Biokul under lup: Nyt projekt skal teste klimaeffekt i dansk landbrug

Biokul ses som en mulig løsning til at reducere landbrugets klimaaftryk.

Men forskning i miljø- og sundhedseffekterne af biokul fremstillet ved pyrolyse er stadig ufuldstændig. Et hidtil ubeskrevet notat peger på, at teknologien kan udgøre både sundheds- og miljørisici.

Jyllands-Posten har blandt andet rapporteret om beboere i Vendsyssel, hvor Danmarks første store pyrolyseanlæg ligger, som klager over svimmelhed, hovedpine, blister og udslæt.

I det nye projekt Danish Biochar LTE, et samarbejde mellem flere institutter på Aarhus Universitet og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, skal langtidseffekterne af biokul på landbrugsjorder undersøges.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

”Det er netop langtidseffekterne af at udbringe biokul i forskellige typer danske landbrugsjorder, vi vil undersøge i det nye projekt,” fortæller Lasse Busk Holm, der koordinerer projektet.

Stort potentiale

Biokul er et kulstofrigt materiale, der fremstilles ved pyrolyse af biomasse – f.eks halm, restfibre fra biogasproduktionen eller spildevandsslam – og som kan både forbedre jordens frugtbarhed og lagre CO₂ i jorden i hundreder af år. Men effekterne afhænger af mange faktorer, og der mangler viden om, hvordan biokul opfører sig under danske dyrkningsforhold. Især på længere sigt og i forhold til jordens mikroorganismer og fauna.

Selvom biokul har stort potentiale som klimavirkemiddel og jordforbedringsmiddel, er det ikke uden kompleksitet. Råmaterialer, produktionsbetingelser og udbringningsmetoder påvirker både effekter og risici. Samtidig mangler der klare lovgivningsmæssige rammer, som kan sikre en ansvarlig og effektiv anvendelse.

Forskerne i projektet benytter biokul fra halm, spildevandsslam og biogasfibre i forskellige doseringer, og undersøger effekterne på en lang række parametre: Kulstoflagring og klimaeffekt, plantevækst og udbytte, udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt jordens mikrobiologi og fauna.

Langtidsforsøg

I langtidsforsøgene følger forskerne de samme marker og behandlinger over mange år for at dokumentere både positive og negative effekter, som først viser sig på længere sigt.

“Vi har valgt både årlige tilførsler og engangstilførsler, baseret på kulstof- og fosforindhold,” forklarer Lasse Busk Holm og tilføjer:

”På den måde ønsker vi at dække forskellige scenarier, der kan blive aktuelle i dansk landbrug.”

Forsøgene udføres på fire lokaliteter, der tilsammen repræsenterer omkring 70 pct af det danske dyrkningsareal.”

Biokul er ikke en mirakelkur, men det kan være et lovende værktøj, når det gælder om at kombinere klimahensyn med bæredygtig jordbrugspraksis.

Projektet skal skabe dokumentation og viden, der kan danne grundlag for fremtidig regulering, før biokul udbredes mere bredt i dansk landbrug.

”Vi ønsker, at langtidsforsøgene kan fungere som en platform også for andre forskningsprojekter, som vil undersøge mere detaljerede aspekter af biokul i landbrugsjord,” siger Professor Lars Elsgaard, leder af projektet ved AU Institut for Agroøkologi.

Projektet finansieres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart.