Grovfodermangel er dyrt

Det har i høsten 2022 været knap med grovfoder hos nogle økologiske mælkeproducenter, og det har været et lidt dyrt bekendtskab. Dermed skal der hos en del økologiske mælkeproducenter bygges lidt lager op af 2023-høsten - også hos dem, som akkurat har nok.

Der er altså en meget lille buffer - hvis der overhovedet er nogen her efter vinterens fodring?

Der skal rigtig meget grovfoder til i de store økologiske besætninger, og et svigtende udbytte i grovfodermarken kan koste dyrt i fodringsperioden. Svigter høsten i det korn/hestebønner/lupiner m.m. der er til høst, ja, så kan det købes uden de store problemer. Selvfølgelig koster det, men der kan transporteres store mængder energi(kilo) på et lastbillad i korn-kraftfoder.

Helt anderledes ser det ud med grovfoder. Der transporteres typisk en 14-16 t. ts. på et lastbillad af grovfoder og 35 t. ts. i korn eller lignende.

Det i sig selv siger jo alt om, at det er dyrt at transportere grovfoder rundt i modsætning til f.eks. korn.

En økologisk ko skal have min. 60 pct. af dens tørstoptag fra grovfoder. Det er det første parameter, der skal være opfyldt. Dernæst ved vi godt, at en ko fungerer bedst på godt grovfoder og giver mere mælk med en stor grovfoderandel. Grovfodermangel er i mange henseender noget skidt.

Sommerens kombination af høje kornpriser og en ret markant tørkeperiode nogle steder gjorde, at der ikke kom grovfoder nok i siloerne mange steder. Det er klart, at en høj pris på alle salgsafgrøder frister til at få penge i kassen lige efter høst via et salg.

Penge er adfærdsregulerende - sådan er det bare. Strømprisen fik endda nogle til at stoppe vandingen! Som én sagde: »Det er dyrt, det går nok, ellers må vi købe noget«.

Det er så bare noget skidt, når det drejer sig om grovfoder. Det er ikke et handelsfodermiddel normalt, og i en mangelsituation bliver prissætningen sat ud af spil. Det bliver udbud og efterspørgsel, og i en mangelsituation er det sælger, der vinder.

Vi har formidlet en del grovfoder rundt i landet her i efteråret og først på vinteren, og det har været dyrt. En prisvariation på 2–2,6 kr/FEN er ikke uhørt. Som oftest et godt stykke over fremstillingspris.

Nu har mælkeprisen været god, hvilket jo hjælper godt i den her sammenhæng, men fakta er, at der er røget nogle penge ud, som kunne have blevet på den økologiske mælkebedrift.

Hvordan undgår man den situation? Vejret kan ingen gøre noget ved, men det gælder om, at markplanen har en buffer i den situation, som skal træde i kraft. Husk at alle afgrøder med få undtagelser kan ensileres - ikke lige gode, men det kan hindre, at der bliver mangel på grovfoder.

Vi ser for mange, der skal bruge en masse halm i fodringen, og det burde have været erstattet af f.eks. noget kornhelsæd. Det ville have fungeret noget bedre i koen.

Sørg for at der i markplanen 2023 er nogle afgrøder ekstra, der kan høstes til grovfoder, uden det nødvendigvis bliver det. Der er flere muligheder i sortsvalg inden for afgrødetyper, som giver en fornuftig kvalitet til grovfoder, og høstteknikken kan gøre en forskel.

Er der ikke plads i egen markplan/sædskifte, er det nu, du skal spørge din økologiske nabo, om han/hun kan hjælpe med noget grovfoder.

Grovfoderforsyningen skal der være styr på, og det skal være en forsyning til den gode side.