Han blev kendt for de blendede fisk: Nu langer han ud efter den danske svineproduktion i ny udstilling

Blodet fra en død slagtegris drypper ned over Dannebrog og videre ned på gulvet i en gammeldags skolestue.

Sådan er den yderst værdiladede scene sat i ét af malerierne i den nye udstilling 'And now you care'. Bag den står kunstneren Marco Evaristti, som har fernisering på udstillingen fredag d. 28. februar kl. 17.

På sin Instagram-profil kalder han udstillingen i Den Grå Kødby i indre København en ”konfrontation med Danmarks blodige virkelighed”, og hans mål med konfrontationen er at debattere dyrevelfærd i dansk griseproduktion.

”Jeg vil gøre alt for dyrevelfærd”, siger Marco Evaristti til Økologisk Nu.

I sit Instagram-opslag skriver han, at: ”Hver dag presses 38.500 svin mod deres skæbne i de industrielle dybder af Danmarks slagterier – reduceret fra sansende væsener til en økonomisk succes i et Excel-ark.”

En del af udstillingen er også to pattegrise, der måske - måske ikke - vil sulte ihjel under den 10 dage lange udstillingsperiode. Med det stunt vil han vise, at de svageste grise i de danske produktioner ifølge ham selv sulter i produktionen.

Ud over de to levende grise, er der mere død gris på stedet. Nemlig grise, der er konserverede i formaldehyd. Under ferniseringen bliver der også serveret pølser fra Birthesminde, en lille produktion på Nordsjælland, der både er certificeret til økologi og frilandsproduktion.

Gør noget godt for dyrevelfærden

Ifølge kunstneren er udstillingen ikke blot en æstetisk oplevelse. Der er også et spejl af vores egen samvittighed – og den insisterer på handling.

I Instagram-opslaget er der forslag til, hvad du kan gøre som forbruger:

• Reducer dit kødforbrug

• Støt landbrug, der reelt forbedrer dyrevelfærden

• Kræv politisk ansvar, der beskytter dyr frem for profit

”Jeg spiser selv kød, og jeg mener, at vi skal behandle dyrene som et liv. Ikke bare et dyr. Vi ved, at grisene faktisk er meget kloge dyr. Det, jeg viser med min udstilling, er, hvor rædselsfuldt grisene bliver behandlet i den konventionelle produktion,” uddyber han til Økologisk Nu.

Svineri at holde dem på stald

Der var tale om direkte konfrontation, da Marco Evaristti medvirkede i P1-programmet K-Live.

I programmet og over for Økologisk Nu nævner, at der hver dag dør 25.000 grise i danske svineproduktioner. Det er tal, der svarer til beregninger lavet af Dyrenes Beskyttelse, som sætter det daglige dødstal til 25.115 døde pattegrise.

I P1-programmet stiller den konventionelle griseproducent Kresten Lorenzen op, og han anerkender Marco Evaristtis værk for at ”være spændende og grobund for en interessant debat”. Han slår også fast, at hverken i hans eller hos andre producenter er der nogen, der vil lade grisene sulte.

Det er imidlertid kendt, at forældredyrene, der avles på, sulter, fordi de fodres restriktivt, i forhold til hvad deres relativt hastige vækst har behov for.

Under debatten roser Marco Evaristti ganske vist flere gange griseproducenten, men til Økologisk Nu forklarer han, at Kresten Lorenzen ejer 1.200 hektar, og at hans samtlige 8.000 grise er på stald hele livet.

”Det er noget svineri. At han har så meget jord og så ikke benytter sig af pladsen til at lade grisene komme ud.”

Økologi er ikke nok

De kommer til gengæld ud i den økologiske produktion. I hvert fald fødes smågrisene ude i farehytter og skal gå hos soen i mindst syv uger, før de fravænnes. I praksis går smågrisene ofte i 8-10 uger hos soen.

Ifølge Marco Evaristti er den økologiske produktion af grise da også et skridt i den rigtige retning.

”Men det er ikke nok. Jeg synes, at man bliver lidt snydt, hvis man forestiller sig, at de lever hele livet ude. I virkeligheden kommer de på stald, efter de har gået ude og bliver fravænnet efter syv-otte uger. Det viser sig, at realiteterne er en helt anden, end man forestiller sig, når det kommer til økologi,” siger han og fortsætter:

”Det er lidt bedre, men jeg er ikke tilfreds. Økologer gør ikke nok for grisene. Jo, de giver mindre antibiotika end hos de konventionelle, men jeg er ikke tilfreds, i forhold til den måde grisene behandles på, når de fjernes fra deres mor,” siger han og understreger, at han på gården Birthesminde har set, hvordan dyrene trives med at gå ude hele livet.

”Jeg får faktisk slet ikke lyst til at spise kød fra de grise, når jeg ser dem. De er bare så fucking søde.”

Du har et ansvar

Marco Evaristtis værk retter sig også mod detailhandlen, der navnlig op til jul kører tilbudskampagner på flæskestege og medisterpølser, som presser priserne ned. Det er også her, at vi som forbrugere har et stort ansvar, mener han:

”Jeg har lige været i Netto, hvor jeg kunne få flæskesteg for 14,95 kr. pr. halve kilo på tilbud. Når jeg køber et kilo kød på Birthesminde, koster det 285 kr. pr. kilo.”

Sådan rundt regnet ti gange dyrere. Og netop den prisforskel kommer også i spil til ferniseringen på 'And now you care', hvor der serveres pølser fra Birthesminde.

”Men så får jeg også en ordentlig gris, der har fået et ordentligt liv. Deres pølser er fantastiske, og de smager så godt, at jeg gerne nøjes med at spise dem én gang om måneden frem for dagligt at spise frikadeller uden at smage på, hvad jeg spiser.”

Håber værk kan ”rive op”

Maria Bojsen, som står bag Birthesminde, forklarer, at hun har haft besøg af Marco Evaristti flere gange og har talt meget med ham om hans værker.

Når hun skal beskrive hans maleri med den bloddryppende gris i skolestuen, siger hun:

”Det er jo kunst – og meget tydeligt, hvad vil han sige. Jeg håber, at hans malerier og det samlede værk kan rive op i noget. Det er det, Marco kan. Hans budskaber er ikke til at misforstå. Og det er dejligt, hvis det kan give debat.”

Ifølge Maria Bojsen er maleriet med den bloddryppende gris en kæmpe kritik af den stolthed, svineavlere har.

”Han prøver at råbe folks følelser op – og som forbrugere vil han gerne have os til at tage stilling og vise, hvor sindssygt det er at have en effektiv griseproduktion, hvor søerne er fremavlet til at føde så mange unger, at det i sidste ende fører til så mange døde pattegrise. Den produktion er kørt helt af sporet.”

Vi presser grisene

Ifølge Maria Bojsen er det ”meget få” pattegrise, der dør i hendes egen småskalaproduktion med 200 racegrise, der vokser langsomt og kun føder omkring ni pattegrise i hvert kuld.

”De er sunde og raske, og søerne lægger sig ikke på pattegrisene. Jeg har virkelig en lille, utopisk produktion,” siger Maria Bojsen og slår fast, at hun meget hellere vil adressere debatten om dyrevelfærd ud fra en anden vinkel: Nemlig at man i den konventionelle produktion har fået fremavlet nogle racer som overproducerer, og som derved skaber en masse problemer.

I den konventionelle produktion får søerne ofte mindst det dobbelte og i enkelte tilfælde det tredobbelte antal pattegrise i forhold til grisene hos Birthesminde.

”Det er den snak, vi skal have. Vi har presset vores systemer så meget, at der er kommet alle mulige følgesygdomme som diarre, der bliver behandlet med store mængder antibiotika. Vi presser grisene, og vi symptombehandler dem,” siger hun.

Håb om debat om gode dyreliv

Maria Bojsen anerkender økologiske producenter for i de senere år at tage mere robuste norske grise ind, frem for at arbejde med den genetik der bruges i de konventionelle stalde.

Hun understreger, at hun ikke har noget mod økologi – men at hun helt fundamentalt synes, at den ikke er god nok, når fagfolk i dag vurderer, at dødeligheden blandt pattegrise er omkring 20 pct. i de økologiske produktioner.

Dog stiller hun for eksempel op til det åbne event Sofari, som i år er 18. maj. Her viser hun og en stribe andre økologiske producenter deres produktion frem for alle nysgerrige.

”Jeg vil gerne være med i et fælles slag om økologi. For det er et skridt i den rigtige retning, og jeg er også klar over, at de store producenter ikke kan synes det samme som jeg – og jeg har forståelse for at være en stor svinebonde. Det er en svær ligning.”

Og ligesom Marco Evarristti slår hun fast, at ansvaret i sidste ende er hos forbrugerne.

”Jeg mener ikke, at vi skal have det store kødforbrug, vi har. Med vores forbrug er vi kommet væk fra at se dyrene som individer og tilladt at have dem under vilkår, der ikke er i orden.”

Hun erkender i den sammenhæng, at Marco Evaristtis værk også er provokerende.

”Men det positive er, at han kan få skabt debat om god dyrevelfærd. Om dødeligheden så er 2, 13 eller 23 pct., er ikke det centrale. En død gris er én for meget. Det helt fundamentale er, at vi skal se hans kunst og spørge os selv: Hvad fanden bilder vi os ind?"

Eller som der spørges retorisk i slutningen af Marco Evaristtis insta-opslag om ”And now you care”:

”Blodet flyder. Spørgsmålet er, om vi tør se det."