Annonce

Annonce

Omlægningstjek

Omlægningstjek appellerer især til større landbrug og til helt små brug, konstaterer Jens Peter Hermansen (tv). Arkivfoto: Jakob Brandt, Økologisk Nu

Landmænd er glade for omlægningstjek

Tilbagemeldinger fra landmænd, der har fået et omlægningstjek i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er positive. Halvdelen forventer at lægge om til økologi inden for en kort årrække.

Dette er en pressemeddelelse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

Det er velkendt, at høje priser på konventionel mælk og korn ikke motiverer til omlægning. Ikke desto mindre oplever Innovationscenter for Økologisk Landbrug lige nu god interesse for tilbuddet om gratis omlægningstjek.

Tilbuddet organiseres i samarbejde med kommuner, som ser omlægningstjek som en mulighed for at spille en positiv rolle i forhold til landbruget, øge den grønne vækst i kommunen og understøtte turisme og lokal fødevareproduktion.

"Vi har budgetteret med 185 omlægningstjek i 2022, og efter første halvår har vi allerede gennemført eller har aftaler i kalenderen om 110 besøg. Det er meget tilfredsstillende," siger Jens Peter Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der leder indsatsen for omlægning i samarbejde med kommuner landet over.

Kort om Omlægningstjek via kommunesamarbejde

  • Gratis for landmanden – støttet af Fonden for Økologisk Landbrug
  • Består af besøg på bedriften af en fagkonsulent samt et skriftligt referat
  • Kommunen står for første kontakt til landmændene
  • Halvdelen af de besøgte landmænd forventer omlægning inden for få år

Halvdelen forventer at lægge om

Men et er interessen for et gratis omlægningstjek, noget andet er, om det rent faktisk fører til omlægning. Når en kampagne i en kommune er afsluttet, evalueres den ved at kontakte landmændene og høre, hvad de synes om omlægningstjekket.

"De er samstemmende positive og føler sig bedre oplyst end før. I de to senest afsluttede kampagner svarer hhv. 43 og 53 pct. af landmændene, at de forestiller sig at lægge om til økologi inden for de næste to år. Hertil kommer en gruppe landmænd, der først skal undersøge fx afsætningsmulighederne, inden de tager stilling," fortæller Jens Peter Hermansen.

Behov for oplysning

Han er på den baggrund overbevist om, at omlægningstjek har en berettigelse, selv om økologisk drift og mulighederne for at lægge om ikke er nyt i Danmark. 

"Der er et behov for oplysning, som vi første rammer, når vi går ud og tager samtalen en til en. Vi får kontakt til nogle målgrupper, som vi ellers ikke møder, og vi afmystificerer økologien, når vi får talt den igennem ud fra virkeligheden på den enkelte bedrift," forklarer Jens Peter Hermansen.

Rammer de store og de små

Omlægningstjek appellerer særligt til to typer af landmænd, enten store planteavlsbrug eller helt små brug, der har fokus på direkte salg og på at etablere en arbejdsplads via specialproduktioner. De store brug tænker strategi og virksomhedsudvikling og ønsker at positionere sig til fremtiden.

"Gennemsnittet er på 100 ha, men lige netop den type mellemstore landbrug er der ikke mange af blandt kunderne. Jeg tror, det skyldes, at disse brug ofte passes ved siden af et hel- eller halvtidsjob og er lettest at drive konventionelt," vurderer Jens Peter Hermansen.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima