Annonce

Annonce

Gode råd om at lukke høns ud

Hønsene har været lukket inde i et halvt år for at forhindre smitte med fugleinfluenza, så man skal være varsom med at lukke dem ud igen. Her er en række gode råd fra fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen.

04. maj 2022
Læsetid: 2 minutter
En høne går udenfor med solen i baggrunden

Man skal være forsigtig, når man lukker hønsene udenfor efter så lang tids indelukning. Man bør bl.a. skrue op for lysstyrken inde i stalden, inden man begynder at åbne lågerne og samtidig åbner dem langsomt. Foto: Morten Telling

Økologiske høns må atter komme ud under åben himmel, idet Fødevarestyrelsen 4. maj ophæver restriktionerne, der pga. risikoen for fugleinfluenza har været i kraft siden november.

Høns er følsomme over for lys. Udelyset er flere tusinde gange stærkere end indelyset. Derfor skal man være varsom, hvis hønsene har gået inde og nu for første gang skal lukkes ud, lyder det fra Niels Finn Johansen, fjerkrækonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

"En pludselig åbning af lågerne kan forskrække hønerne, så de flygter væk og klumper sig i staldens hjørner. Det kan resultere i stor dødelighed."

Niels Finn Johansen giver disse gode råd om at lukke høns ud:

Inden du lukker hønerne ud

  • Tjek, at hegnet er i orden hele vejen rundt

  • Tjek, om der tegn på, at ræven har adgang til hønsegården. I givet fald repareres hegnet

  • Fjern evt. døde dyr/fugle fra hønsegården

  • Tjek at udgangslåger og husets åbne- og lukkemekanismer er i orden.

Når du lukker hønsene ud

  • Skru op for lysstyrken inde i stalden, inden du begynder at åbne lågerne

  • Åbn lågerne langsomt, i første omgang kun 5 – 10 cm. Efter nogle minutter yderligere 5-10 cm osv., til de er helt åbne

  • Skru indelyset ned til normalt niveau, når lågerne er åbne.

Når hønerne er kommet ud

  • Hold godt øje med hønerne inde og især ude. Hvis ræven eller andre rovdyr har adgang til hønsegården, vil de helt sikkert vise sig ret kort efter, hønerne er lukket ud

  • Om aftenen skal lågerne lukkes igen. Inden du lukker, bør du sikre dig, at alle høner er inde.

Flere artikler fra samme sektion

Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året

Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.

11-04-2025 3 minutter Vejr,   Klima

Virksomhed fjerner klimaskadeligt spagnum fra sit sortiment og erstatter det med et økologisk produkt

Det ødelægger biodiversiteten og udleder CO2 i store mængder, når spagnum graves op. Derfor vælger Materialepladsen nu at fjerne produktet fra alle pladser og erstatte det med økologisk pilekompost. Ifølge direktøren er det et spørgsmål om tid, før et forbud mod spagnum rammer Danmark.

10-04-2025 5 minutter Klima,   Miljø,   Biodiversitet,   Næringsstoffer,   Kompostering

Regenerativt jordbrug: Tre bud på hvordan man forstyrrer jorden mindst muligt

FAGLIGT TALT: Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.