Annonce

Annonce

Luftfoto af en traktor, der kører over en hvedemark

Hvis vi ser på landbrugets andel af bruttonationalproduktet, lå den på ca. 20 procent frem mod 1950. Men i dag er landbrugets andel helt nede på to-tre procent. Foto: Colourbox

Der er behov for at vende den syge udvikling, som dansk landbrug er i

DEBAT: Dansk landbrug har et pinligt lavt afkast på kun 3,8 pct. Den gik ikke i andre brancher! Dermed er forretningsmodellen for det gængse danske landbrug ikke bæredygtig. Samtidig bidrager det nuværende landbrug til forurening og klimakrise, mens vores drikkevand og biodiversitet er under pres.

Af: Steen Hildebrandt, professor emeritus
Lars Pehrson, tidligere administrerende direktør i Merkur Andelskasse
Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond
 

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger det danske landbrug. Det kaster lange skygger ind over vores fine gyldne stubmarker. De marker, som faktisk slet ikke er vores mere. De er nemlig i dag ejet af store jordbesiddere, herunder aktieselskaber og kapitalfonde fra ind- og udland.

Det engang så stolte danske landbrug ligner i dag i nogle henseender desværre en offentligt støttet kæmpe på lerfødder. Det handler i dag alt for meget om animalsk produktion til lave priser, stor foderimport, kæmpegæld og lavt økonomisk afkast trods massive offentlige tilskud.

Effektivt, men med lavt afkast

Vi et blevet et af de mest effektive landbrugslande i verden. Men samtidig binder vi meget kapital på landbrugsejendommene, uden at hele systemet af den grund bliver særlig rentabelt. Deres foder kommer fra fjerne lande, som har afbrændt deres regnskove for at levere foder til den danske ko og gris.

Dansk landbrug har et pinligt lavt afkast på kun 3,8 pct. Den gik ikke i andre brancher! Dermed er forretningsmodellen for det gængse danske landbrug ikke bæredygtig. Samtidig bidrager det nuværende landbrug til forurening og klimakrise, mens vores drikkevand og biodiversitet er under pres. 

Hvis vi ser på landbrugets andel af bruttonationalproduktet, lå den på ca. 20 procent frem mod 1950. Men i dag er landbrugets andel helt nede på to-tre procent.

Godt nok ligger landbrugets del af den samlede eksport på otte procent. Men det skal dog ses op mod en stor import af foderstoffer, hvoraf alene sojaimporten udgør ca. 1,3 millioner tons årligt. Så den store andel af eksporten opvejes til en vis grad af behovet for import. Men regner vi i protein i stedet for i penge, er vores eksport slet ikke noget af prale af:

Dansk landbrug ”stjæler” protein fra verden

Mange tror måske, vores gængse landbrug bidrager til at brødføde verden. Men faktisk ”stjæler” det i stedet næring med vores voldsomme overvægt af animalsk produktion. Vi importerer årligt fodermidler med et proteinindhold på ca. 860.000 tons. Vi eksporterer kød og mejeriprodukter med et proteinindhold på ca. 550.000 tons. Så over 300.000 tons protein forsvinder undervejs.

Vi anvender desuden 80 pct. af vores eget landbrugsareal til at producere foder i stedet for at producere menneskeføde. Omlægger vi blot 10 pct. af foderarealet til produktion af menneskemad, kan vi brødføde fem millioner flere mennesker, end vi gør i dag.

Landbrug på støtten

I 1973 kom vi med i EF, i dag EU, hvor vi hvert år bidrager økonomisk til fællesskabet. Men pengene kommer tilbage som støtte til vores landmænd for at sikre EU's fødevareforsyning. Det danske landbrugs samlede overskud svarer faktisk kun lige til EU's tilskud til samme landbrug: Danmark sender årligt netto 7,6 mia. kr. til EU (1.304 kr. pr. indbygger). Dansk landbrug modtager støtte på i alt 7,3 mia. kr.

Skatteydernes penge er så at sige ”nede at vende” en tur i Bruxelles. Så suser de hjem igen som faste hektartilskud til forudbestemte produktionsformer. Vores landbrug er dermed blevet forvænt med store tilskud. På grund af støttesystemets udformning bliver støtten kapitaliseret ind i jordpriserne frem for på varernes konkurrenceværdi.

Da bedriftstørrelsen binder meget kapital, kan næste generation ikke få jord, den kan dyrke i overensstemmelse med grønnere idealer. Kun de store kapitalejere kan være med. De er desværre ofte fastlåste i deres produktionsform og tænkning. På den måde bliver der, så at sige, kun dyrket det, der kan opnå tilskud, i stedet for at styrke produkternes konkurrenceevne. Eller i stedet for at opdyrke særlige kvaliteter indenfor ernæring eller miljø, som vi danskere er gode til.

Et sundere landbrug er muligt

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der blev stiftet i 2017, er i gang med en proces, der både skal udvikle og bevare det danske landbrug. Men vi gør det på en ægte bæredygtig måde, så landbruget selv er med til at imødegå de truende kriser indenfor fødevarer, klima, biodiversitet og drikkevand.

Hos os kan danskere investere en snip af deres formue i sunde, økologiske, danske landbrug med overskud på alle bundlinjer. Vi har ved hjælp af vores 800 aktionærer og en egenkapital på 40 millioner allerede opkøbt næsten 1000 hektar god landbrugsjord, fordelt på 11 ejendomme. På de 11 ejendomme har dygtige fagfolk skabt en økonomisk bæredygtig forretningsmodel. Samtidig beskytter har vores 11 landbrug forpligtet sig på økologi, beskyttelse af drikkevand samt klima- natur- og vildtplejeplaner for øget biodiversitet.

På vores ejendomme viser vi, at dansk landbrug kan hvile i sig selv. Vi har rejst os imod den igangværende strukturudvikling, som ellers er i gang med at overdrage Danmarks landbrug til ganske få ejere - en ny landadel. Vi har skabt et frirum, hvor en ny generation af landmænd kan tage fat uden at skulle skaffe de millioner i egenkapital, som dagens landbrug ellers kræver. Dermed sikrer vi, at nye danske landmænd og -kvinder kommer ind og driver bæredygtigt landbrug.

Vær med til at dyrke Danmark på en måde, du kan være stolt af

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond ønsker at vende den syge udvikling, som dansk landbrug er inde i. Vi vil sikre en sund forretningsmodel for dansk landbrug og skabe en ny type sundt landbrug, som vi ejer i fællesskab. Et landbrug, som vi kan være stole af og som passer på vores fælles værdier som jord, natur, vand og luft.

Det skylder vi os selv, vores omverdenen - og ikke mindst fremtidige generationer.

Flere artikler fra samme sektion

'Fra Foder til Føde II' viser, hvordan vi kan styre mod en smuk og bæredygtig fremtid

DEBAT: Det er på tide, at vi sammen går ind i debatten med vores vision for, hvordan vores land skal gå foran og inspirere os selv og andre til at skabe en sund og smuk verden, skriver Inge Lis og Aage Dissing.

06-03-2024 2 minutter Debat

Tak for at deltage i debatten om at omlægge landbruget

DEBAT: Tak til alle, der deltager i debatten om løsninger, til at omlægge landbruget, så det overholder alle de planetærer grænser.

01-03-2024 2 minutter Debat

Nu står Økologisk Landsforening ikke længere alene med vores ønske om differentieret moms

MARKEDSKLUMME: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver for økologien, i at skatteminister Jeppe Bruus åbner døren for at bruge differentieret moms som et værktøj, der kan bane vej for et grønnere fødevareforbrug.

22-02-2024 3 minutter Klumme