nemlig bevilget midler til, at omlægningskonsulenter fra bl.a. Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) ligesom i år atter kan foretage gratis omlægnings- eller udviklingstjek.
De gratis besøg er målrettet både konventionelle, der leger med tanken om at omlægge til økologi, og eksisterende økologer.
Alene i år har Icoel i samarbejde med DLBR-rådgivningen over hele landet udført ca. 300 omlægningstjek, 120 udviklingstjek og 40 informationsmøder med varierende fagligt indhold.
For den konventionelle landmand vil rådgivningen omhandle muligheden for at lægge om til økologi, mens det for den økologiske kan være et udviklingstjek, hvor man for eksempel gennemgår produktionen og ser på, hvilke justeringer eller investeringer økologen evt. bør foretage.
”Det er jo herligt, når vi får midler til det her, for rådgivning er et essentielt redskab dels til at få udviklet økologien, dels til at få nye økologiske producenter. Flirter man med tanken om at lægge om til økologi, er denne gratis rådgivning målrettet den enkelte bedrift rigtig god til at få afsøgt mulighederne, og den håndsrækning, som vi har erfaret, at mange har behov for,” siger Jens Peter Hermansen, chefkonsulent hos Icoel.
Han understreger, at selvom midlerne kommer fra en økologisk fond, vil rådgivningen være objektiv:
”Ingen skal lokkes. Økologi bliver kun en succes, hvis den enkelte landmand har succes med det, og de skal selv have noget ud af det for at kunne bidrage positivt.”
Ser lys for enden af tunellen
Skulle man som landbruger være tøvende med at lægge om til økologi efter et lidt tungt år, hvor salget stagnerede, maner Jens Peter Hermansen til ro. Han ser ingen tegn på, at økologien på længere sigt vil stå i stampe.
”Når vi hører på vandrørene, hvad der forventes i foodservice og detailhandel, er det heldigvis opløftende, og ser man på de helt store trends, kommer hensynet til natur, miljø, biodiversitet og grundvand til at spille en større rolle i fremtiden. De økologiske grundprincipper passer rigtig godt til fremtiden. Uden at skulle negligere de eksisterende økonomiske bump på vejen, så ser det lyst ud, og det er der, hvor den enkelte landmand skal overveje, hvornår han eller hun skal foretage investeringer,” siger han og tilføjer:
”Nok er det et agilt erhverv, men det også kapitaltungt med bygningsmasse og maskiner, som har en lang afdragsprofil. Det er ikke noget, man lige omlægger fra dag til dag – man er nødt til at se på det hen over en årrække og vurdere, hvor pilen peger henad. Tror man, at den positive udvikling, som økologi har haft, er slut, skal man selvfølgelig spørge sig selv, hvad det så er, man skal producere på sine marker. Har man et bedre bud end økologi, så er det da dét, man skal overveje. Men økologi har altså rigtig lyse udsigter, og jeg tror, at det i fremtiden bliver det fundament for fødevareproduktionen, som det konventionelle er i dag.”
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.