Forsker i dyrevelfærd: Man kan ikke konkludere noget om grises velfærd ud fra DR-dokumentar

DR's dokumentar 'Hvis Grise Kunne Tale' kan ikke bruges til at konkludere ret meget. Dermed kan man altså ikke konkludere ud fra programmet, hvilke grise der har bedst velfærd.

Det mener Lene Juul Pedersen, der er professor og sektionsleder for forskergruppen adfærd, stress og velfærd ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.

"Hvis man skal vurdere dyrevelfærd i et produktionssystem, kan lydoptagelser ikke stå alene. De kan bidrage med information, men man er nødt til at bruge en hel palette af dyrevelfærdsmål såsom adfærd, fysiologi, skader, dødelighed. Den primære biologiske funktion af lyde er kommunikation, og hvis en gris ligger stille henne i et hjørne og er kronisk syg, vil den jo være stille. En so, som fikseres for første gang, vil skrige og forsøge at slippe ud i nogle timer, men derefter vil soen ikke sige ret meget andet end lyde rettet mod smågrisene. Hvis man vurderer soens velfærd udelukkende på lydoptagelser, så vil man få indtryk af, at den har det godt, selvom vi på andre mål vil kunne se, at det næppe er tilfældet," siger hun til økonu.dk.

Hun er samtidig kritisk over for metoden brugt af dokumentarholdet. Selve forskningen bag - altså oversættelsen af grisenes lyde - er valid nok, fastslår hun; det er fagfællebedømt og publiceret i et det velansete tidsskrift Nature. Der hvor "kæden hopper af", som hun siger, er når man så bruger det i den sammenhæng, som dokumentaren har gjort.

"For det første er det ikke ligegyldigt, hvor man har sat mikrofonen. Er den i en stald opsat nær fodertruget, hvor der tit er konkurrence, så vil den fange mange skrig der. Især når man opsætter mikrofonen i en økologisk stald, må der være stor forskel på, om mikrofonen er placeret i foderarealet, eller hvor de leger og sover, eller om det er lige ved døren, hvor de skal ud, og der let kan opstå social konkurrence. Det er vidt forskellige situationer, hvor man vil kunne optage  meget forskellige lydbilleder. Og hvad angår mikrofonerne opsat udendørs - det er jo et kæmpestort areal. Hvor opfanger de lyden henne? Og hvor mange grise er der i de forskellige besætninger? Der er jo stor forskel på, om man måler lyd fra 10 eller 100 grise," siger Lene Juul Pedersen.

Tallene varierer meget

Selv hvis metoden med at sætte lydoptagelserne er standardiseret - altså at man sørger for at opsætte dem på sammenlignelige steder - er datagrundlaget alt for småt til at drage konklusioner, forklarer hun:

"Det er meget få besætninger, og et meget forskelligt antal lyde fra hver besætning, som man har undersøgt."

Dykker man ned i datamaterialet, vil man se store variationer fra bedrift til bedrift: Antallet af indsamlede lyde varierer fra 204 i en af de konventionelle stald til 4.880 i en økologisk stald.

I de eneste udendørsoptagelser, man har fra en økologisk bedrift, er andelen af stressede lyde blot 8,2 pct., hvilket er på niveau med de fritgående grise (frilandsgrise, der ikke er øko-certificerede).

Til gengæld er 39 pct. af lydene fra de udendørs økologiske grise triste, mens frilandsgrisene på den ene farm blot udtrykker tristhed i 5 pct. af tilfældene, men på den anden frilandsfarm udtrykker det i 25 pct. af tilfældene. Det på trods af at både de økologiske og frilandsgrisene har et udeareal at boltre sig på.

Ser man på lydene fra de økologiske grise på stald, er andelen af triste lyde helt nede på 2-6 pct., men det er samtidig de mest stressede i undersøgelsen.

Enighed blandt forskerkolleger

Lene Juul Pedersen fortæller, at hun og hendes kolleger har diskuteret dokumentaren og de konklusioner, som den har afledt i pressen. Her er der bred enighed om, at man ikke kan bruge de præsenterede data til at rangere forskellige produktionstyper.

"Man kan ikke bruge det til at konkludere, at dyrevelfærden i økologi skulle være værre eller bedre end konventionel produktion. Der har jo været forsket i dyrevelfærd i produktionssystemer i mere end 30 år - og vi ved fra mange andre studier, bl.a. hvad mere plads og rodemateriale betyder. Der vil økologien alt andet lige være bedre," siger hun.

Dér hvor man til gengæld godt kan bruge værktøjet er i mere specifikke situationer i enkelte besætninger, forklarer hun og giver et eksempel med fodring: Hvis man oplever konflikter mellem grisene, kan man opsætte mikrofoner og måle lydene over en længere periode, mens man gør forskellige tiltag, såsom  at øge antallet af fodertrug. Hvis man så samtidig kan måle en nedgang i stressrelaterede lyde, tyder det på, at man har fat i den rigtige løsning.

ØL savner andre parametre

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener ligesom Lene Juul Pedersen ikke, at udsendelsen giver grundlag for at sige, at velfærden er bedre hos de konventionelle grise.

"DR har vinklet historien, med udsagn som at dyrevelfærden er dårligere end hos de konventionelle grise. Det håber jeg ikke står tilbage som en konklusion, for det er der ikke nogen forskere, der har konkluderet, og den stikprøve, som DR har fået lavet, kan slet ikke bruges til at konkludere noget om det. Den ser kun på et enkelt parameter uden at skele til konteksten, hvor lyden er blevet optaget. Dertil så lever alle søer på friland hele deres liv, og alle økologiske grise har startet deres liv på friland. Det er en væsentlig forskel til det konventionelle, hvor søer tilbringer tid i farebøjler, og grisene er på lukkede stalde på stort set bare betondæk, og 95 pct. af dem får klippet deres hale af," siger Sybille Kyed.

Trods hendes skepsis mod at konkludere noget, giver undersøgelsen alligevel anledning til eftertanke og overvejelser, om der er staldforhold, man bør forbedre:

"Vi skal selvfølgelig tage stilling til, om der er noget ved forholdene for de økologiske slagtegrise, der er på stald, som vi kan gøre bedre, selvom de allerede i dag har masser af strøelse, adgang til udearealer, rodemateriale og grovfoder."

DR svarer

I en mail til økonu.dk svarer DR, at alle lydoptagere er hængt op under anvisning af forskerholdet og har optaget lyd 15 minutter i hver klokketime i syv dage. Alle optagere har været placeret identisk i staldene - altså på samme type sted - hvilket også gælder for optagernes placering udenfor.

"De har hængt godt to meter over jorden med mikrofonen nedad – alene for at grisen ikke kunne spise den! De har alle hængt i det store indendørsareal, mens der også har hængt en optager i udendørsarealet på et enkelt sted," lyder det fra DR, som også nævner, at mikrofonen er en specialoptager til at opfange dyrelyde i alle retninger omkring, så den ikke behøver pege mod en bestemt kilde.

Alle grisene var slagtegrise mellem 80-110/120 kg, men antallet af grise de forskellige steder varierer mellem ca. 150 til 400 grise.

 Adspurgt om forklaringen bag den store variation i antallet af lyde fra de enkelte besætninger svarer DR:

"Det ville være rent gætteri at kaste sig ud i. Vi ved det ikke."

Lene Juul Pedersen er blevet forelagt DR's svar og siger, at det ikke ændrer hendes syn på, hvad man kan bruge dokumentaren til.

Kan ikke finde nogen forklaring

Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug er man overrasket over DR's stikprøver.

"Vi ville forvente, at de økologiske krav som øget areal, strøet leje samt adgang til grovfoder og rodematerialer, der tilgodeser deres behov for undersøgende adfærd og rodeadfærd samlet gav en forbedret velfærd hos økologiske grise og ville afspejles i lydbilledet," siger chefkonsulent med speciale i grise Heidi Mai-Lis Andersen.

Hun kan ikke finde nogen forklaring på, hvorfor lydene fra de økologiske grise ikke afspejler de tiltag, som netop er møntet på at tilgodese deres velfærd.

Heidi Mai-Lis Andersen tilføjer, at innovationscentret lige nu afventer svar på en projektansøgning hos Organic RDD med fokus på at optimere stalde til økologiske slagtegrise, hvor stien indtænkes som en enhed med flere samtidige funktionelle zoner, som tillader grise at udføre en række artsspecifikke adfærdsmønstre i den udendørs løbegård.

Producent er skuffet

Bertel Hestbjerg er en af de økologiske producenter, hvis grise blev optaget af DR. Grisene i hans produktion fødes på friland og går ude de første 10 uger, før de kommer på stald, hvor de så har mulighed for at gå i et mindre udeareal, blive badet eller kan opholde sig i et aktivitetsrum, hvor de kan rode og lege med rødder.

Han er derfor skuffet over at konstatere, at målingerne viser, at hans dyr er mere stressede end i konventionelle stalde, men han er overbevist om, at det ikke er den "objektive sandhed". Han finder det nødvendigt at supplere lyd med blodprøver og måling af stresshormoner og blive klogere på, hvorfor grise grynter, som de gør, inden man begynder at ændre på forholdene.

Hans teori er, at de mange muligheder for grisene øger konkurrencen imellem dem, hvis der for eksempel opstår kø eller kamp om tingene:

"Jeg tænker på, at hvis man sammenligner med mennesker, hvor vi sender børn i en profileret skovbørnehave, hvor de klatrer i træer, bager snobrød og slås med skumsværd, så vil der også være hændelser i løbet af dagen, hvor et barn bliver ked af det eller synes, at det er min tur. Der vil være mange negative lyde i en skovbørnehave, selvom de fleste er enige i, at det er et godt sted for børnene," siger Bertel Hestbjerg til dr.dk og spørger retorisk, om det så er bedre helt at lade være med at tilbyde grisene de muligheder?