Annonce

Annonce

Ko der slikker sig om munden

Jo bedre grovfoderet er - til en vis grænse - desto højere mælkeproduktion får man fra koen. Foto: Ann Bournonville

Godt grovfoder giver sunde og produktive køer

FAGLIGT TALT: Det er nu, grovfoderet kommer til eksamen. Som en jerseyavler sagde til mig engang: »Efter jeg er skiftet fra stor race til jersey, er jeg blevet hysterisk med grovfoderkvaliteten«.

Sommerens afgræsning lakker så småt mod enden her medio september, da dette skrives. Nu skal de tilbageværende 65.000 økologiske malkekøer snart til at æde udelukkende grovfoder fra silo og stak, afstemt med en passende mængde tilskudsfoder.

Det er nu, grovfoderet kommer til eksamen sammen med den, som har lagt planen for årets høst. En ko er nu engang bygget til at omsætte grovfoder - det er hun faktisk ret effektiv til, og jo bedre grovfoderet er - til en vis grænse - desto højere mælkeproduktion.

Økologireglerne kræver minimum 60 pct. grovfodertørstof i den daglige fodring, med undtagelse af de første 3 mdr. hvor det kan gå ned til minimum 50 pct. Disse krav fordrer rigtig godt grovfoder med en høj fordøjelighed, hvis køerne skal give meget mælk, giver meget mælk, eller det er jerseykøer, der er tale om.

Som en jerseyavler sagde til mig engang: »Efter jeg er skiftet fra stor race til jersey, er jeg blevet hysterisk med grovfoderkvaliteten«. Og den er god nok, specielt når det drejer sig om de ”små gule”.

Hvis vi kigger på de grovfoderkvaliteter, der er lavet i 1., 2. og 3. slæt kløvergræsensilage i 2024, ligger de som vægtet gennemsnit på samme niveau som de tilsvarende slæt i 2023. Lidt ringere 1. slæt i år, men til gengæld bedre kvaliteter i 2. og 3. slæt. Proteinindholdet er næsten det samme som 2023. Så hvis der ellers er nok af det, er forudsætningen den samme som sidste år, når det gælder de første tre slæt kløvergræs.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at variationen, vanen tro, er meget stor fra den bedste til en dårligste kvalitet, og forhåbentlig er den gode kvalitet landet hos den økolog, som har en ambition om meget mælk pr. ko og høj sundhed i besætningen.

Nu skal det ikke forstås sådan, at den middelydende besætning ikke har fordel af godt grovfoder, for det har den selvfølgelig i allerhøjeste grad, men den er bare ikke så afhængige af det for at lave en god foderplan.

Nu mangler vi jo selvfølgelig kendskab til 4.-5. slæt og nogen med majs. Det kan selvfølgelig redde noget for dem, som ikke ramte plet i de første tre slæt.

God vinterfodring til alle økologiske køer.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd